Græssende dyr baner vejen for vadefugle

[camera slideshow=”vejlerne”]

Skrevet af Jan Skriver

Græssende dyr baner vejen for vadefugle

I Vejlerne tygger op imod 1.000 kreaturer drøv ikke bare for deres egen og deres ejeres skyld. Dyrenes appetit hjælper i høj grad de vadefugle, som er afhængige af våde enge med kort vegetation.

Det er ikke værst at være vadefugl på engene i Vejlerne. Denne sommer har mindst 110 par store kobbersneppe fået unger, og hele 312 par rødben er talt på Bygholm Vejles grønne tæppe af en eng, der er Danmarks største af sin slags. Det er 130 par rødben flere end sidste år.

Den truede engryle holder skansen på Danmarks største eng, hvor 47 ynglepar er registreret, mens knap en halv snes hunner af brushanen måske har ynglet. Brushanen er ellers voldsomt på retur i alle danske engområder.

Vadefuglene kvitterer i høj grad for den pleje af engene, som driftsplanen for Vejlerne afstikker kursen for.

Var det ikke for kreaturerne, så stod det skralt til for de arter af vadefugle, der er knyttet til våde enge med lav vegetation, som veksler med pander og loer, der er våde oaser med et myldrende liv af hundestejler, dyndsnegle, ferskvandskrebsdyr og vandinsekter.

– Denne sommer har vi aftaler med lodsejere, der sender 400 kvier på græs på Bygholm-engen. Halvdelen af dyrene er kødkvæg, der er de bedste naturplejere, så græsningstrykket på engen svarer til rundt regnet 500 sortbrogede kvier, siger Mogens Bøgeskov Andersen, der for Aage V. Jensen Naturfond er driftsleder i Vejlerne.

En del af dyrene på Bygholm Vejle, der rummer De østlige Vejlers vigtigste og mest fuglerige græsningsflade, kommer fra Aalestrup i syd til Brønderslev i nord.

I De vestlige Vejler omkring Arup, Vesløs og Østerild går de lokale drøvtyggere og plejer engene.

Aage V. Jensen Naturfond stræber efter at lave aftaler med alle lodsejere i randområderne af de våde enge, så nabolandmændenes dyr frit kan vandre ind på engene i ”Sumpfuglenes forjættede Land”.

– Nabolodsejerne til Vejlerne har i øjeblikket gratis græsning i reservatet. Der går cirka 500 kreaturer og græsser i Vejlernes vestlige dele. Hele puljen af dyr er med til at forebygge, at de fuglerige enge gror til, siger driftslederen, der blandt andet sørger for, at 70 kilometer hegn holder dyrene inde. Klydeengen i den vestlige del af Arup Vejle er et eksempel på kreaturernes gumlende gode gerninger.

Efter årtiers fravær er engen ved at dukke frem af tagrørene, der nu bliver afgræsset.

Tagrør er god føde for kreaturer i vækstsæsonen maj og juni, da næringsindholdet i de grønne skud er på højde med en velgødet rajgræsmark. Gamle tagrør med celluloseholdige stængler er derimod ikke god kost for kvier og køer.

– I denne sæson har vi for første gang et antal får på græs på digerne ved Glombak og Bygholm Vejles vestligste del. Det sker som et forsøg for at se, hvordan fårene efterlader terrænet. Hvis det falder heldigt ud, kan vi måske overveje at tage imod flere får de næste sæsoner, fortæller Mogens Bøgeskov Andersen. – Vi har også 1.000 geder på hånden, hvis vi er interesseret. Problemet med geder, ja for så vidt gælder det også fårene, er, at disse dyr kræver meget af hegnenes kvalitet. Det kan være svært at holde får og geder inde, siger driftslederen. I en tid, da flere og flere landmænd sender færre og færre husdyr på græs, kan det være vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med kreaturer, som kan sikre et højt græsningstryk på engene.

Hvor vegetationen af tagrør truer med at bryde igennem og overtage en stigende andel af de grønne partier med engens græsser, sætter Aage V. Jensen Naturfond det tunge maskineri ind i kampen for engens fugle og den landskabelige åbenhed.

Da kommer slåmaskinerne på græs, eller rettere tagrør.

– Når græsningssæsonen er ved at ebbe ud, afgør vi, hvor det er mest nødvendigt at slå vegetationen i områder, hvor kreaturerne ikke har kunnet nå i bund med tagrørene. Op imod en tredjedel af vegetationen bliver hvert år slået på den måde, siger Mogens Bøgeskov Andersen.