Ahorn er ikke en naturlig hjemmehørende art for Æbelø

Skrevet af Annette Rasmussen/ Marts 2011

[camera slideshow=”aebeloe”]

Ahorn er ikke en naturlig hjemmehørende art for Æbelø

Ahorn er formentlig plantet ud på Æbelø i midten af 1900-tallet for at blive anvendt som gavntræ. Æbelø var på dette tidspunkt hverken fredet eller udlagt som urørt skov. Desuden blev der drevet både landbrug og traditionelt skovbrug på øen.

Ahorn ringesAhorn har desværre den ulempe, at de unge ahorn-træer vokser som “sild i en tønde”, hvilket gør, at der kun kommer ganske lidt lys ned til skovbunden, når ahornens blade springer ud. Urter og helt unge træer af andre træarter som f.eks. eg, lind og bøg får derfor ikke mange chancer for at få fat og vokse op. Samtidig er ahorn yderst gro-villig og sætter hvert år rigtig mange frø, som med deres “vinger” let føres rundt i hele skoven af vinden. Derved spreder ahorn sig meget hurtigt og kan på sigt “tage over” og blive en trussel mod andre – naturligt hjemmehørende træarter. Frø fra ahorn er heller ikke eftertragtet af frøædende dyr og fugle, hvorfor frøene har en stor overlevelsesrate.

Ahorn tiltrækker kun ganske få insektarter, da den ikke er en hjemmehørende art, hvorimod f.eks. blomstrende lindetræer eller hasler “summer” af liv af mange forskellige arter. I modsætning til ahorn, har insekterne gennem tusindvis af år tilpasset sig et samliv med de naturligt hjemmehørende træer og buske.

Da Æbelø blev fredet, blev det bestemt, at skoven skulle være urørt skov og have lov til at udvikle sig på egne præmisser for på sigt at kunne udvikle sig til en rigtig naturskov.

Siden fredningen har vi måttet konstatere, at skoven alligevel har brug for en hjælpende hånd, da den i udgangspunktet var kraftig påvirket af menneskelig indflydelse bl. a. ved fasanudsætning, intensiv skovdrift og landbrug.

Fredningsbestemmelserne giver os mulighed for at fælde brænde til eget brug i nogle skovparceller. Denne mulighed har vi i januar 2011 gjort brug af og besluttet at forsøge at fælde alle små samt ”ringe” de største ahorn for at forsøge at 0-stille ahornvæksten. At ”ringe” et træ betyder at skære vækstlaget over, så træet med tiden går ud. De døde ahorn bliver af stor betydning for hulrugende fugle og forskellige organismer der lever af at nedbryde dødt ved.

Det er utopi at tro, at man på en vinter kan fjerne alle ahorn fra Æbelø, men ved god hjælp af dådyrene, der meget gerne spiser de nye rodskud, og også gerne afbarker og spiser knopperne på de træer, der er fældet, håber vi at kunne være med til at holde ahornen nogenlunde “i ave” og gøre de naturligt hjemmehørende buske, urter og træer en ”tjeneste” og dermed fremme biodiversiteten på Æbelø.