Status 2021

I undersøgelserne på heder arbejdes der stadig på billedbehandling. Computeren opfanger langt flere bier end fælder og manuelle observationer, men alle metoder har tilfælles, at vi ser relativt få vilde bier. Dette skal ses i lyset af de vilde biers fænologi, hvor august er uden for størstedelen af arternes flyvetid og ved afrunding af humlebikoloniers levetid. Af de få, der er tilbage, arbejder vi stadig på at optimere og opfange så mange som muligt med billedbehandling, så de kan holdes op mod honningbi-tæthed inden for og på tværs af heder.

DNA metabarcoding af pollen fra bier på kalkoverdrev har været en succes. På 100 udvalgte individer blev 156 planteslægter detekteret. Til sammenligning, resulterede de manuelle observationer i 453 bier på 41 plantearter. Dette har givet bedre forståelse om, hvordan bierne bruger landskabet uden for prøvefelterne og om biernes præferencer på individplan. Yderligere var metoden effektiv til at kvantificere fødeoverlap mellem individer gennem dissimilaritet i artssammensætningen af pollen (Fig 6). Her så vi overlap mellem humlebier og de få honningbier, vi registrerede på områderne. Morfologisk bestemt pollen indsamlet fra bistaderne indeholdt 22 planteslægter og viste, at honningbierne primært gik på brombær (Rubus fruticosus agg.) og hvidkløver (Trifolium repens). Individer fra DNA-analysen blev indsamlet efter introduktionsperioden, men viste samme tendenser.

Data er ved at blive skrevet sammen til en videnskabelig artikel. Undersøgelserne vil afslutningsvist blive samlet i en phd-afhandling i 2022

Projektet afsluttes i slutningen af 2021, men publicering af data fortsætter i 2022 som del af PhD-studiet.

Status 2020

2020 fortsatte undersøgelserne på otte heder og desuden startede vi en undersøgelse op på to overdrev.

2020 Undersøgelse på hede
I 2020 blev undersøgelsen gentaget i mindre omfang på Harrild Hede og vi har nu data fra 2017, 2019 og 2020, som vil blive samlet til en videnskabelig artikel. Undersøgelsen blev yderligere udbredt til i alt 8 heder (Stanghede, Harrild Hede/Nørlund Plantage, Randbøl Hede, Fladhøj/Klosterheden, Hjelm Hede, Nørre Vosborg Hede, Borris Hede og Ovstrup hede). Hederne er udvalgt med henblik på at opnå en gradient af honningbi-tætheder på tværs af heder.

I 40 prøveflader, fordelt på de otte heder, blev der opsat kameraer, som var indstillet til at fotografere blomstrende hedelyng hvert halve minut fra kl. 9-18 i hele august måned. Dette har resulteret i 1.050.000 billeder til samlingen, ud over de 700.000 billeder fra 2019. Data om bestøver-besøg ekstraheres vha. billedgenkendelse og machine learning (figur 1). Analysen af billederne skrider fremad, men skal stadig optimeres for at få så mange registreringer af bestøvere som muligt.

2020 undersøgelse på overdrev
Undersøgelsen på overdrev var mere intensiv end på hederne. Målet var at undersøge, hvordan udsættelse af honningbier påvirker bestøver-netværk i et artsrigt urtesamfund, inspireret af Valido m.fl. (2019).

I forsommeren 2020 opsatte vi et forsøg med kontrolleret introduktion af bistader til overdrev. På to overdrev, Diesbjerg og Rævebjerg i Odsherred, undersøgte vi bestøveraktivitet af vilde bier i perioder med og uden honningbier. Vi indsamlede data for de vilde biers aktivitet før, under og efter introduktion af bistader i forskellige blomstringsperioder. På det ene overdrev var der desuden en periode med og uden græsning.

Blomster-besøg af vilde bier og honningbier blev registreret:

• med manuelle observationer i transekter,
• ved indsamling af blomsterbesøgende bier ved netfangst langs transekter og notering af deres plantebesøg.
• med 30 kameraer placeret over forskellige blomstrende planter,
• med pan-traps.
• DNA-analyse af pollen på de indsamlede individer fra transekterne.

På de to områder, blev 63 arter af vilde bier registreret, heraf 7 rødlistede (1 VU, 4 NT og 2 EN). På Diesbjerg blev 10 bistader introduceret i en periode med henblik på at kunne sammenligne aktivteten før, under og efter udsættelse. Overraskende sås honningbierne kun sjældent på overdrevsfloraen, trods stade-vægttab i perioden. Pollen fra bistaderne undersøges for at belyse hvilke planter, som honningbierne har samlet pollen fra i perioden.

Forsøget på overdrev har ført til et specialeprojekt for biologistuderende, Laura Overby (LO). LO kortlægger bestøvernetværket ved manuelle observationer i transekterne samt DNA analyse af pollen hæftet til bierne. Derudover har vi etableret et tværfagligt samarbejde med PhD-studerende Klas Rydhmer, FaunaPhotonics, som har haft malaisefælder og optiske sensorer stående på områderne. De optiske sensorer er udviklet til måling af insektaktivitet.

Status 2019

Projektet startede 1. juni 2019. Bevillingen muliggjorde ansættelse af en PhD-studerende, da IGN-KU bevillige de resterende´midler. Vi ansatte Hjalte Ro-Poulsen, som i 2018 afsluttede et speciale om bier på heden.

For at belyse effekten af introduktion af honningbier i fredet natur har vi i sensommeren arbejdet på Harrild Hede/Nørlund Plantage, hvor mange hundrede bistader sættes op under lyngens blomstring. Vi fik information om placering af stadepladser fra biavlere og udvalgte prøveflader med henblik på at opnå en gradient af honningbi-tætheder i forskellige afstande til stadepladser af forskellige kolonistørrelser.

I 60 prøveflader blev der indsamlet bier via pan traps og observeret besøg i 1 m2 lyngfelter, hvor der også blev udført vegetationsanalyse. Der blev foretaget 3 indsamlingskampagner, fra start august til start september. I hver kampagne var fælderne aktive i 5 dage. Desuden blev besøg registreret vha 10 minutters observationer.

I 30 af prøvefladerne blev der opsat kameraer, som pegede ned på lyngen, indstillet til at tage et billede i minuttet fra kl. 8-18 under hele lyngens blomstring. Dette har resulteret i ca. 700.000 billeder, hvoraf data om bestøver-besøg skal ekstraheres via billedgenkendelse og machine learning. Indsamlet materiale er endnu ikke analyseret. Metoden er udviklet af Toke Høye, Bioscience-AU.

Næste feltsæson vil vi eksperimentere med at introducere honningbier på overdrev og undersøge, hvordan de påvirker bestøver-netværk i et artsrigt urtesamfund, inspireret af Valido m.fl. (2019), med kameraer placeret over forskellige
plantearter i blomst.