Mens kendte arter verden over i regnskove og truede økosystemer uddør i foruroligende hast, så Jordens biodiversitet skrumper, flyver pukkelfluerne stik imod tidens tendens ved at levere nye arter til klodens samlede artsliste.

Det sker blandt andre takket være en nordjysk flueforsker, der ved hjælp af fintmaskede fangstnet og mikroskop tilsat specialviden og et stænk biologisk nysgerrighed afslører pukkelfluernes skjulte liv.

I den velbevarede Tofte Mose, der udgør den sydlige halvdel af Lille Vildmose, som med sine godt 7.600 hektar er Danmarks største fredede landområde, har flueforsker Esben Bøggild fra Hobro gjort et bemærkelsesværdigt fund.

Han har fundet en ny art pukkelflue, der aldrig tidligere er beskrevet. Fluen har fået navnet ”Megaselia Aagevjenseni”, opkaldt efter stifteren af AAGE V. JENSEN NATURFOND, der ejer findestedet, hvor fluen har fløjet.

Søg og du skal finde nye arter

”Pukkelfluerne er ikke større end et komma i en artikel, så de tiltrækker sig mildest talt ikke den store offentlige opmærksomhed, men når man dykker ned i deres univers, afslører de en forbløffende artsrigdom”, siger Esben Bøggild, der arbejder ud fra devisen ”søg og du skal finde”.

Det motto praktiserer han målrettet som fluefænger i felten og senere med sine bittesmå fangster ved skrivebordet derhjemme, hvor mikroskopet åbenbarer de detaljer, der afslører diversiteten blandt pukkelfluerne.

”De senere år har jeg landet over fundet 100 arter af dansefluer, styltefluer, øjefluer og pukkelfluer, der hidtil var ukendte i Danmark. Og jeg har fundet 21 arter, der var ukendte for videnskaben. Jeg er ikke i tvivl om, at der i et område som Lille Vildmose, der rummer store områder af velbevaret natur, kan findes endnu flere arter. Det er bare et spørgsmål om at bruge tid på at finkæmme deres levesteder og kræfter på at artsbestemme dem”, siger Esben Bøggild.

Pukkelfluer er parasitter

I Danmark er der fundet rundt regnet 300 af verdens cirka 4.000 kendte arter af pukkelfluer, men det skønnes, at der måske lever det dobbelte antal i den danske natur.

Nærstudier af pukkelfluernes levevis afslører en barsk verden set med menneskelige øjne. Mange arter snylter på myrer, fortæller Esben Bøggild.

”Nogle pukkelfluer er specialister i at angribe meget større myrer bagfra og lægge æg i et ømt punkt, hvor myrens hoved møder dens forkrop. Når fluens æg klækker, og bliver til en larve, kravler denne ind i myrens hjerne, hvorefter myren nærmest bliver til en zombie, der vandrer planløst omkring. Når fluelarven har nået sin maksimale størrelse, udskiller den et enzym, hvorpå myrens hoved falder af. Her forpupper pukkelfluelarven sig, mens den er godt beskyttet inde i myrens hovedskal, der ligger som en hjelm omkring fluelarven. Når larven forvandler sig til en pukkelflue, flyver den ud af myrehovedet, og så kan processen begynde forfra”, fortæller Esben Bøggild, der har et tæt samarbejde med en af verdens førende taksonomer (Taksonomi er videnskaben om organismernes klassifikation, red.) Henry Disney fra Cambridge University i England og Emily Hartop fra Station Linné på Øland i Sverige.

De fleste har set en pukkelflue

Den nordjyske flueforsker, der i det daglige arbejder som folkeskolelærer, har siden 2004 specialiseret sig i den gruppe af primitive fluer, der udviklingsmæssigt repræsenterer overgangen mellem myg og højerestående fluer som for eksempel den allestedsnærværende stueflue.

Esben Bøggilds domæne er for eksempel styltefluer, rovfluer, klæger, humlefluer, våbenfluer og dansefluer.

De seneste tre et halvt år har han udelukkende beskæftiget sig med pukkelfluer, som han er næsten sikker på, at alle danskere på et eller andet tidspunkt har været i nærheden af. Højst sandsynligt uden at vide det.

Hvis man en sommeraften i sit stuevindue eller i sit drivhus ser en lille sort flue på størrelse med et komma, der vimser omkring i små ryk på 4-5 centimeter i vilkårlige retninger, så er det sandsynligvis en pukkelflue, der giver en lille opvisning i det små.