Nyhedsbrev fra Vejlerne september 2017

Nyhedsbrev fra Vejlerne – september 2017

Græsningssæsonen nærmer sig sin afslutning efter en fin sæson. Fugletrækket er godt i gang. Traditionen tro samler tranerne sig nu på Bygholmengen.

Forskere i felten. Henover sommeren har vi haft flere logerende end normalt. Forskere og studerende fra henholdsvis Aalborg og Aarhus universiteter har haft travlt med at undersøge flora og fauna. Selv natsværmere og guldsmede har været i fokus, hvor art efter art er blevet registreret.

Henover sommeren har vi haft mange besøgende på Vejlerne. Fugletårnet ved Vejlernes informationscenter fik sit hidtil flotteste besøgstal for august med ca. 13.500 besøg. Måske hjulpet på vej af en række ornitologiske sommerhits som en grønlandsk jagtfalk, silkehejrer, Stribet ryle og flere andre prominente gæster.

Hundreder af svaler er i øjeblikket samlet omkring Vejlernes driftsbygninger. Det er et skue at se dem sidde på tagrygningen og kvidre. Træladen har lagt ryg til – indvendigt og udvendigt og det ses i form af et bombardement af fugleklatter fra en hel sommer. Men vi er vel et fuglereservat?

Kort nyt om drift & pleje

Stien til Kraptårnet og efterårets traner ledes nu uden om kreaturer.

I takt med at vi har fået langt mere kødkvæg på Vejlerne er der også kommet flere tyre på græs. Ikke alle besøgende er lige trygge ved det. Af samme årsag er stien til Kraptårnet nu blevet helt adskilt fra kreaturerne. Man skal således ikke længere gå inde i hegnet  for at komme til Kraptårnet.

Del af våd eng bliver til rørvagtel-terræn

Et vådt, blødt hjørne op mod hovedvejen ved Vesløs Vejle har i en årrække voldt kvaler når det kom til at fastholde den golfbane-korte engvegetation.
Det har vi nu taget konsekvensen af og omlægger plejen så arealet i højere grad vil tilgodese vandhøns, herunder Plettet rørvagtel.
Området græsses stadig ekstensivt, men siv m.m. får lov at vokse op uden at blive afslået.

 

Engareal vokser

Siden 2014 har vi årligt, gradvist øget græsningstrykket. Det tegner forsat godt. Dyrene kommer godt omkring og igen i år har vi helt undgået mekanisk slåning på Bygholmengen.

Igen i denne sæson har kreaturerne indtaget nyt græsningsland, hvor mindre rørskovsområder ved Selbjerg og Glombak er blevet plejet ved græsning. Samlet set er eng-områderne på Vejlerne derfor øget i 2017.

 

Rynket Rose på retur

På Holm Tange og Pyt Odde har vi i en årrække haft problemer med Rynket Rose, der havde bidt sig godt fast i terrænnet.

Efter en aktiv indsats de seneste år er roserne nu næsten helt væk.
Den seneste mekaniske slåning har reduceret de sidste, større buske.

I 2015 blev dele af området hegnet og græsses nu med økologisk kødkvæg.

 

Løft til padder og fugle ved Lund Fjord. 

De seneste sæsoner har vi slået rørbræmmerne ud til Lund Fjord i søens sydøstlige hjørne. Fuglene har taget godt imod den nye lokalitet og ikke mindst sølvhejre ses jævnligt her. Plejen er fulgt op af græsning med kødkvæg. I den forbindelse har vi fået dispensation fra Jammerbugt Kommue til at etablere en kreaturovergang langs Lund Fjord Kanal, så kreaturerne kan nå helt ud til søens kant og græsse.

Samtidig har vi fået dispensation til at skabe og forbedre et par vandhuller på engen til fordel for bl.a. strandtudse. Arbejdet igangsættes her i september, hvor en gravemaskine vil køre i området.

Kort nyt om flora & fauna

Baltisk mosaik-guldsmed trives stadig på Vejlerne

Aage V. Jensen Naturfond har støttet en undersøgelse af Vejlernes guldsmede, hvor guldsmedeekspert Jørgen Peter Kjeldsen sommeren igennem har besejlet Vejlernes vande for at registrere arterne.
I 2006 blev arten Baltisk mosaik-guldsmed fundet ved Vejlerne som ny art for landet.
Det har derfor været spændende at erfare om arten stadig kan ses her – og svaret er ja, endda på flere nye lokaliteter i Vejlerne (foto: Jørgen Peter Kjeldsen).

317 natsommerfugle – og flere kommer til

Der er måske mere natligt liv over Vejlernes enge og rørskove end vi lige havde forestillet os. Siden foråret er der nemlig registreret 317 forskellige natsommerfugle ved de to lyslokke-stationer omkring driftsbygningerne.

Mange arter flyver først hen på efteråret, hvorfor det samlede artstal ventes at blive endnu højere. (foto af Bjørnespinder)

 

 

Mårhunde fanget i fælde

Årets anden eng-gennemgang viste desværre at vi stadig har problemer med predation fra bl.a. ræv. Samtidig afslører vildtkameraer og trafikdræbte mårhunde i nærområdet, at vi har brug for at øge indsatsen mod mårhund.

Med hjælp fra Naturstyrelsen er der fanget 3 mårhunde i den forgangne sommer. Flere, nye fælder er netop hjemkøbt.

 

 

Sølvhejrekoloni

Der var ikke kun to ynglepar af sølvhejre ved Vejlerne som først antaget, men hele fire par! Dermed fik Danmark sin første, lille sølvhejrekoloni.

Glædeligvis har fuglene haft ynglesucces – og sammen med tilflyvende fugle, har der af og til været mange sølvhejrer i luften over Vejlerne. Der lyder meldinger om op til 25 fugle.
Også flere silkehejrer har holdt til i Vejlerne i sommers.

 

Publikumsfaciliteter og formidling

Ny kamera-kikkert teknologi på vej til informationscenter.

Ny landskabskikkert.
Den gamle landskabskikkert i tårnet ved Vejlernes Informationscenter er blevet udskiftet med en nyere model. Desværre er nærgrænsen for fokus kun lidt bedre end den gamle kikkert. Kun fugle mere end 300 meter væk ses skarpt. Derimod er kikkerten fin til tranekig ude i horisonten.

Ny kamera-kikkert zoomer fuglene tæt på.
Et helt nyt joy-stick-styret kamera-kikkert i tårnet skal til gengæld vise et knivskarpt billede af de fugle, der ses ude omkring tårnet. Billedet vil samtidig blive vist på en større skærm i tårnet så mange brugere på samme tid kan se fuglene på nært hold.

Det er tanken at man derved bedre kan formidle fuglene, der ses “live” – både ud af vinduet og på storskærm samtidig.

Kamera-kikkerten ventes klar til brug medio oktober 2017

 

Ny hat på fugletårne.

Vi er i en løbende proces med vedligeholdelse af de mange publikumsfaciliteter. Således har både Hanvejle-skjulet, Kraptårnet og Tømmerby-tårnet nu fået en ny “hat”.
Mønningerne er blevet skiftet. Tidligere blev der brugt tørv fra engene som mønning. Nu erstattes de gamle, udtjente tørv af tætpakket lyng.