Filsø genopretningen

[camera slideshow=”filsoe”]

Filsø genopretningen

DK_filsoe

I 2010 har fonden erhvervet  Filsø i Vestjylland på ca. 2.300 ha med henblik på omdannelse af de inddæmmede landbrugsarealer til naturområder.

Filsø var tidligere landets næststørste sø og formentlig den mest fuglerige. Ved landvindingen i midten af 1800 tallet og frem til midten af forrige århundrede blev næsten hele søen udtørret og opdyrket. Formålet med erhvervelsen er at gendanne ca. 900 ha af søen og udlægge resten af de 2.300 ha som eng, klitter, klithede, krat og lidt skov. Det forventes, at søen vil blive hjemsted for et af landets vigtigste yngleområder for sjældne og truede fuglearter.

Velkommen til Filsø

Filsø er et 2.320 ha stort naturområde ved den jyske vestkyst mellem Ringkøbing Fjord og Vadehavet. Her genskabes i 2012 et søareal på over 900 ha omgivet af enge, moser, vandhuller og klithede til glæde for dyr og mennesker. Filsø er sammen med Skjern Å-restaureringen den største naturgenopretning i nyere tid i Danmark.

Alle er velkomne til at besøge Filsø, benytte vandrestierne omkring vandet og fra fugletårnene opleve fuglelivet på de nyanlagte småøer i søen.

Projektinformation

  • Påbegyndt: 2010
  • Forventes færdig: I løbet af 2013
  • Samarbejdspartnere: COWI
  • Projektansvarlig: Anders Skov
  • Mere information på vej…

Filsø førhen

Filsø var i forhistorisk tid en op til 2.800 ha stor ferskvandssø, kun adskilt fra Vesterhavet af 3 km kuperet klithede. Søen var 8 km lang fra nord til syd og knap 4 km bred. Den var dengang Jyllands største sø, men den var fladbundet og indbød til afvanding, da landvindingstankerne vandt frem i 1800-tallet.

I 1852 blev søens vandstand sænket med lidt over 3 meter. Vandspejlet svandt ind fra 2.185 ha til blot 750 ha, og det efterlod størstedelen af søbunden som enge, hvor der gennem de følgende årtier kunne sælges høslæt-rettigheder til egnens landmænd.

I 1940-1947 blev Filsø endeligt afvandet. Omkring engene på den gamle søbund blev anlagt en landkanal med diger, for at lede alt tilløbsvand udenom og bort fra søen. Hele arealet blev gennemskåret af nye afvandingsgrøfter, og pumpestationer sikrede, at søbunden kunne anvendes som et intensivt dyrket landbrugsområde.

Af den oprindelige Filsø blev der kun to mindre søer tilbage: Fidde Sø på 70 ha i det nordøstlige hjørne og den 2 km lange og 20 ha store sø kaldet Søvig Sund i det sydøstlige hjørne. Indtil afvandingen var der omkring Filsø et rigt fugleliv. Mange af maleren Johannes Larsens motiver er fra Filsø-området.

Filsø genskabes

Med Aage V. Jensen Naturfonds erhvervelse af Filsø i 2010 opstod muligheden for at genskabe det tabte fugleparadis i Filsø. Efter næsten to års grundige forberedelser påbegyndte man i foråret 2012 de omfattende jordarbejder, der skulle føre til søens genopståen.

Det mere end 7 km lange dige langs landkanalen omkring søbunden blev udjævnet af gravemaskiner, landkanalen blev opfyldt, og pumpestationerne blev standset. Ude på søbunden blev mange afvandingsgrøfter kastet til. Nye små, fremtidige fugleøer blev anlagt, og dæmningsvejen, der fører tværs over søen, blev forstærket, så den fortsat kan bruges, efter at vandet har fyldt søbassinet.

For at åbne området op for publikum blev der anlagt nye vandrestier langs søbredden. Opførelsen af flere fugletårne blev påbegyndt, og der blev opsat informationstavler og udarbejdet oplysningsmateriale til besøgende.

I løbet af sommeren 2012 fyldtes Filsøs sydlige del, Søndersø, med vand, og fuglene begyndte at indtage de  nye fugleøer. Tre af øerne er anlagt 2-300 meter fra dæmningsvejen, så publikum kan få flot udsyn over vrimmelen af vandfugle på de nye refugier.

En meget våd sensommer har fået Sønder Sø til at bugne af vand, og i begyndelsen af oktober har vandet fået lov at strømme ind over søbunden nord for dæmningsvejen, hvorved Mellemsøen tager form. Fuglelivet får hér fem nye, rævesikre øer og holme at søge tilflugt på og fred til at yngle.

Den nye Filsø er planlagt til at blive ca. 915 ha stor. Dybden bliver 2-3 meter i den sydøstlige ende og 1-2 meter i den nordvestlige del. Nogle marker vil blive bevaret, hvor gæs og kronvildt kan søge føde. Der etableres flere P-pladser, stier og udsigtspunkter langs søens vestside, hvorfra fuglelivet kan opleves og naturen nydes. Og det vil fortsat være muligt at både gå og cykle på tværs af området.

Filsø i fremtiden

Den nye Filsø kommer til at udgøre et meget vigtigt led i perlerækken af rastesteder for trækfuglene op langs Jyllands vestkyst: Vadehavet, Tipperne i Ringkøbing Fjord, Vest Stadil Fjord og Vejlerne i Nordjylland. Her trækker flere hundredetusinde fugle forbi i forårs- og efterårsmånederne.

Allerede i sensommeren 2012 har fugletællere registreret en danmarksrekord i rastende krikænder i den sydlige del af Filsø, hvor 14.000 krikænder var samlet på ét sted. Alle almindelige søfugle som ænder, grågæs, lappedykkere, blishøns, fiskehejrer samt viber har været forbi og stiller forventninger om mange arter fremover.

En række trækfugle vil ikke blot slå sig kortvarigt ned, men tage længere ophold i søen og på engene. Der vil på enkeltdage kunne opleves større flokke af både kortnæbbet gås, grågås, hjejler og svaner.

Rørhøg, tinksmed, dobbeltbekkasin, storspove, hedehøg, plettet rørvagtel, skægmejse, stor tornskade, rødrygget tornskade og rørdrum får en god chance for at kunne genetablere sig, ligesom stor kobbersneppe, brushane, sortterne, trane og måske engryle. De store rovfugle som vandrefalke og havørne kan følge efter, og måske vil man på langt sigt få mulighed for at opleve ”Sort Sol” af stæreflokke over Filsø.

Men Filsø vil ikke kun være til glæde for fuglene. Området vil fremover kunne blive en meget besøgt turistseværdighed, der giver lokale og turister mulighed for en række enestående naturoplevelser. En sidegevinst ved genskabelsen af Filsø er den positive CO2-effekt ved ophør af landbrugsdrift med jordbehandling og gødskning, når denne erstattes af en sø med omgivende rørsump og enge.