Baggrund

Bevarelsen af biodiversitet står i dag højere end nogensinde på den politiske dagsorden, både globalt og i Danmark. Internationalt er der skærpede krav til indsatsen i EU’s opdaterede biodiversitetsstrategi under ”The European Green Deal” og det samme forventes i forbindelse med næste COP-møde i Biodiversitetskonventionen i 2021.

Behovet for en forøget indsats er også dokumenteret i flere internationale videnskabelige konsensusrapporter udsendt de allerseneste år. Herhjemme har biodiversiteten i en årrække også været et vigtig tema på Christiansborg, hvor de fleste politiske partier i dag bakker op omkring de grønne organisationers krav om en forøget indsats. Det gælder også den siddende regering, som har indledt arbejdet med en national biodiversitetsplan. Også fra videnskabelig hold er der bred enighed om nødvendigheden af en forøget indsats herhjemme, hvis biodiversitetens tilbagegang skal stoppes. Overordnet set handler det om at skabe mere plads og sammenhæng i naturen samt en mere entydig forvaltning af naturen som natur. Der er også enighed om en række konkrete virkemidler, herunder etablering af store sammenhængende naturområder, en forøgelse af naturarealet ved udtag af landbrugsjord, udlægning af urørt skov samt mindre dræning og en mere naturlig græsning i naturområderne. Når en national naturplan skal konkretiseres og implementeres handler det imidlertid også om konkret prioritering. Hvis indsatsen skal virke optimalt og samtidig være omkostningseffektiv, skal de forskellige tiltag prioriteres indbyrdes og lægges de rigtige steder, således at den truede biodiversitet tilgodeses bedst muligt. Det er omdrejningspunktet for nærværende projekt. Der er de senere år udarbejdet en række redegørelser, som kan spille ind til planlægningen af den fremtidige indsats. Der gælder f.eks. ”Biodiversitetskort for Danmark” fra 2014, der giver et meget overordnet billede af, hvor indsatsen bør lægges, og ”Skovrapporten” fra 2016, der alene fokuserer på udlægning af urørt skov. Andre redegørelser belyser, hvor det er mest gennemførligt at etablere stor sammenhængende naturområder, men generelt uden artsbaserede analyser af de enkelte områders vigtighed og potentiale i forhold til biodiversiteten.

Vi ser derfor et stort behov for et opdateret, databaseret, nationalt prioriteringsgrundlag med hovedfokus på større sammenhængende naturområder og forøgelse af naturarealet. Kort sagt, hvor sætter vi ind, når ressourcerne er begrænsede?