Hvad sker der, hvis man tager et toprovdyr ud af et velfungerende økosystem, hvor mange arter har hver sin plads og funktion i et nøje afstemt samspil?

Jo, så opstår der en ubalance, hvor en eller få arter af byttedyr helt kan overtage den rovdyrfri scene til skade for vandmiljøet og mangfoldigheden.

Det vil formentlig komme til at ske i Filsø Søndersø, der i slutningen af juli blev ramt af et omfattende og flere dage langt iltsvind, der udraderede søens bestand af rovfisk som gedder, der i stor stil har jaget små karpefisk som skaller.

”Da gedderne nu er væk, risikerer vi, at bestanden af skaller kommer til at dominere søen, der i så fald vil blive uklar af algevækst næste forår og sommer. Skaller er ekstremt produktive, og de kan lægge op til 200.000 æg pr. fisk. Der vil nu ske det, at skallernes yngel næste år æder søens dyreplankton, der lever af alger. Når søens dyreplankton er ædt af skalleynglen, vil algerne have frit spil til at vokse. Det bevirker, at søens vande vil blive grønne og uklare, og vi vil få en sø præget af få arter. Hvis vi trækker et tilsvarende eksempel op på landjorden, vil det svare til, at vi pludselig fjerner et rovdyr som ræven i et stabilt økosystem, hvorefter der kommer en eksplosiv stigning i antallet af kaniner, mus eller rotter”, siger Theis Kragh, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.

Han leder et nationalt forskningsprojekt, der over en årrække skal undersøge miljøtilstanden og artsrigdommen i 30 genskabte danske søer, heriblandt Filsø.

Skoleeksempel i iltsvind og fiskedød

På den ulykkelige baggrund af det flere dage lange iltsvind i Filsø Søndersø i slutningen af juli 2018, har forskerne fået et skoleeksempel i konsekvenserne af et iltsvind i et fiskerigt ferskvandsområde med rent vand og mange vandplanter.

I flere dage i september har forskere fra universitetet fisket med garn i Filsø Søndersø for at finde ud af, hvordan det står til med mængden og artsrigdommen af fisk efter iltsvindet.

”Næsten alle de store fisk i Filsø Søndersø er væk. Det er ikke kun gået hårdt ud over gedderne. Også antallet af større aborrer, der ligesom gedderne er rovfisk, som jager skaller, er reduceret kraftigt. Desuden er rundt regnet 90 procent af søens småfisk døde. De overlevende små fisk har klaret sig ved at søge ind på lavt vand i bredvegetationen, mens iltsvindet stod på. Efter at have regnet på data og sammenlignet med vores prøvefiskeri i Filsø for et år siden, må vi konstatere en nedgang i biomassen på 51 procent for søen som helhed. Og vores skøn på 80 tons døde fisk i Filsø Søndersø efter denne sommers iltsvind er formentlig et minimumstal” lyder det fra forskeren.

”En måned efter iltsvindet har vi også kunnet konstatere, at de overlevende småfisk fra det lave vand er svømmet ud på de dybere dele af søen, hvor rovfiskene regerede før iltsvindet. Nu kan de små fisk bogstaveligt talt komme til fadet i søens store vandsøjle, hvor de ikke længere risikerer at blive ædt af rovfisk. Deres spillerum er vokset kolossalt. Under vores fiskeri fangede vi kun én gedde”, siger Theis Kragh.

Fisk kræver vandveje for at spredes

Prøvefiskeriet afslørede dog et positivt element efter iltsvindet. Der er nemlig allerede så småt ved at ske en indvandring af større aborrer til Søndersø fra Filsø Mellemsø, der slap uskadt fra iltsvindet. Generelt er det dog små skaller og brasen, der primært vandrer fra Mellemsø ind i Søndersøs sikre vande, nu da gedderne og de fleste aborrer er væk. Enkelte aborrers ankomst fra nord til syd i søen giver et håb om en genindvandring også af rovfisk i Søndersø.

”Hvis vi skal undgå, at skallerne tager magten i Filsø Søndersø og baner vejen for algerige, uklare vande, er det helt afgørende, at de store aborrer ikke forsvinder ligesom gedderne. Aborrer vil formentlig komme hurtigere tilbage til Søndersø, end det vil blive tilfældet med gedder”, siger Theis Kragh.

Fisk skal kunne vandre i vandløb, enten der er tale om bække, åer, grøfter eller kanaler, for at nå frem til nye leveområder. Som hovedregel er det ikke fugle, der transporterer fiskeæg fra ét vandområde til et andet.

”Fisk kræver forbindelsesveje af vand for at kunne sprede sig. Den lille laksefisk smelten, som har bestande i Filsø, stammer formentlig fra Ringkøbing Fjord, hvorfra de er svømmet ud i Vesterhavet og er ankommet til Filsø via Henne Mølleå. På tilsvarende vis regner vi med, at gedderne i Filsø har deres genetiske afsæt i Søvig Sund og Fidde Sø, der er den sidste rest af den oprindelige Filsø. Via kanaler og grøfter er gedderne svømmet fra Fidde Sø og Søvig Sund og ind i Filsø, da den blev genskabt. De er med stor sandsynlighed ikke bragt til den nye sø af fugle”, siger forskeren.

”Vi har også lavet fiskeundersøgelser i det genskabte vådområde Ølundgård ved Odense Fjord på Fyn. Flere år efter retableringen af dette område, hvor der ikke er tilløb til søerne, lever der kun hundestejler i vandet, selv om det er et meget fuglerigt terræn. Hvis fugle virkelig transporterede fiskeæg og yngel i stor stil til nye vådområder, ville fiskelivet have set anderledes varieret ud i Ølundgårds lavvandede søer, end tilfældet er”, siger Theis Kragh.

Fisk gør sig kollektive erfaringer

Forskerne har ved Filsø fået et fingerpeg om en form for fiskeintelligens, hvor fisk tilsyneladende er i stand til at gøre sig erfaringer.

”At fisk kan gøre kollektive erfaringer, har vi set flere eksempler på. En vinter overvintrede store stimer i Filsøs sydøstlige hjørne. Det tiltrak flokke af skarver, som fiskede løs af stimerne. Men der gik ikke mange uger, så havde fiskene forladt det farlige område og fundet skjul og sikkerhed andre steder i søen. Vi har i det hele taget set, at fiskene i Filsø har en klar fornemmelse for at finde områder, hvor de er fri for fjender. Og vi kan se, at de hurtigt mærker, hvor der er særligt rigeligt med føde i søen. Fisk ved mere, end vi antager. Jeg tror, at det forholder sig ligesom med flokke af stære eller kragefugle. Nogle af individerne i flokkene finder føde og viser vej for de andre. Eller også opdager de særligt vagtsomme og vakse individer fjenderne og signalerer videre til de andre, at der er fare på færde. På den måde bliver der kommunikeret både i flokke af fugle og stimer af fisk”, siger Theis Kragh.

Forskerne vil fortsætte deres undersøgelser af Filsøs fiskeliv og planteliv de kommende år. Men allerede i 2019 vil de formentlig få at vide, om rovfisk fra Filsø Mellemsø er nået frem til Søndersø i så stort et antal, at biodiversiteten og de klare vande kan blive genoprettet og bevaret efter iltsvindet i højsommeren 2018.