Fuglerige enge ved Danmarks største flod

Featured_Vorup_enge

Skrevet af Jan Skriver/Juli  2011

Fuglerige enge ved Danmarks største flod

Gudenåen har de senere år fået 300 hektar af sine våde enge og rørsumpe tilbage mellem Randers og Langå. Med engenes og småsøernes tilbagekomst i landskabet er vadefuglene, svømmeænderne og lappedykkerne rykket talstærkt ind. Og odderens jagtmarker er blevet større og rigere på føde

Trafikken på motorvej E45 haster forbi mod nord og syd. Fra vest mod øst bevæger Danmarks længste vandvej, Gudenåen, sig i et mere adstadigt tempo mod sit brede udløb i Randers Fjord.

Vandet i Gudenåen, der sammen med Skjern Å er Danmarks eneste flod, tager nu i større grad en naturvenlig omvej, og løber ind i engene og rørsumpene mellem Langå og Randers, inden det når ud i fjorden og videre mod Kattegat.

Det naturvenlige består i, at der bliver fjernet store mængder af gødende kvælstof, når åvandet tager den langsomme omvej ind i engene og rørsumpene. Godt 100 kilo kvælstof i vandet pr. hektar om året bliver på den måde omsat til uskadeligt kvælstof på luftform.

Og det gavner i sidste ende vandmiljøet i Kattegat, der i mange år i varme perioder har været hærget af iltsvind netop på grund af udledningen af kvælstof fra landområder.

Men også fuglene, dyrene og planterne har i høj grad gavn af åens og engens genforening. Engen er åens vugge, hedder det.

Genforeningen er sket ved at lave huller i de diger, som i årtier har skabt en unaturlig adskillelse mellem åen og ådalen med dens lave enge.

– Der er kommet sammenhæng mellem Gudenåen og dens enge på det meste af den mere end ti kilometer lange strækning fra Langå til Randers. Det betyder, at vandstanden i engene og rørsumpene veksler med ebbe og flod i Gudenåen. Når hårde vinde fra nord eller øst skaber en opstuvning af vand i Gudenåen, stiger vandet også i engene, siger Lars Møller Nielsen, der er tilsynsførende for Gudenåengene, som er ejet af Aage V. Jensen Naturfond.

– Vi har genskabt en dynamik i den våde natur, som nu om dage er sjælden i Danmark. I omkring et århundrede har diger omkring de fleste større danske vandløb forhindret samspillet mellem åerne og engene til skade for fugle, dyr, planter og vandmiljøet i det hele taget. Jo hurtigere en å sender vandet fra landskabet til fjorden og havet, desto flere næringsstoffer bliver der transporteret med. Vi har med genopretningen af Gudenåens enge sat farten ned på vandvejen, så Gudenåens vande nu er renere, når de forlader åen, siger Lars Møller Nielsen.

Fonden har erhvervet engene langs Gudenåens østligste løb i flere etaper. Først blev Vorup Enge helt tæt på centrum af Randers genskabt, så kom Væth Enge nær Langå og senest Hornbæk Enge, der ligger på hver side af motorvej E45 ved Randers, med i naturgenopretningen, som er på godt 300 hektar.

I juni 2011 er den sidste etape med genopretning af vådområder i Hornbæk Enge afsluttet. En pumpestation er nedlagt, og der er etableret fem tunnelrør i diget ud mod Gudenåen, så vandet fra åens højvande kan løbe ind i engene, mens publikum fortsat kan vandre tørskoet langs åen.

Besøgende ved Gudenåens bynære enge kan i mange tilfælde komme ganske tæt på de fugle, der flytter ind, når vandet kommer. Øverst på mange af digerne og flere steder i terrænet er der etableret stier for gående og cyklister, og hvor der er huller i digerne sikrer solide broer af egetræ adgangen for publikum.

– I første fase af en naturgenopretning i enge og rørsumpe sker der nærmest en eksplosion i antallet af fugle. Efter nogle år finder fuglelivet så et mere naturligt niveau, når der opstår stabile bestande af insekter, fisk og padder. Det har vi set i Vorup Enge, der som de første af Gudenåens enge blev genskabt fra 2004, og det samme mønster gentager sig nu i Hornbæk Enge, hvor vandet netop er kommet tilbage i fuld skala, siger Lars Tom-Petersen, der repræsenterer Dansk Ornitologisk Forening (DOF) som formand for Naturrådet i Gudenåengene.

Rådet tæller også repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Randers Regnskov, Randers Kommune og områdets ejer Aage V. Jensen Naturfond.

Der er kommet langt flere ynglende viber og rødben. Og dobbeltbekkasinen, der engang var en karakterfugl i de ferske danske enge, er rykket talstærkt ind. I særdeleshed i træktiderne.Flere arter af svømmeænder har etableret sig i de nye vandområder, hvor der yngler farvestrålende skeænder og atlingænder og mere diskret farvede knarænder.

Når trækket om foråret går mod nord og øst, og om efteråret har en sydvestlig kurs, kan tusinder af krikænder raste i Gudenåengene. Denne lille svømmeand finder ofte føde i våde enge, hvor vandstanden veksler.

Hvor der er åbent vandspejl i de nye vådområder langs Gudenåen yngler adskillige par gråstrubet lappedykker. Disse mesterlige dykkere lever af en alsidig kost af vandinsekter, småfisk og snegle. Også lille lappedykker og toppet lappedykker yngler.

I Hornbæk Enge har en mindre koloni af hættemåger etableret sig. Disse kolonirugende fugle er nyttige for adskillige andre arter af vandfugle, fordi mågerne fungerer som vagtværn. Hvor der er en koloni af larmende og flaksende hættemåger, er der også andre ynglefugle i ly af de mange måger.

RørhøgFlere par fjordterner har fundet redepladser nær bredden af Gudenåen, hvor de er i sikkerhed for rovdyr. Og oven over alle fuglerigdommene, svæver i sommerhalvåret ofte rørhøgen, der er blevet engenes og rørsumpenes faste beboer i rovfuglenes rækker.

Endnu er den hvide stork kun en drøm som en fast fugl i Gudenåengene. Den ynglede i Randers så sent som i 1990. Engang for omkring et århundrede siden var der ligefrem en koloni af storke i byen ved Gudenåens udløb.

– Det er klart, at storken er et mål og en drøm. Og det er ikke umuligt, at den vil komme en dag og slå sig fast ned. Vi håber, at der kommer flere græssende dyr i engene langs Gudenåen de næste år, for store græsædere i ferske enge har en gunstig indvirkning på mange arter af fugle, siger Lars Tom-Petersen.

I dag græsses mange af engene af kødkvæg, og flere dyr er på vej i terrænet. Snart vil et projekt med europæisk bison give disse drøvtyggende kæmper adgang til nogle af naturarealerne ved Gudenåen. Projektet, der er et samarbejde mellem Randers Regnskov og Aage V. Jensen Naturfond, er til gavn for både den lokale naturpleje og det internationale avlsarbejde med at bevare Europas bisoner.