Om fondeneNaturprojekterNaturområderNyheder og presseKontakt og ansøgningerFilmklip
Naturområder
Æbelø
Bjerget
Blegmosen
Gudenåengene
Hulsig og Råbjerg
Kaasegaard
Kallø Grå
Lille Vildmose
Mjels Sø
Mågeodde
Ovstrup Hede
Rågø og Rågø Kalv
Snarup Mose
Sundbakkerne
Vaserne
Vejlerne
Vilsted Sø
Vitsø Nor
Ølundgaard
Tilbage til forsiden
Praktisk information

Tilsynsførende 

Lars Møller Nielsen

telefon 86 96 20 44
E-mail lmn@avjf.dk

Download kort

Væth Enge

Væth Enge

Væth Enge ligger umiddelbart øst for Langå på Gudenåens sydside.
Arealet er på ca. 100 ha, som grænser til Gudenåen på en strækning af ca. 5 km.
Tilbage i tiden har engene altid været oversvømmet, når vandet stod højt i åen, men i 1931 blev der bygget et dige langs med åen, arealet blev drænet og vandet ført bort ved hjælp af pumper.
Herefter kom en periode, hvor Væth Enge blev brugt til afgræsning, høslet og almindelig dyrkning af korn.
Formålet med Naturfondens erhvervelse var et ønske om at være med til at bringe arealet tilbage til den oprindelige tilstand med mere eller mindre permanente vandflader og våde enge, hvor alene vandstanden i Gudenåen bestemmer mængden af vand på engene, og tillige bidrager til en variation, som er særdeles værdifuld for stedets flora og fauna.
Hovedformålet med projektet har været at reducere kvælstofudledningen til Gudenåen og dermed videre til Randers Fjord og Kattegat. Beregninger viser, at kvælstofbelastningen er blevet reduceret med 44 t/år.
Selv om engene ligger ca. 10 km fra Randers Fjord, så mærkes stadig tidevandsforskellene i fjorden, hvilket bidrager ekstra til varierende fugtighedsforhold i Væth Enge.
Pumperne blev slukket og fjernet i 2007. Samtidig blev dræn og kanaler sløjfet og der blev lavet ”huller” i diget mod Gudenåen.
Som de første kvitterede fuglene på de ændrede forhold, og der er blevet et rigt fugleliv såvel i ynglesæsonen som i træksæsonen. De mange fugle er det mest synlige tegn på, at arealet har undergået en markant ændring, men også padder og insekter stortrives i det nye miljø. Over tid vil tillige floraen ændre sig i retning af det oprindelige.
Der bruges naturligvis ikke gødning længere, og det tilstræbes at holde arealet ekstensivt afgræsset, så en massiv tilgroning ikke kan finde sted.
Området kan besøges ved at køre til vandværket i Væth. Her kan man parkere og gå ad en markvej (ca. 1½ km) til området. På grund af højdeforskellen er der undervejs en flot udsigt over Væth Enge. Der er i kanten af området markeret en trampesti.
Husk kikkert – og i våde perioder – gummisstøvler.

væthenge1