Kåsegård

– her plejes nogle af Bornholms sidste klippeløkker

Velkommen til Kåsegård

 I den sydvestlige del af Paradisbakkerne plejes 58,7 ha af landskabet med skov, græsland og ’klippeløkker’, hvor grundfjeldet ligger højt. Her beskyttes klippeløkkernes særprægede planteliv, og det tilgroede græsland på højlyngen genskabes ved rydning af træer, så enebær, fyr og ask vinder frem. Et af Danmarks sidste voksesteder for den sjældne orkidé hyldegøgeurt sikres i samarbejde med kommunen og en lokal plejegruppe.

En af Bornholms mest truede naturtyper

På Bornholm er jordlaget en del steder meget tyndt, fordi grundfjeldet ligger højt. Disse områder har fra gammel tid været vanskelige at dyrke med afgrøder, så de har i stedet været anvendt til overdrevsgræsning for får, kvæg og heste – og er aldrig blevet gødsket.

Det har medført en ganske særlig, rig og varieret vegetation på den udpinte jord med bl.a. sjældne orkidéer og bregner, som kun findes få andre steder i landet.

I dag er klippeløkkerne og højlyngen naturtyper, der er i fare for at forsvinde. Der græsser alt for sjældent husdyr på de magre arealer, og de fleste områder er for længst vokset til med buskads og træer, hvis de da ikke ligefrem er blevet tilplantet med nåletræer.

Ved Kåsegård og Klintegård i Paradisbakkernes sydvestlige del har nogle af Bornholms sidste klippeløkker overlevet udviklingen, og dér kan man stadig finde adskillige af de planter og smådyr, som hører til dér.

Naturværdierne sikres og udvikles

9,5 ha af Kåsegård har siden 1997 været fredet for at sikre planterne, og på opfordring fra Dansk Botanisk Forening erhvervede Aage V. Jensens Fonde i 2004 ca. 30 ha ved Kåsegård, og i 2011 yderligere 28,7 ha, for gennem aktiv naturpleje at kunne beskytte et stort, samlet areal med klippeløkker og græsland.

I 2011 blev Kåsegårds klippeløkker længst mod syd i området ryddet for træer, så Hylde-Gøgeurt og Kamillebladet Månerude kunne trives side om side med slåen, enebær og vilde roser.

På højlyngen, som er den gamle fællesgræsning bag klippeløkkerne i Paradisbakkerne, arbejdes der for at fjerne plantede og selvsåede grantræer fra arealerne og genskabe det tidligere åbne landskab med oprindelige træer og buske som eg, ask, røn, skovfyr, ene og blåbær.

Nogle steder danner vildtvoksende kristtorn uigennemtrængelige krat. Stengærder og tørre bakker er levesteder for talrige smådyr. Og i vådområderne findes en rig flora af moseplanter og et særdeles varieret insektliv.

Store dele af området bliver afgræsset med husdyr for derved at understøtte de historiske plantesamfund. På den måde får den sjældne og truede flora de bedste muligheder for at overleve i fremtiden.

Artikler

omhandlende Kåsegård

Tilsynsførende

En bruger-gruppe sammensat af Dansk Botanisk Forening, Danmarks Naturfrednings-forening samt

Jacob P. Andersen
Skovrider, Aage V. Jensen Naturfond
Mobil 20 98 73 82
E-mail jpa@avjf.dk