Velkommen til Gyldensteen Strand
Gyldensteen Strand er et 616 ha stort inddæmmet og drænet fjordområde på Fyns nordkyst umiddelbart øst for Bogense. Her blev der i marts 2014 genskabt over 350 ha lavvandet kystlagune, ferskvandssø og rørskov med natur og fugleliv til glæde for både dyr og mennesker. Naturgenopretningen er den hidtil største på Fyn.
Gyldensteen Strand vil fremover kunne give os vigtige erfaringer om naturens udvikling, når kystarealer oversvømmes – både af saltvand fra havet og af tilløbende ferskvand fra land.
Alle er velkomne til at besøge Gyldensteen Strand, hvor der anlægges p-pladser og vandrestier omkring de genetablerede vandområder. Fra nyopførte fugletårne og udsigtspunkter bliver der gode muligheder for at opleve fuglelivet på de nyanlagte småøer i fjorden.
Formålet med projektet
Aage V. Jensen Naturfond erhvervede i februar 2011 616 ha øst for Bogense af Gyldensteen Gods. Det areal omfatter Gyldensteens Inddæmmede Strand og den vestlige del af Ore Inddæmmede Strand, kaldet Reservatet, samt de tidligere øer Lindholm og Langø.
Formålet med Naturfondens erhvervelse af ejendommen er:
- At sikre og forbedre de nuværende naturværdier i området – herunder at genskabe et af Fyns vigtigste fugleområder
- At give offentligheden mulighed for at opleve det naturgenoprettede område
- At undersøge konsekvenserne af klimabetingede stigninger i havvandstanden på naturområder
- At foretage videnskabelige undersøgelser af havets store biodiversitet såvel i det inddæmmede havområdet som udenfor.
Kort – Kommende faciliteter
Kort – Efter genopretning
Kort – Før genopretningEfter genopretningen vil der være tre områder:
- Den Vestlige del af Gyldensteens Inddæmning uddiges og genskabes som et lavvandet fjordområde omkring den frilagte ø Lindholm omgivet af smalle strandenge eller rørskove foran nyanlagte diger
- Den østlige del af Gyldensteens Inddæmning opretholdes inddiget, men uden pumpeafvanding som et fersk sø- og rørskovsområde
- Reservatet i Ore Strand opretholdes som en mosaik af afgræssede enge, sumpe og søer med en generelt lidt højere vandstand end i dag.
Naturfonden ønsker med denne tredeling at afprøve tre forskellige scenarier for, hvad der vil ske mange andre stede i Danmark, når de forventede havvandstigninger kommer. Det er således fondens ønske herigennem at samle erfaringer, som kommende generationer kan udnytte. Projektet giver samtidig en mulighed for videnskabelige undersøgelser af plante- og dyrelivets kolonisering af et nyt uforstyrret havområde.
Formålet med den samtidige oprettelse af både et marint og et ferskvandsområde langs kysten er, at indsamle erfaringer om, hvordan man bedst understøtter naturgenopretning i kystnære områder, hvor det forventes, at ændrede vejrmønstre og stigende vandstande i fremtiden vil øge presset på de eksisterende digesystemer. I fremtiden vil det næppe være økonomisk muligt at fortsætte med at holde vandet fra alle de tidligere havområder, som i sin tid blev omdannet til landbrugsjord.
Naturfonden ser derfor et akut behov for viden om, hvordan overgangen fra landbrugsområde til våd- eller havområde bedst kan understøttes uden utilsigtede bieffekter, såsom øgede udledning af drivhusgasser.
Gyldensteen Strand førhen
Landskabet ved Gyldensteen Strand var efter istiden en del af det nordfynske ”vadehav” og bestod af en bred, lavvandet, laguneagtig fjord, afgrænset fra Kattegat mod nord af en stribe moræneøer: Langø, Lindholm, Store Stegø og Lille Stegø. De dybeste steder var fjorden mere end 3 meter dyb, men langs bredderne var der store vige med kun knædybt vand. Det over 30 km² store fjordområde havde et rigt fugleliv og dyreliv i vandet, og det modtog tilløb fra to store vandløb.
I 1871 blev Gyldensteen Strand inddæmmet for at dræne og opdyrke den gamle fjordbund – i første omgang med ønsket om at lave høslæt og kvæggræsning på arealerne. Der blev anlagt diger mellem Store Stegø, Lindholm og Langø, den lange øst-vestgående hovedkanal blev gravet, to pumpemøller blev opført, og Ålebækken og Kragelund Møllebæk blev omlagt. Samtidig blev Ore Strand øst for Gyldensteen inddæmmet og afvandet.
I årtierne efter inddæmningen satte bunden sig så meget, at afvandingstilstanden blev dårlig. Dele af arealet forsumpede, og efter to store digegennembrud i 1945 og 1954 med efterfølgende oversvømmelser blev digerne forstærket og afvandingssystemet istandsat i 1960erne. Der opførtes elektriske pumpestationer, og hele området blev delt i to med et spærredige, for at fremtidig havindtrængen ikke skulle kunne gøre skade. Øst for Langø blev det lavtliggende areal ved Ore Strand udlagt som fugtigt jagtreservat.
Naturen vender tilbage
Aage V. Jensen Naturfond erhvervede i 2011 det 616 ha store inddæmmede område omfattende både Gyldensteen Strand (519 ha) med Store Stegholm, Lindholm og Langø, samt reservatet ved Ore Strand (97 ha). Det har gjort det muligt at genskabe og sikre naturværdierne i området og at samle erfaringer med såvel marin som fersk naturgenopretning.
Efter fjernelse af digerne mellem Langø, Lindholm og Store Stegø vil havet fra 2014 igen kunne indtage omkring 214 ha af det drænede område syd for Lindholm i form af en lavvandet fjord omgivet af smalle strandenge. Den østlige del af Gyldensteens Inddæmning (øst for det gamle spærredige og syd for Langø) vil fremstå som et ferskvandet sø- og rørskovsområde på 144 ha. Reservatet ved Ore Strand opretholdes som en mosaik af afgræssede enge, sumpe og søer med en lidt højere vandstand end i dag.
Projektet giver mulighed for videnskabelige undersøgelser af plante- og dyrelivets kolonisering af et nyt uforstyrret havområde og et fersk, kystnært søområde. Man vil kunne følge, hvordan et nyt økosystem etableres i det lave vand, og man få ny viden om, hvordan overgangen fra landbrugsområde til våd- eller havområde bedst understøttes ved eventuelle fremtidige, klimabetingede havstigninger.
Ved anlæg af nye stier, formidlingspunkter og fugletårne vil publikum fremover let kunne følge udviklingen af de genskabte naturværdier og samtidig få et indblik i områdets kulturarv med hele inddæmningshistorien.
Gyldensteen Strand i fremtiden
Gyldensteen Strand er en del af Fuglebeskyttelsesområde nr. 76 og er tidligere udpeget som Ramsarområde, et internationalt beskyttet vådområde især for vandfugle. Den forestående naturgenopretning vil medføre en markant ændring – og berigelse – af fuglelivet.
I foråret 2013 etableres nye vandhuller bl.a. på Langø, og der anlægges parkeringspladser og nye stier omkring det kommende fjord- og søområde. Langs den fremtidige kystlinie opføres 3,5 km nye havdiger, der skal beskytte de omgivende arealer mod oversvømmelser. Samtidig forberedes nye fugleøer, og dæmningsvejen mellem fjord- og søområdet hæves, så adgangen til Langø sikres. Endelig i 2014 fjernes en del af de gamle diger langs yderkysten, så tidevandet atter kan fylde fjorden.
Det nyetablerede fjordsystem vil tiltrække ynglende vadefugle, måger og terner, og den østlige lavvandede sø med rørskov vil med tiden kunne give levesteder for både rørdrum og plettet rørvagtel. Fjordsystemet (214 ha) vil, sammen med de østlige ferske vådområder (144 ha), udgøre et meget attraktivt område for rastende og overvintrende bestande af gæs, ænder og vadefugle. Med betydelige forekomster af vandfugle året igennem, vil området også kunne tiltrække flere rovfugle, herunder vandrefalk, havørn og blå kærhøg, som gæstende fugle.
Det lave ”soppebassin” i den nye fjord vil udgøre et nyt og vigtigt tilholdssted for havets biologiske mangfoldighed, og der vil opstå en rigdom af småfisk og smådyr i vandet. Gyldensteen Strand vil igen udgøre en vigtig del af Fyns naturlige, lavvandede kyst mod Kattegat.
Rapporter om området
Gyldensteen Strand 2012-2015 - en undersøgelse af fuglelivet
Gyldensteen Strand 2012-2015 – en undersøgelse af fuglelivet
Herunder følger indleningen til rapporten. Hele rapporten er på 212 sider og fylder ca. 14mb. Den ligger som PDF fil og kan læses/downloades via link i bunden af siden…
Indledning
Gyldensteen Strand som vådområde med en Kystlagune og en Engsø blev indviet den 29. marts 2014. Før da havde området gennemlevet en omtumlet tilværelse. Indtil 1871 henlå område som et lavvandet øhav med en række øer. Efter inddæmningen i 1871 blev området anvendt til afgræsning i knap 100 år, før det blev detailafvandet og drænet. Herefter gik området ind i en ny æra, hvor de tidligere lavvandede havområder blev anvendt til intensivt landbrug. I 2011 erhvervede den naturbevarende fond, Aage V. Jensen Naturfond, 616 hektar af området, herunder hele Gyldensteen Inddæmmede Strand, Langø samt Egense Plantage. I 2013 startede en ny forvandling af området, da der blev etableret en Kystlagune på 210 ha, som en del af søterritoriet, og en ferskvandssø på 144 ha.
Syddansk Universitet undersøger udviklingen i Kystlagunen, efter at man igen har lukket havet ind. De to ornitologer, Jens Bækkelund og Kurt Due Johansen undersøger, hvad der sker med fuglelivet, når man genskaber naturen. De startede allerede op med deres fugleundersøgelser 2 år før genopretningen, således at vi har et datamateriale før genopretningen, så vi kan følge, hvad der sker, når man får vandet tilbage i landskabet.
Dette er den første rapport over fuglelivet, der dækker perioden 2012-2015. Rapporten viser, at der er forsvundet nogle fuglearter, efter man har sat området under vand, men at disse fugle især er spurvefugle, og at det drejer sig om arter, der er almindelige mange andre steder i Danmark. Til gengæld er en lang række svaner, gæs, svømmeænder, dykænder, vadefugle, rovfugle og småfugle indvandret.
- Udarbejdet af Kurt Due Johansen, som pr. 2016 er formand for Naturråd Gyldensteen Strand under Aage V. Jensen Naturfond.
Læs hele rapporten her (PDF – 14mb)
Paddemonitering - Filsø & Gyldensteen 2012
Paddemonitering – Filsø & Gyldensteen 2012
Herunder følger indleningen til rapporten Paddemonitering – Filsø & Gyldensteen 2012. Hele rapporten er på 16 sider og fylder ca 6mb. Den ligger som PDF fil og kan læses/downloades via link i bunden af siden…
Indledning
Nærværende monitering af padder indgår som en del af en større basismonitering , som ledes af Københavns Universitet for Aage V. Jensens Naturfond i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af fondens naturgenopretningsprojekter ved Gyldensten og Filsø. Hovedformålet med moniteringen var at dokumentere de to områders paddefauna før igangsættelsen af de ambitiøse naturgenopretningsprojekter i begge områder, således at de kort- og langsigtede ændringer kan evalueres i forhold til udgangssituationen.
Metoder
Filsø
Lytning efter kvækkende hanner med fokus på spidssnudet frø
Oplæg: Filsø, ca. 10. april, 2-3 aftener/nætter fordelt på område 1 (Fidde Sø og Kirkeodde) og 2 (Under Holmbanken, Mølleeng og Storeholm). Relevante lytteposter udvælges af konsulent på basis af topografiske kort og luftfotos over områderne samt forudgående besigtigelse i dagslys. For hver lyttepost estimeres antallet af kvækkende hanner og UTM koordinater noteres. Evt. kan flere lytteposter aggregeres til et større polygon, hvor dette giver mening.
Anvendt metode: Feltregistreringen er i princippet udført som beskrevet i oplægget, dog er feltregistreringen udført i dagslys, hvor der også er foretaget optælling af de brune frøers ægklumper.
Gyldensten
Lytning efter kvækkende hanner med fokus på springfrø
Oplæg: Gyldensteen, ca. 20. marts, 1-2 aftener/nætter fordelt på område 1 (Langø (2 vandhuller)) og 2 (Gyldensteen Nor). Relevante lytteposter udvælges af konsulent på basis af topografiske kort og luftfotos over områderne samt forudgående besigtigelse i dagslys. For hver lyttepost estimeres antallet af kvækkende hanner og UTM koordinater noteres. Evt. kan flere lytteposter aggregeres til et større polygon, hvor dette giver mening.
Anvendt metode: Der er udført eftersøgning af ægklumper – optælling af ægklumper vurderes normalt at være den mest effektive metode til kortlægning og overvågning af bestande af springfrø. Metoden er anvendt i flere langtidsserier, blandt andet kortlægning og overvågning af springfrøenbestanden på Køge-egnen først i Hovedsrådets regi og senere af Roskilde Amt. Eftersøgningen af ægklumper er udført på et tidspunkt, hvor det vurderedes, hvor arten havde afsluttet æglægningen.
Lytning efter kvækkende hanner med fokus på strandtudse samt lysning efter stor vandsalamander
Oplæg: Gyldensteen, medio maj, 1 aften/nat, stratificering baseret på besøg i april. For hver lyttepost estimeres antallet af kvækkende hanner og UTM koordinater noteres. Evt. kan flere lytteposter aggregeres til et større polygon, hvor dette giver mening. For stor vandsalamander estimeres antallet af voksne dyr på tilsvarende vis.
Feltarbejdet udføres generelt som beskrevet i TA-A17 ”Overvågning af padder”, selv om tilgangen på flere punkter afviger fra specifikationerne heri. Anvendt metode: Stor vandsalamander er ikke eftersøgt ved lysning om natten men derimod ved ketsjing om dagen i overensstemmelse med TA-17 ”Overvågning af padder”.
- Rapporten er Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm
- 3. udgave 23. november 2012
Læs hele rapporten her (PDF – 6mb)
Gyldensteen Strand - VVM Rapport
Naturgenopretning af Gyldensteen Strand
VVM-redegørelse, miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering
Selve rapporten er på 256 sider og fylder ca 16 mb – dertil kommer 2 billags rapporter på ca. 12 mb stykket.
Du kan se indholdsfortegnelsen af rapporten herunder før du downloader den.
Indholdsfortegnelse
- 1 Indledning 6
- 1.1 VVM-pligt 7
- 1.2 Natura 2000-konsekvensvurdering 8
- 1.3 Miljøvurdering 8
- 1.4 VVM-procedure og tidsplan 9
- 1.5 Indledende overvejelser 9
- 1.6 Afgrænsning af undersøgelsesområde 12
- 2 Ikke teknisk resumé 13
- 2.1 Formålet med projektet 13
- 2.2 VVM-redegørelse, miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensredegørelse 14
- 2.3 Projektbeskrivelse og 0-alternativ 15
- 2.4 Miljøforhold 20
- 2.5 Afværgeforanstaltninger 33
- 2.6 Overvågning 40
- 2.7 Manglende viden 41
- 2.8 Sammenfatning og indstilling af projekt 42
- 3 Projektforslagets omfang og konsekvenser 45
- 3.1 Teknisk grundlag for projektforslaget 45
- 3.2 Projektforslag 45
- 3.3 Tekniske konsekvenser 55
- 4 Alternativ udformning og 0-alternativ 67
- 4.1 Hovedforslag og varianter 67
- 4.2 0-alternativ 72
- 5 Planforhold og lovgrundlag 73
- 5.1 International lovgivning 73
- 5.2 Fredninger 76
- 5.3 Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven 77
- 5.4 Områder omfattet af miljømålsloven 79
- 5.5 Områder omfattet af vandløbsloven 80
- 5.6 Aktiviteter omfattet af jordforureningsloven,jordflytnings- og affaldsbekendtgørelsen 80
- 5.7 Områder omfattet af museumsloven 80
- 5.8 Arealer omfattet af fredskovpligt 81
- 5.9 Kommunale planforhold 81
- 6 Trafikale forhold 83
- 6.1 Metode 83
- 6.2 Eksisterende forhold 83
- 6.3 Virkninger af projektet 84
- 6.4 Afværgeforanstaltninger 85
- 6.5 Overvågning 85
- 7 Landskab, jordbund, lys og visuelle forhold 86
- 7.1 Metode 86
- 7.2 Eksisterende forhold 86
- 7.3 Virkninger af projektet 94
- 7.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 96
- 8 Plante- og dyreliv 98
- 8.1 Metode 98
- 8.2 Eksisterende forhold 100
- 8.3 Virkninger af projektet 115
- 8.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 126
- 9 Natura 2000-konsekvensvurdering 130
- 9.1 Indledning 130
- 9.2 Formål 130
- 9.3 Lovgrundlag og betydning for forvaltning 131
- 9.4 Metode og datagrundlag 134
- 9.5 Eksisterende forhold 135
- 9.6 Påvirkning af udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet 147
- 9.7 Påvirkning af udpegningsgrundlaget for habitatområdet 151
- 9.8 Afværgeforanstaltninger 159
- 9.9 Manglende viden 161
- 10 Kulturarv 162
- 10.1 Metode 162
- 10.2 Eksisterende forhold 162
- 10.3 Virkninger af projektet 169
- 10.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 174
- 11 Friluftsliv 175
- 11.1 Metode 175
- 11.2 Eksisterende forhold 175
- 11.3 Virkninger af projektet 178
- 11.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 182
- 12 Overfladevand 183
- 12.1 Metode 183
- 12.2 Eksisterende forhold 185
- 12.3 Virkninger af projektet 193
- 12.4 Afværgeforanstaltninger 208
- 12.5 Overvågning 209
- 13 Grundvand 211
- 13.1 Metode 211
- 13.2 Eksisterende forhold 212
- 13.3 Virkninger af projektet 215
- 13.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 218
- 14 Øvrige miljøforhold 219
- 14.1 Råstoffer og affald 219
- 14.2 Jordforurening 223
- 14.3 Luft og klima 225
- 14.4 Støj 231
- 15 Mennesker og samfund 234
- 15.1 Metode 234
- 15.2 Eksisterende forhold 236
- 15.3 Virkninger af projektet 239
- 15.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 242
- 16 Manglende viden 243
- 17 Referencer 244
Bilagsfortegnelse:
Bilagsrapport A
- Bilag 1 Kort 1 Oversigtskort
- Kort 2 Projektkort
- Kort 3 Planforhold
- Kort 4 Lokalplaner
- Kort 5 Jordartskort
- Kort 6 Lavbund og okker
- Kort 7 Landskab
- Kort 8a Naturlokaliteter
- Kort 8b Fund af padder og krybdyr
- Kort 9 Beskyttet Natur
- Kort 10 Fredninger, fredskov, bygge- og
- beskyttelseslinjer
- Kort 11 Natura 2000
- Kort 12 Kulturarv
- Kort 13 Lave målebordsblad 1918
Bilagsrapport B
- Bilag 2 Hydrodynamisk modellering af Gyldensteen Strand
- Bilag 3 Bølgeforhold og digeprofil, Gyldensteen Strand
- Bilag 4 Odense Bys Museer, Notat om Kulturhistoriske interesser
- Bilag 5 Odense Bys Museer, Notat om arkæologiske interesser
- Bilag 6 Gydeområder for ørred i vandløb
- Bilag 7 Indkomne høringssvar
- Bilag 8 Feltbesigtigelsesdata plante- og dyreliv
- Bilag 9 Feltbesigtigelsesdata landskab
- Bilag 10 Beregninger af vandkvaliteten i søen
Læs rapport her
VVM – Gyldensteen Strand (PDF 15.8mb)
VVM – Bilagsrapport A (PDF 11.7mb)
VVM – Bilagsrapport B (PDF 11.7mb)
Nyt fra Kystlagunen
Udvikling i lagune overrasker biologer De første resultater i den nyoprettede Gyldensteen-lagune lover godt. Efter at alger og muslinger i første omgang dominerede området, er mange af dem døde i år. Det kan betyde bedre vilkår for det øvrige dyre- og planteliv Et træk gæs flyver over Gyldensteen Strand. Under dem – midt ude i den lavvandede lagune – står ph.d.-studerende Sandra Walløe Thorsen i waders. Op af vandet fisker hun en glasplade, der er beklædt med et tyndt lag mudder og mikroskopiske alger. – Meningen med...
read moreFynlive på Gyldensteen Strand
Reportage fra TV2/Fyn den 7/10-2015 Tusindvis af fugle tiltrækker mange tusinde naturinteresserede. Det er resultatet på bare halvandet år på Gyldensteen Strand på Nordfyn. Her er landbrugsjord blevet lavet om til saltvandslagune. Det sidste tiltrækker forskere fra Syddansk Universitet. Og de er blevet overraskede over, at landbrugsjorden ikke udleder de mængder af fosfor og gødning, som de havde regnet...
read moreEngsøen på Gyldensteen er klydens nye nordfynske paradis
Engsøen på Gyldensteen er klydens nye nordfynske paradis I 2014 ynglende der en stor bestand af klyder på Aage V. Jensen Naturfonds ejendom Gyldensteen. Der var op mod 50 par ynglende klyder ved Engsøen og knap 10 par på Reservatet. Ornitologernes ugentlige fugletællinger tyder på, at klyde-bestanden bliver mindst lige så stor i 2015. Mandag 13. april 2015 taltes mere end 225 klyder i det samlede område. Gyldensteen Strand og især Engsøen og Reservatet huser i disse år hovedparten af de ynglende klyder på hele Nordfyn. Området...
read moreNyt fugletårn
Nyt fugletårn I disse dage lægges sidste hånd på Fyns største fugleudkigstårn – særligt indrettet til handicappede. Tårnet ligger ved Gyldensteenvej mellem Gyldensteen Gods og Bogense by, og giver udsigt ud over den store kystlagune. Det er Aage V Jensens Fonde, der opfører fugletårnet, og det bliver et et gigantisk et af slagsen. Op til 40 personer ad gangen kan kigge på fugle fra tårnet, som er forsynet med skydevinduer og en stor handicap-rampe, fordi man oplever en stor interesse fra kørestolsbrugere og...
read moreUdviklingen i Gyldensteen kystlagune 2014
[camera slideshow=”gyldensteen”] Udviklingen i Gyldensteen kystlagune 2014 Skrevet af Thomas Valdemarsen, Sydansk Universitet Området oversvømmes d. 29. marts under stor bevågenhed Allerede 2 dage efter digegennembruddet var lagunen helt fyldt med vand (Billede 1) I begyndelsen var der problemer med vandstuvning i lagunen, hvilket var betinget af, at digegennembruddet ved Eriksholm blev lukket for at færdiggøre gravearbejdet. Problemet forsvandt da gravearbejdet var færdiggjort, og vandudskiftning kunne ske ved begge...
read moreNy natur under forandring
Syddansk Universitets intense overvågning i Kystlagunen ved Gyldensteen Strand har vist store forskelle mellem ”øst” og ”vest”. Det skyldes, at vandudskiftningen i den østlige del går meget langsommere end i den vestlige del. Og det betyder, at der i løbet af sommeren dannede sig meget store algemåtter i den østlige del, som gav anledning til iltmangel ved bunden. Den iltmangel har formodentlig gået hårdt ud over de sand- og hjertemuslinger, som blev fundet i store mængder i sommeren.
read more