Drømmestedet for Danmarks drummer

Featured_Roerdrum

Skrevet af Jan Skriver 

Drømmestedet for Danmarks drummer

Med normalt flere end hundrede par ynglende rørdrummer er de vidtstrakte skove af tagrør i reservatet Vejlerne Nordeuropas største yngleplads for arten. Rørdrummens succes i området skyldes blandt andet målrettet pleje af ”Sumpfuglenes forjættede Land” med en særlig tanke på fuglefaunaens specialister. Også sortternen får hjælp i kraft af naturpleje. Derimod går brushanen tilbage, formentlig på grund af problemer i sine vinterkvarterer

Rørdrummens pauken lyder forår og sommer over landet mellem hav og fjord næsten som et brummende mandskor i dyb bas, for der er mange af dem, selv om rørdrummen i Danmark er en fåtallig og spredt forekommende ynglefugl.

Med sine normalt op imod 100-150 par ynglende rørdrummer huser Vejlerne omkring halvdelen af Danmarks bestand af rørskovens godt skjulte hejre.

Og det er ingenlunde tilfældigt, at rørdrummen trives i området, selv om den hårde og lange vinter 2009/2010 toldede af bestanden, der midlertidigt er blevet næsten halveret.

– I 1995 reparerede vi Krapdiget ved den nordlige del af Bygholm Vejle. Diget betød, at vi gradvist fik hævet vandstanden permanent med 10-20 centimeter i store dele af de rørskove, der med sine cirka seks kvadratkilometer udgør en vigtig del af de omkring 20 kvadratkilometer af Vejlerne, som byder på de største områder med tagrør i Skandinavien. Og det er netop den gamle, våde rørskov, der veksler med sumpe og rene, klarvandede småsøer, der er rørdrummens foretrukne levested, siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog i Aage V. Jensen Naturfond.

– Det spiller også en positiv rolle for rørdrummens fremgang, at der stort set ikke er høstet tagrør i Vejlerne de seneste 10-12 år. Rørdrummerne skal have rigeligt med gammel rørskov. Og så har de mange milde vintre naturligvis været en fordel for rørdrummerne, der risikerer at dø i stor målestok, hvis deres vande fryser til og er lukket i flere måneder, som det var tilfældet den forgangne vinter, siger Poul Hald-Mortensen.

Det er primært i De østlige Vejler, at bestanden af rørdrummer er talrig, men nu er der redt op til fremgang for arten også i De vestlige Vejler, hvor en ringdæmning omkring Tømmerby Fjord er etableret for såkaldte LIFE-midler fra EU.

– Projektet vil betyde, at vandet i Tømmerby Fjord vil blive renere, fordi vandkvaliteten alene vil være bestemt af nedbøren og fordampningen. Vi slipper med andre ord for landbrugets brugte og næringsrige vand i den del af fuglereservatets søer, siger biologen.

Mens rørdrummen i Vejlerne har haft succes de seneste årtier i kraft af forbedrede naturforhold, er sortternen endnu kun en drøm som en talrig ynglefugl i den helt store stil i reservatet. Blot en snes par sortterner yngler, men potentialet for en hundredtallig bestand er til stede for denne specialist, der kræver helt rent vand og rørsumpe med et rigt liv af insekter.

– Det ser bestemt lovende ud ved Kærup Holme, hvor vi har genskabt det ”blå bånd”, som er den meget vigtige zone mellem vand og land. Her kan kreaturerne græsse på søbredden og bidrage til en variation i vegetationen og samtidig holde terrænet åbent. Insektlivet øges, og sortternerne får mere at leve af, siger Poul Hald-Mortensen.

– Hvis vi ikke havde gjort en målrettet indsats for at pleje den form for natur, som vi ønsker i Kogleakssøen ved Kærup Holme, der er sortternens bastion i Vejlerne, så havde situationen været en ganske anden. Da ville der næppe have været en koloni af hættemåger på flere end 2.000 par, og da ville sortternerne og dværgmågerne næppe have ynglet her. De to arter er ofte afhængige af hættemågerne som et opflyvende vagtværn, der kan holde rovfugle og rovdyr på afstand af redestederne, siger biologen.

Den målrettede indsats, der skal forbedre terrænet for sjældne terner og små måger, har blandt andet bestået i at sende en slåmaskine på larvefødder ud i det vanskelige terræn i løbet af vinteren, da der ingen fugle er at forstyrre.

Maskinen har studset bevoksningerne af siv og dunhammer på de små dyndede holme, der er vitale for ynglende vandfugle.

Det er herude på øerne af mudder, at både ræv og mink nu i sjældnere grad vil kunne nå æg og unger, når ellers vandstanden er høj og stabil. Desuden er vegetationen helt ekstraordinært i 2009 visse steder ved Kærup Holme blevet slået ved hjælp af le.

Den målrettede indsats, som Aage V. Jensen Naturfond har iværksat i Kogleakssøen, hviler på konklusionerne i rapporten ”Driftsplan for Vejlerne”, der er en slags køreplan for naturudviklingen i området.

Planen er udarbejdet af konsulentfirmaet COWI på bestilling fra Vejlernes Naturråd, der tæller repræsentanter for blandt andet Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Mens rørdrummen er en succes og sortternen er en drøm med potentiale, ser det sort ud for brushanen, der i en årrække har været på en dramatisk nedtur som ynglefugl. Ikke bare i Vejlerne, men overalt på sine danske ynglepladser. Brushanen er i dag truet som dansk ynglefugl.

– Det er tilsyneladende i vinterkvartererne i Afrika, at brushanen har problemer, så bestanden talmæssigt er gået tilbage i en grad, så det kan ses på alle danske englokaliteter. I Vejlerne plejer vi engene på en måde, så indsatsen også burde gavne brushanen, men den går alligevel tilbage. Vi bliver dog ved. Blandt andet ved at sikre en vegetation på engen, der kun er 10-20 centimeter høj. Det er til gavn for de fleste arter af vadefugle, siger Poul Hald-Mortensen.