Nedtur fra 4.000 til under 200 ynglepar
Skarvkolonien ved Tofte Sø
Kolonien af skarver ved Tofte Sø i Lille Vildmose var i 2002 Danmarks største med 4.043 reder. I løbet af de seneste 17 år har kolonien været hjemsted for en gradvis tilbagegang, og nu nærmer bunden sig. I år er der kun talt 199 reder i kolonien. De fiskeædende fugle er ramt af fødemangel i Kattegat og angreb fra havørne og kongeørne.
Af Jan Skriver
For knap to årtier siden lå skarvens største danske storby på bredderne af Tofte Sø i Lille Vildmose. I flere år omkring årtusindskiftet husede birketræerne ved søbredden Danmarks mest gavmilde ynglelokalitet for arten.
I dag er den hektiske storby af skarver blevet til en stille landsby, og kolonien risikerer helt at forsvinde.
I 2002 blev der talt 4.043 skarvreder i kolonien, men i årene derefter begyndte en nedtur, som i år har nået sit foreløbige lavpunkt med kun 199 reder i træerne ved bredden af Tofte Sø.
”Tofte Sø-koloniens tilbagegang fulgte i årene efter Danmarkshistoriens største iltsvind i sommeren 2002, da store områder i Kattegat blev ramt med omfattende fiskedød til følge. Siden fulgte flere iltsvind i farvandet. Måske virker disse iltsvind mest skadeligt på bunddyrene i den vestlige del af Kattegat og i læsiden af Jylland, hvor Tofte-skarverne fouragerer. Udviklingen i Tofte Sø-kolonien er sandsynligvis et udtryk for forringede og mere fattige forhold i fiskefaunaen i den pågældende del af Kattegat”, siger biolog Poul Hald-Mortensen, der er international ekspert i skarvernes føde.
Der er med andre ord blevet færre valgmuligheder på skarvens menukort, hvilket kan resultere i en større sårbarhed, fordi føderessourcerne er mere ustabile fra år til år.
Gylp giver svar på nedturen
De seneste cirka 25 år har Poul Hald-Mortensen analyseret flere end 10.000 gylp fra skarver i omkring 30 kolonier i Danmark.
I kraft af fiskenes porcelænsagtige øre-sten, der er velbevarede i gylpene, kan biologen sætte både navn og størrelse på de fiskearter, som skarverne har fortæret.
”Da jeg i 1993 og 1994 lavede analyser af Tofte Sø-skarvernes fødevalg, var fjæsingen det ene år på en 20. plads over de hyppigste arter af fisk i skarvernes gylp, og det andet år var der slet ingen fjæsinger i gylpene. I skarvernes nedgangsperiode siden 2002 har kolonien ved Tofte Sø baseret sin føde på fjæsingen. Denne fiskeart er blevet den alt dominerende art i føden for Lille Vildmose-skarverne. I det hele taget er fødeudbuddet artsmæssigt blevet begrænset for skarverne. I gylpene fra Tofte Sø kolonien har jeg i nedgangsperioden udover fjæsingen fundet færre arter af fisk, og især ising, sandkutling, tobis, skrubbe, sort kutling og ulk samt rejer har præget fødevalget. For eksempel er torsken blevet sjælden i føden. Mine tidligere undersøgelser i 1990’erne bød på en variation af flere fiskearter i Vildmose-skarvernes gylp”, påpeger biologen.
Hvis man oversætter resultaterne fra skarvernes gylp, lyder konklusionen sådan:
”Det nordlige Kattegats fiskebestande har i en årrække været inde i en uheldig udvikling på grund af gentagne iltsvind, der har forringet grundlaget for flere arter af bundlevende fisk. I stedet er bestandene af rejer, der er fjæsingens foretrukne føde, vokset. Også skarverne æder især under iltsvindsperioder i stigende grad rejer i stedet for fisk”, siger Poul Hald-Mortensen.
Ørne spiller negative biroller
Kolonien af skarver ved Tofte Sø opstod i 1980’erne i kølvandet af artens totalfredning via EU-fuglebeskyttelsesdirektivet.
Det begyndte med en håndfuld reder i 1982. I 1990 var der for første gang flere end 1.000 par i kolonien, og i 1993 var den vokset til flere end 2.000 par. I 1996 nåede den over 3.000 par, inden den toppede i 2002 med flere end 4.000 par.
Ikke alene må skarverne ved Tofte Sø døje med mindre føde i farvandene, de har nu også fået nye fjender fra luften.
Et ynglepar af havørne i Tofte Skov har i en årrække holdt fast til i nabolaget af skarvernes koloni, og stort set dagligt jager ørnene skarver. Også et stigende antal unge havørne ses i området.
”Havørnenes optræden har med stor sandsynlighed ført til nedsat ungeproduktion i skarvkolonien ved Tofte Sø. I flere ynglesæsoner er det også observeret, at kongeørne har jaget skarver, der flyver til og fra kolonien. Det kan have øget Tofte-skarvernes motivation til at udvandre. For eksempel kan vi i kraft af ringmærkede fugle se, at nogle af Tofte-skarverne er udvandret til Kielstrup Sø ved Mariager Fjord”, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Han samler hvert år yngletallene for alle Danmarks skarvkolonier.
Thomas Bregnballe understreger, at hovedårsagen til den dramatiske tilbagegang efter alt at dømme skal findes i faldende fiskebestande fordelt på færre arter i de dele af Kattegat, hvor Tofte-skarverne fouragerer.
Men ørnene spiller en ikke uvæsentlig birolle i fortællingen om skarvens storhed og fald ved søen i Lille Vildmose. Når skarverne i marts ankommer for at etablere deres territorier, kan det ske, at de bliver stressede og forstyrrede af de jagende havørne. I skarvernes etableringsfase kan de store rovfugle få nogle af fuglene til at flytte til andre kolonier. Ligesom alle andre store fugle er skarver yderst følsomme for forstyrrelser i begyndelsen af deres ynglesæson.
I foråret 2008 oplevede ornitologer, at havørnene gennede alle skarverne ved Tofte Sø væk i 14 dage. Da de kom tilbage og fik bygget reder, var de til gengæld ikke til at drive på flugt af ørne. Da kunne ornitologerne se, at skarver og ørne sad tæt på hinanden. Generelt er der dog altid en vis uro i kolonien, hver gang havørnene er på vingerne for at jage.
Havørne kan jage både gamle og unge skarver. De kan også forfølge de skarver, som ankommer efter endt fiskeri for at fodre deres unger, så forældrefuglene gylper deres bytte op, hvorpå ørnene tager de ufordøjede fisk.
I det hele taget kan ørnenes færden i en skarvkoloni bevirke massive forstyrrelser. Mens ørnen tager skarvernes opmærksomhed, tager krager og sølvmåger skarvernes æg. Det er set flere gange.
På den anden side er det blandt andet i Tyskland også set, at havørnen bogstaveligt talt har ynglet inde i en skarvkoloni eller ganske tæt på, uden at skarverne tilsyneladende har bekymret sig væsentligt om den store rovfugl.
FAKTA OM SKARVEN
- I årene 1993-2006 svingede antallet af skarvreder i Danmark mellem 36.500 og 42.500 reder.
- Danmarks skarvbestand toppede omkring år 2000 med rundt regnet 42.500 par.
- Efter 2006 gik bestanden gradvist ned i antal.
- I 2011 var der sket en godt 30 procent stor tilbagegang siden topårene, så kun rundt regnet 25.000 par skarver ynglede.
- I 2017 blev der talt 33.186 skarvreder i Danmark fordelt på 80 kolonier.
- Facit i 2018 lød på 31.605 par i 76 kolonier.
- Tendensen de senere år har været flere kolonier, der ligger mere geografisk spredt end tidligere og med færre par pr. koloni.
- Danmarks skarvkolonier er blevet fulgt hvert år siden arten i 1938 genetablerede sig som ynglefugl i Danmark.
- Rederne i alle kolonier er blevet talt hvert år siden 1980’erne