Toftebakketårnet nybygges og får større kapacitet.

Visualisering af det kommende Toftebakketårn lavet af SPOT Architecture.

Lille Vildmose: Toftebakketårnet på kanten af Tofte Mose genopstår i ny og bedre udgave.

De fleste der har været på guidede ture i Tofte Skov og Mose kender Toftebakketårnet som det høje tårn i skovkanten med en formidabel udsigt over højmosen. I de seneste år har Naturfonden desværre været nødsaget til at lukke det gamle tårn på grund af råd, men nu sker der noget! I samarbejde med arkitekterne SPOT Architecture er der udfærdiget skitser til et helt nyt tårn!
Naturfonden har for nylig fået de fornødne tilladelser til at gå i gang med byggeriet og det nye tårn ventes klar til sommer.
Selvom tårnet bliver større end det gamle og kan rumme 20 personer ad gangen, så falder tårnet fint i et med omgivelserne.

I forbindelse med byggeriet anlægges også en boardwalk for foden af tårnet, der leder ud til kanten af Tofte Mose, hvor højmosen kan opleves og formidles. Det er firmaet TL Byg i Aalborg, som skal stå for byggeriet af tårnet.

For foden af tårnet laves en boardwalk hvorfra højmosen kan opleves og formidles. Visualisering af SPOT Architecture.