Biologiske undersøgelser ved Gyldensteen Strand

featured_Gyldensteen

Biologiske undersøgelser i den marine lagune ved Gyldensteen Strand

Skrevet af Marianne Holmer
Institutleder, professor, Biologisk Institut

Når digerne mellem Langø, Lindholm og Store Stegø ved Gyldensteen Strand fjernes i 2014, vil havet igen indtage omkring 214 ha af det drænede område syd for Lindholm. Der opstår så en lavvandet lagune omgivet af smalle strandenge med natur og fugleliv til glæde for både dyr og mennesker.

Før de omfattende landindvindinger og dræninger tog sit indtog i slutningen af 1800-tallet, var lavvandede marine laguner et kendetegn for de danske kyster. Biologiske undersøgelser i de få tilbageblevne laguner har vist os, at de har vigtige økologiske og miljømæssige funktioner. Lagunernes flora i form af planterne havgræs og ålegræs, samt forskellige grøn-, brun- og rødalger – og ikke mindst bundlevende mikroalger er særdeles produktive fordi lys og næring sjældent mangler. Undersøgelser har vist, at der produceres i størrelsesordnen 20 kg biomasse pr. kvadratmeter pr. år. Denne store biologiske produktion er som bekendt fødegrundlaget for bunddyr, fiskeyngel og fugle. Bunddyrene i de lavvandede laguner domineres af orme (f.eks. sandorme), snegle (f.eks. strandsnegle) og muslinger (f.eks. hjertemuslinger). På grund af den rigelige føde kan der findes op til 1 kg bunddyr med en årlig tilvækst på 2 kg pr. kvadratmeter. Derfor vrimler der gerne med små fladfisk samt hav- og vadefugle, som mæsker sig i de bugnende vegetar- og kødretter i disse laguner. Under normale omstændigheder opstår der en naturlig balance mellem produktion og konsum af biomasse og systemet opnår en miljømæssig sund ligevægt.

De marine laguner spiller derved særdeles vigtige miljømæssige roller. Den store produktion af planter og alger kræver jo næringsstoffer, som de optager lynhurtigt i vækstsæsonen. En del af specielt de plantebundne (f.eks. ålegræs) næringsstoffer frigives kun langsomt igen. Derfor bindes næringsstofferne i lagunerne, som derved udgør et effektivt filter mellem land og hav. Det er jo en vigtig funktion, fordi vi i de seneste årtier har kæmpet med at få begrænset udledningen af især kvælstof fra landbruget til havet. De marine laguners filtereffekt kan derfor mindske udledningen af næringssalte til havet betydeligt – men kun hvis de biologisk set fungerer optimalt og er i ligevægt.

En anden og mere global funktion er tilbageholdelsen af kulstof i lagunerne. Når en del af det organiske plantemateriale begraves permanent i lagunens bund, vil også kulstoffet blive tilbageholdt. Dette kulstof har planterne optaget som kuldioxid fra atmosfæren. Derved tilbageholdes kuldioxid, som ellers kunne have bidraget til global opvarmning. Den marine lagune ved Gyldensteen Strand anslås at kunne tilbageholde ca. 2000 tons kulstof om året, hvilket svarer til ca. 7000 tons kuldioxid.

Gyldensteen Strand vil give os vigtige informationer om naturens udvikling, når kystarealer oversvømmes – både af saltvand fra havet og af tilløbende ferskvand fra land. Aage V. Jensen Naturfond har derfor finansieret biologiske og økologiske undersøgelser af udviklingen i den marine lagune. Dette arbejde udføres af forskere fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Undersøgelserne starter med at beskrive sammensætningen af flora, bundfauna og miljøforholdene i Lillebælt uden for Gyldensteen Strand før digerne fjernes. Herved kan effekten af åbningen af digerne på kystmiljøet vurderes, ligesom der opnås viden om mulige arter, som hurtigt kan invadere den ny lagune. Samtidigt vil jordbundsforholdene og næringsindholdet i den landbrugsjord, som vil blive oversvømmet, blive undersøgt grundigt.

Efter fjernelsen af digerne og området oversvømmes, bliver et undersøgelsesprogram iværksat for at beskrive udviklingen i flora- og faunasammensætning, udvekslingen af næringsstoffer og kuldioxid mellem jorden og vandet, samt udvekslingen af næringsstoffer mellem lagunen og det omgivende hav. Dette intensive program vil blive gentaget i løbet af de første 4 år efter oversvømmelsen, efterfulgt af et mindre intensivt program de følgende 3 år. Når undersøgelserne er afsluttet i 2021, vil der være indhøstet en unik viden om den biologiske og miljømæssige udvikling i en nyligt oversvømmet marin lagune efter 140 års landbrugsdrift. Denne viden vil være værdifuld i årene fremover, når den globale opvarmning får havene til at stige. Projektets resultater kan således hjælpe beslutningstagere i deres vurdering om et oversvømmelsestruet område skal reddes ved øget digebyggeri eller om det skal oversvømmes med havvand. Disse beslutninger kræver både biologiske, økologiske, miljømæssige og økonomiske overvejelser.