Blæsten går frisk over Tømmerby Fjord, da Jørgen Peter Kjeldsen sætter sin kano i ringkanalens grågrumsede vand.

Mere end mandshøje tagrør giver læ for vestenvinden, da han padler afsted for at få guldsmede og vandnymfer i sigte.

Vindstille er det bedste, hvis man vil studere guldsmede, der er luftrummets rovdyr på jagt efter mindre insekter.

”Vi skal hen til sumpen, hvor krebsekloen gror. Det er et af de helt gode steder for de store, spektakulære arter af guldsmede”, siger Jørgen Peter Kjeldsen, mens kanoen smyger sig afsted på kanalen, der skærer sig gennem rørskovsjunglen.

Den nordjyske feltbiolog, der driver naturovervågningsfirmaet ornit.dk, er på opdagelsesrejse for Aage V. Jensen Naturfond, som ejer det knap 60 kvadratkilometer store reservat Vejlerne.

Opgaven fra naturfonden lyder: find ud af hvor mange arter af guldsmede og vandnymfer, der lever i Vejlerne. Og giv os et fingerpeg om, hvor de er i området.

”Det er fantastisk som pionér at få lov til at udforske en af Danmarks mest varierede naturlokaliteter, der på de fleste områder er grundigt undersøgt. Men netop guldsmedefaunaen i Vejlerne har stort set været ukendt på nær i et hjørne af Han Vejle, hvor en gangbro leder publikum ud i rørskoven til et skjul. Gangbroen ud i rørsumpens ellers skjulte verden har givet et bredt publikum mulighed for at opleve flere arter af guldsmede tæt på. Og meget sjældne arter som huevandnymfe og baltisk mosaikguldsmed er fundet i Han Vejle”, siger Jørgen Peter Kjeldsen, mens vi nærmer os krebseklosumpen, hvor han forleden opdagede en helt ny guldsmedeart for Vejlerne.

Det var her over de saftigt grønne planter af krebseklo, at kileplet-mosaikguldsmeden pludselig viste sig, så Jørgen Peter Kjeldsen var ved at give et hop i kanoen.

En guldgrube af guldsmede

”Det var en overraskelse, for der var tale om den første observation i Nordjylland af denne store guldsmedeart, der i Danmark indtil for få år siden kun var kendt fra få lokaliteter i Jylland og lidt flere på Sjælland. Kileplet-mosaikguldsmeden fløj over krebseklosumpen i selskab med kejserguldsmede og et utal af firplettede libeller, der er den helt almindelige art af de store guldsmede i Vejlerne. Firplettet libel er, hvad angår udbredelsen i Danmark, nærmest guldsmedenes svar på solsorten hos fuglene. Den lever næsten overalt, hvor der er vådområder”, siger Jørgen Peter Kjeldsen.

I 2017 var guldsmededetektiven på farten i felten i 34 dage, og i år vil han være afsted i et tilsvarende antal dage, hvor han fra kanoen i sin kikkert spejder efter guldsmede og vandnymfer.

”Jeg bruger kun mine øjne og mine felthåndbøger, når jeg udforsker området for guldsmede og sætter artsnavne på mine observationer. Der er ikke noget med at fange guldsmede og vandnymfer med net og håndtere dem”, siger Jørgen Peter Kjeldsen.

Indtil nu har han alene i Tømmerby Fjord-området fundet og sat navne på 33 arter af guldsmede og vandnymfer. Det er mere end halvdelen af de arter, som er truffet her i landet. Godt 60 arter af guldsmede er observeret i Danmark. 51 af dem er fundet ynglende, mens en halv snes guldsmedearter kun er set på træk fra lande mod syd.

Flere arter vil blive danske

Der er guldsmede i luftrummet over Danmark fra sidst i april til udgangen af oktober. Hver art har sin cyklus, og der kommer stort set nye guldsmede på vingerne hele sommeren.

”Guldsmede lever både i vand og i luften. Som larver kan nogle af arterne leve i flere år i vandet, inden de kravler op på et strå og forvandler sig til det flyvende insekt, som vi kender. Men både til vands og til lands er guldsmede glubske rovdyr”, siger Jørgen Peter Kjeldsen, mens vi padler forbi adskillige planter, hvor der sidder larvehuder. Som aflagte ringbrynjer sidder disse huder som vidnesbyrd om guldsmedenes tid i vandet.

De flyvende og jagende insekters fortælling er også en fortælling om vores vandmiljø og et klima, der er under forandring. Insekterne skal have rene vande og varme.

Guldsmede er ekstremt mobile, og man ved aldrig, hvornår man støder på en fortrop af en ny art, som måske er ved at kolonisere nyt land, fordi klimaet ændrer sig, eller fordi nye vådområder med rigelig føde opstår.

Den store kejserguldsmed er et eksempel på de flyvende insekters rejselyst og evne til at omstille sig til nye levesteder. Dette spektakulære insekt, der er guldsmedenes svar på ulven, for den er et toprovdyr med en glubende appetit, var ukendt her i landet indtil 1994. Men så invaderede kejserguldsmede Nordvesteuropa, da en bølge af varme sydfra drev ind over Danmark og vores nabolande.

Invasionen bed sig fast i en grad, så den store kejserguldsmed i dag er udbredt i næsten alle danske vandhuller med rent vand. Og i Vejlerne flyver og jager den over det meste af reservatet.

Den subtropiske brune kejserguldsmed fra Afrika er en anden af de yderst mobile insekter. Den er truffet så langt nordpå som Island. Der er også eksempler på, at nordamerikanske arter er fløjet over Atlanterhavet og er landet i Irland.

Danmark vil sandsynligvis komme til at huse flere nye arter af sydlige guldsmede i takt med klimaændringerne i retning af lunere årstider. På varme dage kan guldsmede tilbagelægge hundreder af kilometer, og hvis de finder de rette levevilkår i form af klima og rene, insektrige vådområder, hvor de kommer frem, kan de slå sig permanent ned og etablere bestande.

Borgerne hjælper biologerne

Jørgen Peter Kjeldsens undersøgelse af Vejlernes guldsmede vil indgå i den landsdækkende guldsmedeforskning, der finder sted i perioden 2014-2018 i form af ”Atlasprojektet Danmarks Guldsmede”.

Dette Atlasprojekt er ikke kun for fagfolk. Det bygger på begrebet ”Citizen Science”, der kan oversættes til ”borgervidenskab”.

Alle, der færdes i det fri med interesse for naturens mangfoldighed, kan i princippet hjælpe de forskere, der til sidst vil samle brikkerne til det fulde billede af Danmarks guldsmedefauna.

”Der er helt klart en stigende folkelig interesse for guldsmede, der er fascinerende flyvere med en fantastisk historie. De er æstetiske, og der er altid spænding forbundet med at opsøge dem i deres sande miljøer”, siger Jørgen Peter Kjeldsen.

Med sine cirka 200 millioner år på vingerne er guldsmedene en af de ældste insektordener, der findes. Går man endnu længere tilbage i tiden, fandtes der guldsmedelignende insekter, der havde et vingefang på 70 centimeter.

Nu om dage må vi nøjes med de egentlige guldsmedes stærke, brede vinger på en halv snes centimeter og vandnymfernes sirligt designede dragevinger.