Et lille skilt i omkring en meters højde på træernes stamme tilkendegiver, at netop dette træ er udpeget til at stå i al evighed, eller i hvert fald til det store knæk indtræffer og en nedbrydning af grene og stamme begynder.
”Livstræerne er blevet målt, tinglyst og forsynet med en lille metalplade, så besøgende kan se, at de står over for et træ med ekstra store naturrigdomme knyttet til sig. Vi har plottet livstræernes voksesteder ind på GPS, så vi til enhver tid kan finde dem. Det er hensigten, at vi løbende vil følge livstræernes udvikling. Studerende vil få mulighed for at undersøge og gå i dybden med artsrigdommen. Det kan for eksempel ske ved hvert 10. år at lave en monitering, hvor det bliver undersøgt, hvilke arter, som lever på og i tilknytning til det pågældende træ. På den måde kan man få et billede af ældgamle træers betydning for biodiversiteten i skovene. Og vi bliver klogere på betydningen af dødt ved for et utal af arter”, siger Lars Malmborg, der er biolog i Aage V. Jensen Naturfond.
De gamle gæstfri kæmper
Det er velkendt, at egetræet, der ofte kaldes kongen over alle træer i de danske skove, i sin levetid fra agern over ranglet teenagetræ til fuldmoden eg og senere olding kan huse over 1.000 forskellige arter af insekter, svampe, laver, dyr og fugle.
Det er også velkendt, at egetræer kan blive ekstremt gamle. De ældste i de danske skove bliver typisk 500-700 år.
Danmarks ældste egetræ, Kongeegen i Jægerspris Nordskov på Sjælland, er skønnet til at have en alder på et sted mellem 1.500 og 2.000 år, og der er stadig liv i den gamle kæmpe.
For Aage V. Jensen Naturfond har kriteriet for at udpege et livstræ været, at det skal være en naturligt hjemmehørende art, enten der er tale om en eg, bøg, avnbøg, elm, birk asp, eller småbladet lind.
Det er Danmarks Naturfredningsforening (DN), der har introduceret begrebet livstræer / evighedstræer i naturforvaltningen. Det er sket for at øge den folkelige og politiske bevidsthed om gamle træers betydning for biodiversiteten.