De mægtige rørskove i naturreservatet Vejlerne har ligget urørt i 10-15 år eller mere.

De sammenlagt knap 2000 hektar, uforstyrrede rørskove har tiltrukket et rigt fugle- og dyreliv. Her veksler odderen ind og ud og her har også kronvildtet, Danmarks største landlevende pattedyr, tilpasset sig betingelserne, hvor dyrene i dagtimerne søger ly og skjul i de tørreste dele af rørskoven.
Fuglelivet i Vejlernes rørskove er noget særligt og rummer bl.a. landets største bestand af rørdrummer og grågæs, men også mange vandhøns – og ikke mindst skægmejserne, holder til i rørskoven.

I fare for invasion af træer og buske

Alt synes umiddelbart godt, men der er et ”men”. Tagrøret – Danmarks svar på bambus, vokser frem med et nyt skud hvert år – og kan nå en længde på 2-3 meter. Når de gamle, døde rør fra tidligere år falder sammen hæver bunden sig derved op. De gamle rør er meget længe om at blive omsat og derfor hæver rørskoven sig naturligt med lag på lag af gamle rør. Ved landhævningen bliver bunden mere tør og det giver plads til at træer og buske kan indvandre og få rodfæste.
Netop for at sikre en god bevaringsstatus for Skandinaviens største, samlede rørskovsområde har Aage V. Jensen Naturfond, der ejer Vejlerne, besluttet at genoptage rørhøsten. Formålet er først og fremmest naturpleje, der skal sikre at rørskoven bevares og ikke gror til i krat.

Specialmaskiner på bælter

Naturfonden har indgået en aftale med et hollandsk firma, der er specialister i rørhøst og naturpleje. Hollænderne har udviklet og bygget nogle helt særlige maskiner, der mest af alt minder om en krydsning mellem en mejetærsker og en kampvogn.

I takt med de første stråler fra morgensolen blev maskinerne forleden sluppet løs og gnaver sig i disse dage fra morgen til aften gennem de næsten uendelige rørskovsområder. Selvom maskinerne ”spiser” adskillige hektar om dagen og ventes at køre sammenlagt i en lille uge, er det kun ca. 5 % af rørskoven, der berøres.

Efter en nøje anvist model høster maskinerne spredte mosaikker i rørskoven så der opstår lysninger i de næsten ufremkommelige, tætte rør. Allerede næste år vil lysningerne være lukket igen af nye rør, men rørskoven vil her have mindre tæthed og give lys og luft til en lang række fuglearter.

Plejeindgrebet for at bevare rørskoven skal efter planen, indtil videre, gentages over en 5-årig periode.