Forskningsprojekter i Grønland

Forskningsprojekter i Grønland

Gennem mere end 30 år har Aage V. Jensens Fonde støttet forskningsprojekter i mange dele af Grønland. Således har det været muligt at igangsætte en lang række studier af f.eks. havpattedyr og fugle, ikke mindst i Nationalparken i Nordøstgrønland.

Hvor naturvidenskabelige undersøgelser af dyr i Grønland længe var helt koncentreret om de kommercielle fiskeressourcer, har Grønlands Naturinstitut de senere år kunnet rette fokus mod mange andre naturforhold både på land og i havet.

Instituttet indgår nu i videnopbygningen om de globale klimaændringer, som rammer Arktis i særlig grad. Klimaændringernes effekt på indlandsisen og havstrømmene ved Grønland har global betydning og studeres derfor indgående.

Grønlands Naturinstitut

Aage V. Jensen Charity Foundations største indsats i Grønland er opførelsen af Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Naturinstituttet har gjort det muligt for Grønland selv at varetage udforskningen af de levende ressourcer og overvågningen af den grønlandske natur.

Hovedbygningen fra 1998 rummer laboratorier, kontorer og fællesfaciliteter til 40 medarbejdere. Den er både funktionelt og arkitektonisk af høj kvalitet, beklædt med naturmaterialer og med smukt lysindfald. I 2000 blev opført et anneks med lejligheder og værelser til gæsteforskere, og senest er hovedbygningen i 2011 blevet udvidet med plads til yderligere 25 medarbejdere.

Det har tiltrukket forskningskapaciteter udefra, styrket instituttets internationale profil og muliggjort talrige nye projekter, bl.a. inden for klimaforskningen.

Naturinstituttet har udviklet sig til en internationalt anerkendt videnskabelig institution, og instituttets arbejde har afgørende betydning for bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og for beskyttelsen af Grønlands natur.

Faciliteter for naturvidenskabelig uddannelse og sundhedsforskning

I samarbejde med en række andre fonde er der iværksat projektering af en ny facilitet i tilknytning til Grønlands Naturinstitut og Grønlands Universitet. Denne skal danne grundlaget for etablering af naturvidenskabelig uddannelse i Grønland i samarbejde med danske universiteter og endvidere huse Grønlands Center for Sundhedsforskning.

Bygningen udgør ca. 1.500kvm og omfatter bl.a. auditorie, undervisningslokaler, kontorplads for 22 medarbejdere, undervisningslaboratorier, klinikrum, depoter og kaffestue  samt 6 mindre lejligheder for gæsteforskere/undervisere.

Det er visionen med uddannelsen at sikre flere grønlandske studerende til naturvidenskab og herigennem medvirke til øget selvbårenhed for det grønlandske samfund. Med faciliteter for sundhedsforskning i Grønland styrkes viden om den arktiske sundhed, og endvidere skabes der med tilknytningen til Grønlands Universitet og Naturinstituttet muligheder for tværdisciplinære samarbejder med holistisk tilgang til forhold vedr. samfund, sundhed, natur og miljø.

Se nærmere på

Forskningsstation Zackenberg og Daneborg

I 1991 besluttede en gruppe forskere fra Københavns Universitet at etablere en forskningsstation centralt i Nordøstgrønland. Forskningsresultater antydede, at særligt de arktiske egne var under påvirkning af klimaændringer, selv om tankerne om global opvarmning endnu var nye.

Siden 1997 har Aage V. Jensen Charity Foundation finansieret udbygningen af forskningsstationen med ti huse til landundersøgelserne ved Zackenberg og to huse og et fartøj til havundersøgelserne ved Daneborg. Stationen har sit eget meget omfattende miljøovervågningsprogram, og den regnes i dag internationalt som en af de førende forskningsstationer i Arktis. Den besøges årligt af ca. 100 forskere fra en række lande, hvoraf mange arbejder med den globale opvarmning, og i sommermånederne er Zackenberg et af de travleste steder i Nordøstgrønland.

Aage V. Jensen Charity Foundation har bigraget til etablering af en feltstation i Kobbefjorden i nærheden af Naturinstituttet i Nuuk, samt til flere mindre fartøjer til logistiske og forskningsmæssige opgaver.  Her udføres samme omfattende overvågning af ændringer i et lavarkiskt økosystem, som i det højarktiske system i NØ-Grønland. Programmerne er koordineret under den fælles organisation, ”Greenland Ecosystem Monitoring”.

Der foretages klimamålinger, vegetationens udvikling følges, og der måles udveksling af drivhusgasser til luften. Små biller indsamles til omhyggelige undersøgelser i laboratorierne, og dykkere undersøger biologien under havisen.

Læs mere på :

Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok

”Når uvejret raser, er selv den dårligste hytte bedre end det bedste telt…”

Disse visdomsord stammer fra en gammel fangstmand under Nordøstgrønlands såkaldte ”fangstmandsperiode” (1908-60).

Da de sidste fangstmænd forlod Grønland i slutningen af 1950’erne, begyndte deres over 300 fangsthytter hurtigt at forfalde. Kun et mindre antal blev brugt og vedligeholdt af slædepatruljen Sirius. Nærgående isbjørne raserede med mellemrum hytterne, så Sirius begyndte at opbygge deres eget netværk af nye, bjørnesikrede rejsehytter.

I sommeren 1991 oprettede en privat gruppe af Nordøstgrønlandsentusiaster non-profit selskabet Nanok for at redde de gamle fangsthytter. Tanken var at istandsætte et udvalg af hytterne, så de både kunne fungere som små ”frilandsmuseer”, og så de kunne anvendes af folk på arbejde og rejse i Nordøstgrønland.

I Nanoks første år var økonomien den begrænsende faktor, men i sommeren 1999 tilbød Aage V. Jensens Fonde at stå som enesponsor for Nanok – et sponsorat, der har eksisteret lige siden.

Nanok har i perioden 1991-2011 renoveret 42 kulturhistoriske bygninger, og i årene 2003-2007 er alle fangstmandsperiodens bygningslokaliteter i Nordøstgrønland dokumenteret. Alt arbejde i Nanok udføres frivilligt og ulønnet.

Læs mere på: