Aaby Mose får nyt liv:

Slumrende mosekæmpe skal vækkes med vand

Af Jan Skriver

Danmarks næststørste højmose ligger som et glemt hjørne af den engang så mægtige Store Vildmose, hvor mosekonen og mystikken regerede. Nu skal Aaby Mose have vand og vitalitet tilbage. Vandtætte membraner skal sørge for, at nedbøren bliver i mosen, så sphagnummosserne kan få nyt liv og bygge den våde højmose op igen.

Efter sommeren 2018, der var den længste tørkeperiode i mands og kvindes minde, knaser det under vores fødder, da vi går ud på Aaby Mose mellem hedelyng og revlingebuske.

Det er ikke nødvendigt med gummistøvler, for mosen er tør. Alt, alt for tør. Men det skal blive løgn. En sund og vital højmose bør være de våde sokkers terræn.

”Aaby Mose skal genoprettes, og det skal blandt andet ske ved at anlægge en tre en halv kilometer lang vandtæt bræmme langs østsiden af mosen, så grøfterne i nabolaget ikke længere kan lede vand væk fra mosefladen”, siger Niels Dahlin Lisborg, der er driftsleder og tilsynsførende i Aage V. Jensen Naturfond, som erhvervede Aaby Mose i februar 2018.

Hold på de himmelske dråber

”Klokken er 5 minutter i 12 for naturen i Aaby Mose, der de senere årtier er blevet så tør, at væksten af sphagnummosser er gået i stå. Vand fra nedbøren er nøglen til selve livet i en højmose, så øvelsen går ud på at holde på det regnvand, der gennem året falder over mosen. Hvis vi kan forhindre nedbøren i at løbe ud af området, kan vi vække den slumrende højmose til live. Om alt går vel, vil jeg tro, at vi næste år kan opleve en mere våd Aaby Mose, end vi har set i 20 år. Og de efterfølgende år vil vi så forhåbentlig se, at sphagnummosserne igen får fat og bygger højmosen op”, siger Niels Dahlin Lisborg.

En lang række trærydninger er allerede sat i værk i kampen for større landskabelig åbenhed. Bjergfyr og birk skal ud af højmosens flade. Og i nabolaget skal der ryddes nåletræer som for eksempel de nordamerikanske sitkagraner, der ikke hører naturligt hjemme i den danske natur.

Med venlig millionhilsen fra EU

Aaby Mose ligger i Jammerbugt Kommune, der er plejemyndighed og ansvarlig for udmøntningen af Natura 2000-handleplanerne for det fredede område.

Kommunen har fået 10 millioner kroner fra EU’s LIFE-midler, der skal give højmosen et naturmæssigt løft.

”HedeDanmark skal udføre det praktiske arbejde med at bygge en membran i udkanten af højmosen og en dæmning, så der hydrologisk set kommer en klar adskillelse mellem den våde højmose og nabolagets dyrkede, drænede landbrugsområder”, siger biolog og projektleder for Aaby Mose Marianne Lindhardt fra Vand og Natur i Jammerbugt Kommune.

”Vejret dette efterår og den kommende vinter vil afgøre, hvornår gravearbejdet begynder, og dæmningsbyggerierne bliver færdige. Måske bliver det store ryk i projektet først taget i løbet af foråret 2019. Terrænet tæt på mosen skal være så tørt, at maskinerne kan grave uden at køre fast, før højmosen igen kan blive våd”, siger Marianne Lindhardt.

En landskabelig rest af storhed

Biolog Niels Riis fra konsulentfirmaet Natur Rådgivningen A/S har projekteret opgaven med at hæve vandstanden og højne naturkvaliteten i Aaby Mose.

Han kalder mosen tæt på Aabybro for den næststørste oprindelige højmose i Danmark. Ganske vist er den kun en beskeden levning fra tidligere tiders landskabelige storhed i den vidtstrakte Store Vildmose, men i dagens kultiverede danske landskab fremstår Aaby Mose som en slumrende kæmpe, der kan vækkes med vand.

”Sphagnummosserne i Aaby Mose er lige nu tørre, men der er levende planter i mosserne, og de kan bringes til at vokse og bygge op, bare der permanent kommer vand på”, siger biologen.

”Jeg vil tro, at der i takt med en stigende vandstand i løbet af de næste 5-10 år vil udvikle sig et klassisk højmoseterræn med våde lavninger, høljer, hvor der vokser soldug, kæruld og andre vandkrævende planter, mens der på de mere tørre tuer er godt med hedelyng, klokkelyng, tranebær og multebær. Højmosefladen vil da forhåbentlig være fri for træer, fordi vandet står så højt, at selv birketræer får svært ved at vokse”, siger Niels Riis.

Naturpotentialet skal slippes fri

Næst efter Lille Vildmose er Aaby Mose og Holmegårds Mose på Sydsjælland de største højmoser med et rigt naturpotentiale i Danmark.

”Tofte Mose i Lille Vildmose er unik, fordi den i særklasse er den største og bedst bevarede atlantiske højmose i Nordvesteuropa. De fleste højmoser i lavland er drænede og kultiverede, som det også er tilfældet med Store Vildmose, der siden 1920’erne er blevet til landbrugsland præget af kartoffelavl og kreaturgræsning”, siger Niels Riis.

Kølighed og regn, om vi må bede

Den atlantiske højmose, som findes i Danmark, Polen, Tyskland, Holland, Irland og Storbritannien, er karakteriseret ved sine åbne landskabsflader uden træer. De baltiske højmoser er rigere på træer.

”Forskellen skal søges i klima og nedbør. Det atlantiske vejrlig byder på mere nedbør og større kølighed sammenlignet med det tørre og sommervarme kontinentale klima mod øst i Europa. Kølige, regnfulde somre er vand og nyt liv til sphagnummosserne og dermed højmosernes vitalitet og vokseværk”, siger biologen i Natur Rådgivningen.

FAKTA OM AABY MOSE

  • Genopretningen af Aaby Mose er et såkaldt EU LIFE-projekt.
  • Det vil sige, at EU giver penge til at fjerne uønsket trævækst og hæve vandstanden permanent ved at lukke grøfter og bygge dæmninger.
  • Aaby Mose er en del af det knap 2.000 hektar store Natura 2000-område 12 Store Vildmose.
  • 488 hektar er med i EU LIFE-projektet.
  • Der skal fældes eller druknes træer på godt 200 hektar.
  • Og der skal laves hydrologiske tiltag med hævet vandstand på 268 hektar.
    EU LIFE-projektet varer frem til slutningen af 2021.

YDERLIGERE INFORMATIONER

Niels Dahlin Lisborg

driftsleder, Aage V. Jensen Naturfond.

Marianne Lindhardt

biolog Jammerbugt Kommune.

Niels Riis

biolog, Natur Rådgivningen A/S.

FAKTA OM HØJMOSER

En højmose fungerer som en gigantisk svamp i landskabet. Svampen har en hvælvet form som glasset på et armbåndsur.

Højmosen får udelukkende sit vand fra nedbøren, aldrig fra grundvandet.

Højmosen er bygget op af sphagnummosser (tørvemosser), der holder på regnvandet.

Disse mosser vokser hele tiden og gør mosen højere – tykkere om man vil.

Upåvirkede højmoser har i Danmark en højde/tykkelse på 1-8 meter fra den faste sandbund, hvorfra de fleste højmoser er bygget op, og til overfladen.

De arealmæssigt største danske højmoser, Store og Lille Vildmose, er dannet på tidligere havbund.

I takt med landhævningen begyndte de som kystlaguner, der udviklede sig til søer og senere sumpe.

Højmosen og dens voksende lag af sphagnummosser er sidste stadie i udviklingen fra hav til lagune over sø og sump.

En højmose er den mest næringsfattige naturtype, vi har i Danmark, og den er sårbar.

Mosens vand er surt, og kun ganske få arter af planter og tørvemosser kan klare at vokse under de næringsfattige og sure vilkår.

Nedbør, der er beriget med næringsrigt kvælstof primært fra ammoniak-fordampning, er sammen med dræning og indvinding af spagnum de største trusler mod de naturlige højmoser i Danmark.

De seneste 50 år er der sket en mangedobling af det kvælstofnedfald, som regnen lader falde over det danske landskab.

En højmose, der modtager for store mængder af næringsstoffer, eller som bliver drænet, vil ændre plantedække og på langt sigt gå til grunde.

For eksempel vil birketræer, der kun vokser på de dele af en højmose, som er i ubalance, vandre ind og få rodfæste.

Højmoser er i dag en af de mest truede naturtyper både nationalt og internationalt.

Under 5 procent af Danmarks tidligere areal med højmoser er bevaret i oprindelig naturtilstand.