Skestorken tilbage som ynglefugl i Vejlerne

Featured_skestork

Skrevet af Jan Skriver/august 2011

Skestorken tilbage som ynglefugl i Vejlerne

Otte par skestorke har i år ynglet på fugleøen Melsig i Arup Vejle, hvor de sjældne ibiser har fået en halv snes unger på vingerne. Reservatet har med sin rigdom på føde og fred til sårbare, sky ynglefugle altid været et vigtigt spisekammer for skestorke.

For første gang siden 1965 har skestorken fået unger på vingerne i Vejlerne, der gennem historien er den absolut vigtigste lokalitet i Danmark for den hvide ibis med det skeformede næb.

Otte par har fået en halv snes unger på vingerne, og Vejlernes lokale ynglefugle blander sig nu med gæstende skestorke fra andre danske lokaliteter og måske også med strejfgæster fra hollandske og tyske kolonier.

I højsommeren 2011 er der set en flok på mindst 160 skestorke på Melsig, hvor der også findes en koloni af skarver på cirka 600-700 ynglepar og flere hundrede par sølvmåger og sildemåger.

– For første gang i mange år har vi undladt at gå i land for at tælle ynglefuglene præcist på Melsig for ikke at forstyrre skestorkene, der kan være yderst sarte over for forstyrrelser, når de etablerer sig. Vi har derimod skønnet antallet af ynglende fugle på afstand. Der er store perspektiver i skestorken som en af fremtidens markante ynglefugle i Vejlerne, hvor vi målrettet arbejder på at holde en høj og stabil vandstand, som kan sikre de mange arter af vandfugle rigeligt med føde i deres yngleperiode. Skestorken er afhængig af sumpe, småsøer og loer, pander og render i de våde enge, der huser godt med hundestejler, vandinsekter, snegle og små muslinger. Jeg tror på, at vi i selve Vejlerne med tiden kan få en fast bestand på 50-100 par ynglende skestorke i løbet af de kommende årtier, siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog i Aage V. Jensen Naturfond.

Siden 1996 har skestorken ynglet på en ø i Limfjorden, hvor kolonien de senere år har været på flere end 30-35 par, der har været afhængige af Vejlerne som fourageringsområde og rasteplads i sensommeren og som afsæt for efterårets træk mod vinterkvartererne i Vestafrika.

De seneste to ynglesæsoner har Limfjordens skestorke dog ikke fået unger på vingerne, fordi ræve har ædt de sjældne fugles æg og unger.

Skestorke kræver småøer fri for ræve, mink, mårhunde og menneskelige forstyrrelser for at etablere en permanent og frugtbar koloni. De hvide ibiser ynder at slå sig ned i nært naboskab med ynglende måger, der kan fungere som vagtværn, der varsler, når en fjende nærmer sig.

– Det er realistisk, at skestorken måske også kan etablere sig på den grønne ø i Selbjerg Vejle. På denne lave holm bevokset med siv har fjordternen ynglet i år, hvilket viser, at øen er fri for rovdyr. Den kunstige Ferdinands Ø i Tømmerby Fjord bliver derimod næppe hjemsted for ynglende skestorke, da den ligger så tæt på land, at den i praksis er vanskelig at holde fri for ræve og mink, siger Poul Hald-Mortensen.

Det seneste halve århundrede har Bygholm-engens våde miljø været den vigtigste lokalitet i Vejlerne for fødesøgende skestorke. I begyndelsen af 1960’erne ynglede adskillige par på øen Melsig i Arup Vejle. Sommeren 1963 bød i Vejlerne på 24-26 helt unge skestorke, hvilket antyder, at der det år kan have ynglet flere end en halv snes par i reservatet.

Skestorke drejer for at landeI 1996 vendte skestorken tilbage til Melsig, hvor et par gjorde et forgæves yngleforsøg.

Det var året, da skestorken genindvandrede som dansk ynglefugl, og i årene derefter blev den årligt observeret på Melsig og flere andre af Vejlernes egnede skestorkelokaliteter, uden at det dog endte med afkom.

Både i 1920’erne og 1940’erne ynglede skestorken i perioder i Vejlerne, hvor Selbjerg Vejle formentlig var artens foretrukne yngleområde. Meget tyder på, at der også i 1957 var ynglepar af skestorke i reservatet, der gennem historien er det danske kerneområde for skestorken.

I flere sensomre er der de senere år set store ansamlinger af skestorke særligt på Bygholm Vejle. I august 2009 blev der i Vejlerne talt 184 skestorke, hvilket er den største forekomst nogensinde af denne i sjældne art i den danske natur.

Skestorken spås at blive mere almindelig i Danmark og Nordvesteuropa i takt med de klimaændringer, der ifølge prognoser vil give vores del af verden et mildere klima. Danmark repræsenterer artens grænse mod nordvest, og kolonierne af skestorke i Vejlerne og Limfjorden er verdens nordligste for arten, der har sine største bestande i tropiske og subtropiske vådområder.

Holland er med sine 1.500 – 1.800 ynglepar skestorkens vigtigste land i Nordeuropa, men også Tyskland har de senere årtier fået en talstærk bestand, der tæller flere hundrede ynglepar. I Danmark nærmer bestanden sig disse år 100 par. Der er en tendens til, at flere og flere lokaliteter bliver hjemsted for skestorke.

Det er primært de vestjyske fjorde, Limfjorden, Vejlerne og Vadehavet, der huser ynglende skestorke, men i sommeren 2011 har også Mariager Fjord i Østjylland fået en beskeden ynglekoloni på tre par skestorke.

Det 21. århundrede ser ud til at blive skestorkens århundrede i den næringsrige danske kystnatur.