Mere, bedre og større natur i Danmark
Hvor, hvordan og hvor meget?
Baggrund
Bevarelsen af biodiversitet står i dag højere end nogensinde på den politiske dagsorden, både globalt og i Danmark. Internationalt er der skærpede krav til indsatsen i EU’s opdaterede biodiversitetsstrategi under ”The European Green Deal” og det samme forventes i forbindelse med næste COP-møde i Biodiversitetskonventionen i 2021.
Behovet for en forøget indsats er også dokumenteret i flere internationale videnskabelige konsensusrapporter udsendt de allerseneste år. Herhjemme har biodiversiteten i en årrække også været et vigtig tema på Christiansborg, hvor de fleste politiske partier i dag bakker op omkring de grønne organisationers krav om en forøget indsats. Det gælder også den siddende regering, som har indledt arbejdet med en national biodiversitetsplan. Også fra videnskabelig hold er der bred enighed om nødvendigheden af en forøget indsats herhjemme, hvis biodiversitetens tilbagegang skal stoppes. Overordnet set handler det om at skabe mere plads og sammenhæng i naturen samt en mere entydig forvaltning af naturen som natur. Der er også enighed om en række konkrete virkemidler, herunder etablering af store sammenhængende naturområder, en forøgelse af naturarealet ved udtag af landbrugsjord, udlægning af urørt skov samt mindre dræning og en mere naturlig græsning i naturområderne. Når en national naturplan skal konkretiseres og implementeres handler det imidlertid også om konkret prioritering. Hvis indsatsen skal virke optimalt og samtidig være omkostningseffektiv, skal de forskellige tiltag prioriteres indbyrdes og lægges de rigtige steder, således at den truede biodiversitet tilgodeses bedst muligt. Det er omdrejningspunktet for nærværende projekt. Der er de senere år udarbejdet en række redegørelser, som kan spille ind til planlægningen af den fremtidige indsats. Der gælder f.eks. ”Biodiversitetskort for Danmark” fra 2014, der giver et meget overordnet billede af, hvor indsatsen bør lægges, og ”Skovrapporten” fra 2016, der alene fokuserer på udlægning af urørt skov. Andre redegørelser belyser, hvor det er mest gennemførligt at etablere stor sammenhængende naturområder, men generelt uden artsbaserede analyser af de enkelte områders vigtighed og potentiale i forhold til biodiversiteten.
Vi ser derfor et stort behov for et opdateret, databaseret, nationalt prioriteringsgrundlag med hovedfokus på større sammenhængende naturområder og forøgelse af naturarealet. Kort sagt, hvor sætter vi ind, når ressourcerne er begrænsede?
Projektet beskrivelse
En forøget indsats for at bevare biodiversiteten står højt på den politiske dagsorden, både globalt og i Danmark. Samtidig er der herhjemme bred videnskabelig konsensus om en række virkemidler, herunder store sammenhængende naturområder og forøgelse af naturarealet ved udtag af landbrugsjord.
En optimal og omkostningseffektiv indsats kræver imidlertid prioritering. Formålet med dette projekt er derfor, at levere et opdateret, vidensbaseret overblik over, hvor i Danmark vi med størst udbytte kan sætte ind. Gennem objektive databaserede analyser belyses følgende spørgsmål: Hvor tilgodeser vi bedst biodiversiteten i Danmark? Hvilke store sammenhængene naturområder er vigtigst? Hvor kan vi med fordel øge naturarealet? Hvad vil indsatsen koste?
Analyserne vil omfatte forskellige scenarier for omfang og placering af indsatsen. I scenarierne prioriteres naturområder efter deres vigtighed for biodiversiteten på national skala. Analyserne tager udgangspunkt i data for udbredelsen af omkring 2000 landlevende arter og kombineres med bl.a. tidligere analyser af, hvor man lettest kan etablere store naturområder. Derudover estimeres omkostningerne ved forvaltning af de prioriterede områder og ved udtag af landbrugsjord. Endelig vil resultaterne vil give en indikation af, i hvilken grad landbrugsarealer, udtaget af hensyn til biodiversiteten, også kan nedbringe udledningen af og CO2 til atmosfæren næringsstoffer til vandmiljøet.
Resultaterne forventes at blive inddraget i national og lokal prioritering af naturindsatsen, og vil dermed bidrage til en bedre udnyttelse af de forhåndenværende ressourcer. Det vil på lang sigt sikre den danske biodiversitet bedre og bidrage til at landet efterlever de politiske målsætninger på området.
Projektet gennemføres i perioden 2021-2023 på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, under ledelse af Professor Carsten Rahbek og Specialkonsulent Anders Højgård Petersen og i samarbejde med Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU.
Formål
Projektet vil give overblik over, hvor i Danmark, man med størst fordel kan lægge indsatsen for biodiversiteten, hvis målet er et nationalt netværk af højt prioriterede, velforvaltede naturområder, Mere, bedre og større natur i DK.
Status
Kommer snart…
Projekt info
Projektdeltagere
Professor Carsten Rahbek, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet
Specialkonsulent Anders Højgård, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet
I samarbejde med Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU
Kontaktperson
Professor Carsten Rahbek, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet
Projektforløb
2021 – 2023