Genopretning af biodiversitet i vandløb

Baggrund

Artsdiversiteten pr. arealenhed er naturligt større i vandløb end i noget andet økosystem på jorden, men samtidig rummer vandløbene det største antal truede arter (Figur 1). Årsagerne til dette er indlysende: Ferskvand er grundlaget for menneskers eksistens, men samtidig udgør de ferske habitater blot 0,01 % af den samlede globale vandressource, hvoraf hovedparten findes i søer og kun 2 % i vandløb.

Der kan nævnes mange eksempler på arter, hvis eksistens er truet. I den artsrige vandplanteslægt vandaks er en række arter forsvundet fra danske vandløb, og mange af de arter, der tidligere var både vidt udbredte og lokalt dominerende i vandløbene, findes nu kun i få og små bestande. Samtidig er en række arter tæt på at uddø, fordi bestandene ikke blot er små i Danmark, men i hele Nordvesteuropa, hvilket er en stor hindring for deres spredningspotentiale. Det gælder arter som fx Flodklaseskærm, Sylblad og Vandranke. Mange vandinsekter er også blevet marginaliserede. Inden for guldsmedene, som tæller 50 kendte arter, er 4 uddøde, mens 17 er truede (fx Grøn kølleguldsmed, som lever i vandløb). Billedet er det samme for en række rentvandskrævende vandløbsarter, som eksempelvis døgnfluerne, hvor 5 oprindelige arter er uddøde, og 15 er truede ud af i alt 42 kendte arter. Tilsvarende for slørvingerne, hvor 2 er uddøde og 8 truede ud af i alt 25 kendte arter. Mange arter af ferskvandsfisk er også truede som fx snæblen, hvor den sidste bestand lever i Vidåen, samt laks, bæklampret og flodlampret.

Det store antal plante- og dyrearter, hvis eksistens er truet i vandløbene, er et tungtvejende argument for at genskabe de oprindelige levesteder i vandløbene. Der er behov for ikke blot at understøtte den eksisterende biodiversitet, men også for at planlægge genopretningsprojekterne både strategisk og metodemæssigt, så det sikres, at der skabes de bedste muligheder for, at sjældne og truede arter kan spredes, finde levesteder og genetablere bæredygtige populationer i vandløbssystemerne.

Projekt fakta

Projektdeltagere

Annette Baattrup-Pedersen, Aarhus universitet

Jes Jessen Rasmussen, Aarhus universitet

Tenna Riis, Aarhus universitet

Kontaktperson

Annette Baasttrup-Pedersen, Aarhus universitet

abp@bios.au.dk

Projektforløb

2017 – 2020

Tidsplan