Vejlernes vindue er pudset og poleret

[camera slideshow=”vejlerne”]

Skrevet af Jan Skriver 

Vejlernes vindue er pudset og poleret

Danmarks største koloni af sortterner har fået flere redemuligheder i Kogleakssøen ved Kærup Holme, der ornitologisk set er Vejlernes mest varierede udstillingsvindue. De frodige, lavvandede rørsumpe bliver nemlig plejet i kraft af slåning og en høj, stabil vandstand.

Da rørhøgen kommer jagende, letter hættemågerne og danner en dansende sky over rørsumpen, så rovfuglen bliver forvirret og straks forsvinder mod lettere tilgængelige måltider. Også denne gang reddede de sjældne sortterner livet takket være fuglefaunaens svar på Securitas, de altid vagtsomme hættemåger. Ligesom adskillige andre arter af vandfugle finder sortternerne beskyttelse under hættemågernes paraply af skrig og skrål, når fjender nærmer sig reder med æg eller unger. Det er en tidlig morgen, og vi står i Kærup Holme-skjulet med overblik over Kogleakssøen, der særligt forår og sommer er et mylder af liv.

Rørsumpene ved Kærup Holme er et ekstrakt af ”Sumpfuglenes Forjættede Land”, som Vejlerne engang i 1930’erne blev døbt. – Det ser bestemt lovende ud herude, siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog i Aage V. Jensen Naturfond, som ejer Vejlerne. – Men havde vi ikke gjort en målrettet indsats for at pleje den form for natur, som vi ønsker i Kogleakssøen, så havde situationen været en ganske anden. Da ville der næppe have været en koloni af hættemåger på flere end 2.000 par, og da ville sortternerne og dværgmågerne ikke have ynglet her, siger biologen. Den målrettede indsats har blandt andet bestået i at sende en raffineret grovæder af en sumpkørende slåmaskine på larvefødder ud i det vanskelige terræn i løbet af vinteren, da der ingen fugle var at forstyrre.

Maskinen har studset bevoksningerne af siv og dunhammer på de små dyndede holme, der er vitale for ynglende vandfugle. Det er herude på mudderøerne, at hverken ræv eller mink kan nå æg og unger, når ellers vandstanden er høj og stabil. – Uden en aktiv naturpleje vil Kogleakssøen ganske enkelt gro til i høje tagrør, og da vil vi få en langt mere fattig og ensartet fuglefauna, end vi har i dag, da området har enestående naturkvaliteter.

Ikke kun lokalt i Vejlerne, men også på nationalt plan hører Kærup Holme-området til i den våde danske naturs superliga, siger Poul Hald-Mortensen. Den målrettede indsats, som Aage V. Jensen Naturfond har iværksat i Kogleakssøen, hviler på konklusionerne i rapporten ”Driftsplan for Vejlerne”, der udkom i første udkast i december 2007. Planen er udarbejdet af konsulentfirmaet COWI på bestilling fra Vejlernes Naturråd, der tæller repræsentanter for blandt andet Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN). – Driftsplanen er en slags køreplan for naturudviklingen i et af Nordvesteuropas vigtigste områder for vandfugle. Planen er desuden et værktøj, der sikrer, at den viden om Vejlernes komplicerede vandsystemer og afløbsforhold, som er samlet gennem årtier, bliver brugt i fuglenes og dyrelivets tjeneste. – Et udsving på bare 10-15 centimeter i vandstanden kan gøre forskellen på en frugtbar ynglesæson og en fiasko, siger Poul Hald-Mortensen.

Kogleakssøen og Kærup Holme har i maj-juni 2009 haft besøg af den ornitologiske revision i skikkelse af observatøren Henrik Haaning Nielsen fra konsulentfirmaet Ornit.dk. Han har i området talt 17-24 par sortterner, 27 par fjordterner, 2 par dværgmåger, 3 par sorthalsede lappedykkere, adskillige par knarænder og atlingænder og en koloni på 2.240 par hættemåger. Dværgmågerne er formentlig Danmarks eneste ynglende af deres art, og der har næppe i nyere tid været så mange fjordterner i en samlet koloni i Vejlerne som denne sommer i Kogleakssøen. De små mågers og ternernes tilstedeværelse er en cadeau til naturplejen. – Det vil sandsynligvis være nødvendigt at slå vegetationen i Kogleakssøen hver vinter. Det er altafgørende, at hættemågerne, dværgmågerne og ternerne kan finde åbne platforme på de dyndede småholme til deres reder, og det kan de kun, hvis vegetationen er meget lav, siger Poul Hald-Mortensen.

Der er krystalklart vand i Kogleakssøen, som landskabeligt set udgør et hjørne i et 6 kvadratkilometer stort bassin, der mod syd bliver afgrænset af Krapdiget. Syd for dette dige ligger Bygholm Vejles strandenge ud mod hovedvej A 11 ved Limfjorden længst mod syd. Det rene vand giver liv til en rigdom af fluer, myg, snegle, vandinsekter og krebsdyr, der tiltrækker fødespecialister som sortterne, dværgmåge og sorthalset lappedykker. Under vandet er vegetationen så frodig, at den giver grobund for tætte bestande af planteædende blishøns og svømmeænder. – Vandet i Kogleakssøen og Kærup Holme er som en del af Bygholm Vejle Nord omkranset af diger, hvilket er en del af forklaringen på det rene og meget produktive vand. – I modsætning til de fleste danske vandområder er denne del af Vejlerne ikke modtager af landbrugets brugte vand med dets alt for mange næringsstoffer. Derfor slipper vi i Vejlernes bedst beskyttede ferske vande for de masseopblomstringer af alger, der er en af de danske vådområders største svøber i disse år, siger Poul Hald-Mortensen.