Formål
Ovstrup Hede er qua sin størrelse, sin eksisterende kronvildtbestand og det eksisterende sam-arbejde med områdets øvrige lodsejere og jægere, et velegnet eksperimentarium, for udviklin-gen af nye samarbejdsformer på tværs af forskellige interesser, og for en vildtbiologisk vidensudvikling til støtte for en, på længere sigt, mere bæredygtig kronvildtforvaltning. Det forhold at forvaltningen af kronvildtet, er et af flere eksempler på en almen udfordring, nemlig hvordan vi forvalter naturen og vildtet som et fælles gode, under skyldig og gensidig hensyntagen til vildtbiologiske og socioøkonomiske, rekreative og kommunikationsmæssige faktorer, styrker den samfundsmæssige relevans og potentielle nytte af projektet.

Problemstillinger
Et forskningsbaseret forvaltningseksperiment på og omkring Ovstrup Hede bygger på to overordnede problemstillinger:

1. De socioøkonomiske, rekreative og kommunikationsmæssige aspekter af kronvildtforvaltningen.
2. Behovet for at styrke og validere det eksisterende biologiske datagrundlag hvorpå vi bygger vores kronvildtforvaltning.

1) Socioøkonomiske, rekreative og kommunikationsmæssige aspekter Kronvildtforvaltningen i Danmark er i dag stærkt politiseret, og der er mange interesser, som med forskellige forståelser og ud fra forskellige socioøkonomiske og rekreative ønsker og behov, forsøger at påvirke kronvildtforvaltningen og udfordre legitimiteten af den vidensproduktion som vedrører samme. Problemet er, at politiseringen af kronvildtforvaltningen og den tilhørende forskning også udgør en barriere for, at kunne udvikle forvaltningen i en mere bæredygtig retning. En bæredygtig kronvildtforvaltning i Danmark er derfor afhængig af, at både de direkte og de indirekte berørte aktører er i stand til at samarbejde med hinanden internt, såvel som på tværs, og – i den udstrækning vi ikke har et tilstrækkeligt legitimt vidensgrundlag – også med forskere.

2) Biologiske aspekter
Når det gælder de konkrete vildtbiologiske aspekter mangler der i dag viden på en række områder, herunder:

1. betydningen af, at forskellige afskydningsstrategier,
2. muligheder for at minimere markskader,
3. fødepræferencer/habitatudnyttelse,
4. aldersbestemmelse af dyr i relation til bestandssammensætninger.

Et forsøg i privat ejerregi vil både kunne skabe ny viden på flere af de nævnte områder og ved sin eksemplariske karakter, bidrage med forslag til den fremtidige nationale forvaltning base-ret på forsøgets konkrete erfaringer. Forudsætningen er imidlertid, at den konkrete forvaltning og de vildtbiologiske aspekter integreres på en måde som skaber både legitimitet og vilje til at tage ansvar, ikke mindst blandt de jægere og lodsejere som skal implementere forvaltningen. Dette kræver etableringen af et fælles værdigrundlag.

Metode
Med henblik på at udvikle en kronvildtforvaltning omkring Ovstrup Hede som er baseret på et fælles værdigrundlag, herunder en integration af den nødvendige og relevante legitime viden, igangsættes et dialogforløb. Dialogforløbet baseres på dokumenterede erfaringer fra en række tilsvarende dialogforløb i ind- og udland og sigter på at skabe maksimal legitimitet og ejerskab via sociale læringsprocesser. Desuden vil den viden der anvendes og eventuelt tilvejebringes, være tilpasset den konkrete lokale kontekst, hvilket øger chancen for at den rent faktisk også vil få en produktiv effekt.

Forløbet strækker sig over en periode på fire år og dokumenteres skriftligt løbende. Den skriftlige dokumentation indgår som datagrundlag for analyser undervejs, samt for projektets konklusioner og eventuelle opfølgninger. Dialogforløbets fire faser vil være delvis overlappende, men indeholder grundlæggende følgende elementer:

1. En kortlægning af oplevende problemer omkring kronvildtforvaltningen, samt formuleringen af de ønsker der eksistere til målsætningerne for den fremtidige forvaltning.
2. Udvikling af planer for implementeringen af de konstaterede målsætninger, samt en kort-lægning og prioritering af den ekspertise og viden som er nødvendig for nå de formulerede målsætninger.
3. Implementering af planer samt en igangsættelse af eventuelle videnskabelige undersøgel-ser og monitering.
4. En evaluering og eventuel opfølgning på forløbet, samt en offentliggørelse af resultater i skriftligt form såvel som via en offentlig konference.