Vrimmel af traner på Vildmosens vidder

trane_spankulerer

Skrevet af Jan Skriver

Vrimmel af traner på Vildmosens vidder

Foråret 2009 byder på flokke af traner, der søger føde i Lille Vildmose. De fleste er unge fugle, som vil oversomre og først næste år stifte familie.

Særligt morgen og aften kan man på kilometers afstand i stille vejr høre tranerne trompetere i vilden sky. Hvis der er diset og regn i luften, lyder tranernes koncert endnu tydeligere, når den fugtmættede luft giver lyden ekstra vinger. De store fugle er da for alvor med til at sætte en streg under storheden i Lille Vildmose, Danmarks største fredede område.

I øjeblikket holder nogle af de største forekomster af oversomrende traner i nyere tid i Danmark til i Lille Vildmose. En flok på 27 traner er set i maj, og hele foråret har budt på ekstraordinært mange flokke af den fugl, der med sine 120 centimeter er Europas højeste.

I Vildmosen søger tranerne føde i de gravebaner, der er ved at blive naturgenoprettet som våd mosenatur, efter at produktionen af spagnum er hørt op. Det sker også, at fuglene går meget synligt i terrænet, når de i dagtimerne flyver ud for at søge føde på dyrkede marker.

– Vi har primært at gøre med unge ikke-ynglende traner, som bliver tiltrukket af de relativt øde landskaber i Lille Vildmose. For tranerne er det store Mellemområde i Lille Vildmose nu blevet så vådt og byder på så meget føde, at Vildmose-området kan konkurrere med Vejlerne og Hanstholm Vildtreservat, der traditionelt har tiltrukket de største flokke af oversomrende traner i Danmark, siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog i Aage V. Jensen Naturfond.

– Flokkene af ikke-ynglende traner holder vel at mærke primært til i områder, hvor de ikke kommer i konflikt med lokale ynglepar, der har territorier, som de ikke tillader artsfæller at trænge ind på, siger biologen.

I år yngler der i Lille Vildmose 2-3 par traner, mens den samlede danske bestand ligger et sted mellem 75-100 par. Tranen repræsenterer en af den europæiske fuglefaunas største succeser de seneste årtier. I stort set alle lande har den mægtige grå fugl, der engang udelukkende blev betragtet som ødemarkens og de uvejsomme mosers ynglefugl, bredt sig. Og i disse år slår tranen den ene rekord efter den anden, hvad angår størrelsen af flokke og antallet af ynglepar.

I begyndelsen af april 2009 blev der ved Hornborgasjön øst for Göteborg i Sverige talt 18.500 traner ved den rasteplads, hvorfra fuglene parvist fordeler sig til deres ynglepladser i Mellemsverige og nordpå.  Måske historiens største samling af europæiske traner nogensinde.

Kæmpeflokken på bredderne af Hornborgasjön fremstod som selve billedet på en fugl, der trives og i bemærkelsesværdig grad har formået at tilpasse sig, så den nu også yngler i mindre naturområder.

TranerDen voksende danske ynglebestand og det stigende antal flokke af oversomrende fugle er sandsynligvis en slags sidegevinster ved fremgangen i de store tranelande Sverige, Tyskland og Norge. I disse lande er fremgangen blandt andet forklaret med, at tranen har ændret sin strategi for at overvintre. I disse år holder et stigende antal traner vinter i Frankrig, så de slipper for det farefulde træk over Pyrenæerne mod de tidligere klassiske vinteropholdssteder i Spanien. I vinteren 2005/2006 blev der talt 50.000 traner i Frankrig. Det var uhørt på de kanter for få årtier siden.

Det har også spillet positivt ind på tranebestanden, at flere afgrøder af majs og hvede i vinterkvartererne har givet fuglene bedre muligheder for at søge føde. Derved overlever flere ungfugle, og så er vejen banet for en fremgang på ynglepladserne.

Tranernes fremgang skyldes også et netværk af naturbeskyttede områder i Frankrig og Spanien. Den store tranerejse er så at sige blevet mere sikker. Desuden spiller det positivt ind, at flere våde naturområder er blevet genoprettet i tranens favør.

I 1980’erne ynglede blot 2-4 par traner i Danmark, alle i uforstyrrede områder med klithede og våde moser syd for Hanstholm, Skagen og i Lille Vildmose.

Men fra 1990’erne begyndte bestanden at vokse. I 1998 blev der registreret 13 par traner i Danmark, og i 2006 var bestanden på op imod 64 par. Nu nærmer den sig så småt 100 par.

I Dansk Ornitologisk Forening (DOF), hvor man overvåger og registrerer antallet af ynglende danske tranepar, har man beregnet den årlige tilvækst i tranebestanden de senere år til 21 procent.

Hvis den takt fortsætter, vil der i Danmark i 2015 være flere end 300 par traner. Og i 2025 vil vi huse over 2.000 par.

Det lyder som det rene eventyr, når man tænker på, at tranen stort set var forsvundet som dansk ynglefugl omkring 1850, formentlig på grund af efterstræbelse og menneskelige forstyrrelser.

I mere end 100 år var tranens trompet forstummet i det danske landskab, men nu gjalder den mere end nogensinde tidligere.