FAQ

Projektets faglige indhold og temaer

1. Kan projekter uden fokus på økosystemgenopretning komme i betragtning?
Nej.

2. Inviterer kaldet til rene moniteringsprojekter?
Kaldet retter sig mod anvendelsesorienterede forvaltningsprojekter, ikke rene moniterings- eller deskriptive forskningsprojekter. Monitering kan indgå i opstart af et projekt, fx for at etablere en baseline og muliggøre måling af effekter.

3. Kan et projekt være rent beskrivende eller modellerende?
Nej, der skal også være et praktisk aspekt.

4. Er der en forventning om langsigtede løsninger frem for kortsigtede tiltag?
Der er forventning om langsigtede løsninger frem for kortsigtede tiltag, men også anvisninger på vejen dertil.

5. Er kaldet afgrænset til terrestrisk natur, eller kan andre naturtyper indgå?
Kaldet omfatter projekter med udgangspunkt i det terrestriske, som også kan inddrage limniske og eventuelt marine problemstillinger. Rent limniske eller marine projekter støttes ikke. Projekter skal tage udgangspunkt i konkrete områder og bidrage til udviklingen af natur i hele det danske landskab som en sammenhængende økologisk helhed.

6. Er projekter, der arbejder med økologiske processer i eksisterende naturområder, inden for kaldets ramme, eller er projekterne afgrænset til tidligere dyrkningslandskaber?
Kaldet omfatter både natur- og kulturarealer; åbent land og skov samt overgangszoner til våd natur.

7. Har Naturfonden præferencer for geografisk dækning?
Nej, både lokale, regionale og nationale projekter kan være lige relevante – det afhænger af projektets indhold.

8. Hvilke projekter er i særlig fokus?
Der prioriteres projekter, som afprøver nye, innovative og evt. utraditionelle metoder og bidrager til udvikling af eksisterende praksis.

9. Kan projekter med fokus på en enkelt organismegruppe komme i betragtning?
Ja, hvis organismegruppen er væsentlig for økosystemet.

10. Indgår CO₂-lagring som et relevant hensyn ift. klimaforandringer?
Ja, CO₂-lagring kan indgå som et supplement. Økosystemernes robusthed over for klimaforandringer samt relevante tilpasninger er vigtige hensyn, og naturforvaltning skal være fremsynet og langsigtet.

11. Kan Citizen science indgå i projekterne?
Ja, som metode til at opnå data, resultater og nå ud til flere. Der støttes ikke forskning i Citizen science som felt, fx datakvalitet eller rekruttering af deltagere.

12. Hvad vægtes højest: internationale samarbejdspartnere eller projekter med international anvendelighed?
Begge dele er vigtige i kaldet.

13. Er projekter, der arbejder med økologiske processer i eksisterende naturområder, inden for kaldets ramme?
Ja, både eksisterende naturområder og tidligere dyrkningslandskaber kan indgå (jf. punkt 6).

Samarbejder

14. Kan internationale partnere uden for Europa deltage?
Ja, internationale partnere uden for Europa kan deltage, hvis projektet relaterer sig til forhold i Danmark.

15. Må internationale konsortier søge forskningskaldet?
Ja, internationale konsortier kan søge, men projektet skal være forankret i et dansk forskningsinstitut.

16. Kan en virksomhed eller forening søge midler?
Ja, hvis der er tale om et forskningsprojekt, og mindst ét dansk forskningsinstitut indgår.

17. Hvor vigtig er inddragelse af lokale eller nationale organisationer og kommuner?
Samarbejder med praktikere af naturforvaltning er særdeles vigtige i kaldet, men projektet skal indeholde mindst ét dansk forskningsinstitut. God videnskabelig kvalitet går ofte hånd i hånd med inspirerende samarbejder.

Formidling

18. Kan man søge midler til formidling, der styrker borgernes bevidsthed om temaet?
Ja, projekter der løser og formidler udfordringer på nye og innovative måder er omfattet. Formidling vægtes dog kun med 10 % i vurderingen.

19. Er peer-reviewed artikler en gyldig form for formidling?
Ja, peer-reviewed publikationer er en valid form for formidling. Afhængigt af projektet kan supplerende kommunikation målrettet slutbrugere være relevant eller nødvendig.

20. Hvilken type data lægges der vægt på, at projekterne stiller til rådighed efterfølgende?
Artsdata er vigtige og skal sikres ved indberetning i GBIF, Arter eller Naturdatabasen. Beskrivelse af nye og innovative metoder til genopretning af økosystemer og forvaltning samt erfaringer hermed er en vigtig forudsætning i forbindelse med afsluttende formidling af projekter. Alle data skal ligge som open source ved projektets afslutning. Der lægges vægt på projekter, der omsætter viden til praktisk naturforvaltning og giver konkrete anbefalinger til genopretning og efterfølgende forvaltning.

Økonomi, projektperiode og formalia

21. Gør Naturfonden undtagelser for regler om indirekte omkostninger og løn til fastansatte ved sektorforskningsinstitutioner?
Nej, Naturfonden fastholder de gældende regler, herunder ønsket om at yngre forskere udgør en væsentlig del af projekternes bemanding.

22. Hvad er fondens holdning til overhead?
Naturfonden tillader op til 20 % i overhead.

23. Hvordan dækkes lønudgifter?
Ph.d.’er og postdocs kan få dækket 100 % af deres løn, mens fastansatte kan få dækket op til 10 % af egen løn.

24. Hvilke øvrige projektudgifter kan dækkes?
Udover overhead kan der bl.a. gives støtte til op til 50 % af løn til teknikere mv., 100 % ph.d.-studieafgift, udstyr, feltarbejde, kemikalier, softwarelicenser samt rejseudgifter.

25. Kan udenlandske universiteter få dækket udgifter såsom løn?
Ja, udenlandske universiteter kan få dækket udgifter, inden for de gældende regler for løn.

26. Kan projekter delfinansieres af andre fonde?
Nej, projekterne finansieres udelukkende af Aage V. Jensen Naturfond i kaldet.

27. Kan man søge om udvidelse eller forlængelse af et igangværende projekt?
Nej, der gives kun støtte til nye projekter.

28. Har hovedansøgers titel betydning?
Nej, der er ingen krav eller præferencer til titel.

29. Hvad er den økonomiske ramme for projekter?
Projekter forventes at få bevilliget ca. 2–7 mio. kr. pr. Projekt.

30. Hvornår starter projekter, og hvor længe må de vare?
Projekter forventes påbegyndt senest i foråret 2027 og have en varighed på 2–5 år.

31. Hvordan indsendes Letter of Intent (LOI)?
LOI indsendes via ansøgningsportalen GrantOne og må maks. fylde 2 sider + bilag. Portalen har indbygget ordbegrænsning pr. felt.