Udviklingen i Gyldensteen kystlagune 2014

[camera slideshow=”gyldensteen”]

Udviklingen i Gyldensteen kystlagune 2014

Skrevet af Thomas Valdemarsen, Sydansk Universitet

1. Billede taget mandag d. 31. marts, to dage efter diget blev brudt. De to træpæle til højre indikerer stedet for det første digegennembrud (Fotograf: Thomas Valdemarsen)

1. Billede taget mandag d. 31. marts, to dage efter diget blev brudt. De to træpæle til højre indikerer stedet for det første digegennembrud (Fotograf: Thomas Valdemarsen)

Området oversvømmes d. 29. marts under stor bevågenhed

Allerede 2 dage efter digegennembruddet var lagunen helt fyldt med vand (Billede 1)

I begyndelsen var der problemer med vandstuvning i lagunen, hvilket var betinget af, at digegennembruddet ved Eriksholm blev lukket for at færdiggøre gravearbejdet. Problemet forsvandt da gravearbejdet var færdiggjort, og vandudskiftning kunne ske ved begge digegennembrud. I dag følger vandstanden i lagunen vandstanden i omkringliggende marine områder (fx Bogense Havn), hvilket indikerer at vandudskiftningen er tilstrækkelig.

På trods af at jorden i Gyldensteen kystlagune er næringsrig, har vi ikke målt alarmerende høj frigivelse af næringsstoffer til vandet. Dette skyldes tildels at jordene ved Gyldensteen indeholder store mængder oxideret jern, som binder næringsstoffer (specielt P). Efter oversvømmelsen blev jordoverfladen også hurtigt dækket med bentiske mikro- og makroalger, som optager de næringssalte, der frigives fra jorden.

2. Billede taget i maj i den østlige del af lagunen ved Eriksholm. De første blågrønalger er at finde på stubmarkerne (Fotograf: Thomas Valdemarsen).

2. Billede taget i maj i den østlige del af lagunen ved Eriksholm. De første blågrønalger er at finde på stubmarkerne (Fotograf: Thomas Valdemarsen).

Algeopblomstinger var hyppige i de lavvandede områder af kystlagunen (vanddybde < 0,5-0,8 m). I maj-juni blev jordoverflader i alle lavvandede områder i de sydlige og østlige dele af lagunen dækket med blågrønalger (Billede 2). Blågrønalger var ikke så udbredte tæt på digegennembruddet ved Stegø, sandsynligvis på grund af højere vandudskiftning i dette område.

Algeopblomstringer har været meget iøjenfaldende over hele sommeren (Billede 3). Blågrønalger har domineret i nogle områder, mens andre alger også blev observeret. Midt på sommeren var krølhårstang (Chaetomorpha sp.) og rørhinde (Enteromorpha sp.) dominerende, mens vandhår (Cladophora sp.) dominerede i sensommeren og efteråret.

I de dybere områder (> 0.8 m) har man også kunnet finde makroalger.

Det er dog tvivlsomt om makroalgerne har vokset her, idet vandet har været så uklart, at kun lidt lys har nået bunden (Billede 4). Makroalgerne i disse områder er højst sandsynligt blevet skyllet hertil fra områder af kystlagunen med lavere vand.

3. Billede fra sydøstlige ende af lagunen i starten af august. Forskellige typer makroalger dækker vidtstrakte områder i lagunen (Fotograf: Sandra W. Thorsen).

3. Billede fra sydøstlige ende af lagunen i starten af august. Forskellige typer makroalger dækker vidtstrakte områder i lagunen (Fotograf: Sandra W. Thorsen).

Der har også været en markant udvikling i dyrelivet i lagunen. Allerede kort tid efter oversvømmelsen blev rejer, forskellige krebsdyr og småfisk observeret, som var blevet skyllet ind i området med tidevandet (Billede 5). Disse smådyr ser ud til at trives i lagunen, da fødeudbuddet er højt (makroalger).

Udviklingen i bunddyr går mere trægt, idet disse ikke er så mobile og nogle arter kun naturligt spredes i visse perioder af året i forbindelse med gydning. Alligevel har der været en betydelig indvandring af bunddyr allerede – især i den vestlige del af lagunen hvor vandudskiftningen, og dermed tilfældig indførsel af individer med tidevandet, er størst. Flere arter af frynseorm (Nereis diversicolor, Nereis succinea og Nereis virens) findes allerede vidt udbredt i lagunen, om end i noget lavere tætheder end i tilstødende marine områder. Tilsvarende har vi observeret masseforekomster af juvenile muslinger (primært hjertemusling og sandmusling) i løbet af sommeren (Billede 6), sammenfaldende med disses gydningsperioder. I områder, som har været plaget af makroalgeopblomstringer, er muslingerne gået til grunde, mens de danner blivende populationer i andre områder.

4. Billede fra den centrale dybe del i lagunen i November (ca. 1.5 m vanddybde). Kun lidt lys når bunden grundet høje koncentrationer af opslemmet materiale i vandet (Fotograf: Thomas Valdemarsen).

4. Billede fra den centrale dybe del i lagunen i November (ca. 1.5 m vanddybde). Kun lidt lys når bunden grundet høje koncentrationer af opslemmet materiale i vandet (Fotograf: Thomas Valdemarsen).

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

5. Billede fra stubmark i den østlige ende af lagunen i starten af juni. Roskildejer og sandkutlinger er allerede hyppigt forekommende (Fotograf : Thomas Valdemarsen).

5. Billede fra stubmark i den østlige ende af lagunen i starten af juni. Roskildejer og sandkutlinger er allerede hyppigt forekommende (Fotograf : Thomas Valdemarsen).

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

6. Billede fra sydvestlige del af lagunen i starten af august. Juvenil hjertemusling sidder i en måtte af grønalger (Fotograf: Sandra W. Thorsen).

6. Billede fra sydvestlige del af lagunen i starten af august. Juvenil hjertemusling sidder i en måtte af grønalger (Fotograf: Sandra W. Thorsen).