Kronede dage for krondyret

Skrevet af Jan Skriver / Marts 2011

Store drøvtyggere er med til at holde indlandsheden åben som voksested for de nøjsomme dværgbuske og planter, der hører denne truede naturtype til. Krondyrene kan dog ikke klare alt arbejdet på Ovstrup Hede, hvor der er sket en aktiv pleje af hedens natur. Det er en tidlig forårsmorgen med dis, der endnu hænger over heden og tegner de vagtsomme krondyr som silhuetter.

Drøvtyggerne har græsset det meste af natten, og gør nu klar til at trække mod fredfyldte skovbevoksninger, hvor de vil tilbringe deres dag med at fordøje.

– Der er sket en væsentlig forøgelse af krondyrbestanden på Ovstrup Hede. Tidligere var der kun 10-15 dyr, men nu er vi oppe på en bestand, der om foråret tæller cirka 70 individer. Vi har ikke store hjorte i vores område, det er udelukkende rudler af hinder, man kan se, siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog i Aage V. Jensen Naturfond og tilsynsførende for den cirka 500 hektar store midtjyske hede, som fonden erhvervede i 2002.

– Store planteædere som krondyr er vigtige elementer, når det handler om at bevare det åbne præg af de arealer med indlandshede, som er de sidste rester af den hedeflade, der for århundreder siden dækkede store dele af Jylland. Dyrene er aktive naturplejere ved for eksempel at æde uønsket opvækst af eg og bævreasp, der ellers hurtigt ville kunne danne tætte krat, hvor hedens naturligt hjemmehørende planter som hedelyng, klokkelyng, revling og rensdyrlav ikke vil kunne gro, siger biologen.

Siden 2002 er der i flere etaper udført naturpleje på Ovstrup Hede, der udgør den vestlige del af den oprindeligt meget store Karup-hedeflade. Selvsåede nåletræer, de ikke hører naturligt hjemme i den danske natur, er blevet fældet og brændt. Bjergfyr, rødgraner og sitkagraner er nogle af de fremmede arter af nåletræer, der er uønskede i et hedeområde. Også den invasive Rosa rugosa, af de fleste kendt som rynket rose eller hybenrose, bliver flere steder ryddet og bekæmpet.

Det gør også den invasive og fra Nordamerika indførte glansbladede hæg, som ingen arter af hjortevildt rigtig gider æde på grund af dens stærke smag.

For det handler bogstaveligt talt om at få indlandsheden og mosaikken af enge og overdrev med urter og blomster frem i lyset. Ellers visker tilgroningen disse lysåbne naturtyper helt ud af landskabet.

Ovstrup Hede er et NATURA 2000-område, altså et område der kræver en særlig beskyttelse, fordi det i europæisk målestok er et vigtigt levested for flere sårbare og truede arter.

Krondyrenes græsning er sammen med den målrettede naturpleje med motorsave og buskryddere samt afbrænding eller slåning af vegetationen med til at øge livsrummet for vendehalsen, der er en lille, slank og sirligt mønstret spætte.

Ovstrup Hede husede i 2010 to par vendehalse, som ynglede i redekasser, der var sat op af medlemmer af Aage V. Jensen Naturfonds naturråd i området.

Vendehalsen kræver masser af insekter, helst myrer, for at trives. Den har det bedst i en mosaik med overdrev, hvor solen har magt, og hvor der er et næringsfattigt miljø med lav vegetation og en rigdom af insekter.

– Der er næppe tvivl om, at en pæn bestand af krondyr er en fordel for en art som vendehalsen, der er forsvundet som ynglefugl fra mange danske skovområder og heder, som gror til og bliver mørke og skyggefulde. Som en tommelfingerregel vurderer jeg, at 1 krondyr pr. 10 hektar vil afstedkomme et græsningstryk, der kan aflæses i form af en synligt højere naturkvalitet og bedre biodiversitet, siger Poul Hald-Mortensen.

Den oprindelige Ovstrup Hede rummer store naturværdier i og omkring de uregulerede bække Røjen Bæk og Sunds Nørreå, der begge løber i Storåen.

I disse vandløb lever odderen, men også laksefisken stallingen, der kun trives i klart, køligt og iltrigt vand, hvor strømmen er stærk.

Den sjældne laksefisk, der i Danmark kun lever i det vestjyske, er gået meget tilbage i Røjen Bæk, og de eksemplarer, der er konstateret, efter at bækken opstrøms heden for adskillige år siden blev rettet ud og vandstanden sænket, er kun små.

– Forurening med okker, der er jernforbindelser, som kan sætte sig på fiskenes gæller og kvæle dem, spiller ganske givet en negativ rolle for stallingen. Også en generel sænkning af områdets grundvandspejl i forbindelse med markvanding kan medvirke til en ringere bestand af laksefisken i bækken. Når man sænker grundvandet, kan det også gå ud over plantelivet. Rosmarinlyng tåler for eksempel ikke, at dens voksesteder bliver for tørre, siger Poul Hald-Mortensen.