Naturgenopretningen af våde enge, vandhuller og strandsumpe ved Odense Fjord har tilført området nyt liv. Mens rådyrene på grund af en højere vandstand har mistet terræn, har skarer af vandfugle etableret sig. Snart ventes strandtudsen at vandre ind og majgøgeurten vil blomstre.

Klyderne er kække af forår og siger ”blytt, blytt, blytt”, for de smukt brogede vadefugle er klar til en ny ynglesæson i Ølundgårdområdet i den vestlige del af Odense Fjord, hvor terrænet for få år siden var præget af intensivt dyrket landbrugsjord.

Levevilkårene i området synes i dag ideelle for den langbenede vadefugl, som Danmark har et stort ansvar for, fordi den danske kystnatur med sine flere end 4.000 par ynglende klyder huser en af Europas største bestande af vadefuglen med det nålespidse, krumme og opadbøjede næb.

– Da vi i 1999 indledte første etape af genopretningen af de våde enge og kystnaturen i Ølundgårdområdet, så terrænet kom til at tage sig ud som for cirka 100 år siden, flyttede klyden straks ind. I takt med at området er blevet vådere, har et stigende antal klyder indfundet sig. I april 2010 blev der talt 300 klyder i området Ølundgaard og Lammesø, siger Lars Møller Nielsen fra Aage V. Jensen Naturfond.

Klyden er en sårbar og relativt fåtallig ynglefugl i den europæiske natur, og den er en af arterne på EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv. Det vil sige, at de lande, der huser ynglende og rastende klyder, skal tage særligt hensyn til artens levevilkår i landskabet.

– Efter genopretningen af Mellemstykket i Ølundgårdområdet i 2009 er der opstået flere rovdyrsikre øer, hvilket forhåbentlig vil øge klydernes mulighed for at få unger på vingerne. Vi har tidligere år set, at ræve er en alvorlig trussel mod vadefuglenes frugtbarhed, hvis rovdyrene i tørre somre kan spadsere ud til rederne og tage æg og unger. Højere vandstand og permanente øer er en slags livsforsikring for klyderne, siger Lars Møller Nielsen.

Også hættemågerne har etableret en koloni i det naturgenoprettede fjordlandskab.

– Hættemågen begyndte at yngle allerede i 2003, men de første år kom der ingen unger på vingerne. Da vi nu har en højere vandstand og har fået mere styr på rævene, kommer mange mågeunger ud at flyve. I 2010 ynglede flere end 500 par hættemåger, fortæller Lars Møller Nielsen.

– I ”de gode, gamle dage”, da der ved Odense Fjord var flere lavvandede søer med tagrør omkring, ynglede rørdrummen, men selv om arten er gået frem på landsplan, så er den endnu ikke vendt tilbage til den fynske fjord. For uden føde ingen rørdrummer, og rørskovene ved fjorden er for tørre og fattige på føde. Derfor håber vi, at Mellemstykket vil give arealer med våde rørskove, der er rige på fisk og frøer til gavn for blandt andet rørdrummer, siger Lars Møller Nielsen.

Skriftlige historiske kilder fortæller, at strandtudsen tidligere var almindelig ved Odense Fjord, så måske den vil kunne genindvandre i Ølundgaardområdet og Lammesø.

– Problemet er bare, at der er cirka 30-40 kilometer til artens nærmeste levesteder, så måske får strandtudsen svært ved at finde det naturgenoprettede område, der giver den gode levevilkår, når den altså først er der. Måske kan strandtudsen komme til området som æg, der sidder fast på svømmefuglenes fjer eller fødder. Måske vil det kræve en genudsætning at få strandtudsen tilbage, siger Lars Møller Nielsen.

Majgøgeurten, der er en orkide, kan til gengæld let finde området selv. Gøgeurtens frø er så små, at de med vinden kan føres kilometer vidt omkring, og da der vokser majgøgeurter tæt på Ølundgårdområdet, vil den sandsynligvis snart slå rødder i terrænet. De fleste orkideer kræver kalk for at trives, og Ølundgårdområdet rummer netop masser af kalk i form af muslingeskaller fra dengang området var fjord, påpeger Lars Møller Nielsen.

Mens biodiversiteten har fået et løft i kraft af naturgenopretningerne, er antallet af rådyr naturligt nok gået tilbage, fordi de tidligere dyrkede marker er kommet under vand.

For cirka 15 år siden var områdets bestand på godt 40 rådyr, der trivedes i det dyrkede kulturlandskab med læbælter og vintergrønne marker. Nu da fjordnaturen og vandet er tilbage, har rådyret ikke så stort spillerum som tidligere, men den lille hjorteart har heller ikke i samme grad som de truede ynglefugle, strandtudserne og orkideerne brug for en hjælpende hånd. Rådyret er de senere års måske mest succesrige dyreart i Danmark, fordi den trives i landbrugslandskabet.