Lille Vildmose
– her sikres og genskabes naturværdierne i Danmarks største højmose og fineste græsningsskove
Velkommen til Lille Vildmose
Lille Vildmose rummer mere end halvdelen af Danmarks samlede højmoseareal. En stor del af mosen er næsten uberørt, og ved omfattende vandstandshævninger søges de mest forstyrrede dele af mosen i disse år gendannet. Fældning af træer og buske på mosen giver lys til både planter og dyr, og for at skabe dynamik og holde opvækst nede er der udsat krondyr og elge.
Enestående græsningsskove langs mosen har store mængder dødt ved og veksler mellem sumpet og tør natur. Danmarks største bestand af vildsvin lever i Tofte Skov og Mose. Sjældne rovfugle, bl.a. ynglende kongeørn og havørn kan ses fra stier og fugletårne. Over 10.000 plante‐ og dyrearter er registreret i området.
Lille Vildmose i 2.000 år
Lille Vildmose er dannet gennem 2.000 år i en fladvandet lagune ved Kattegat, hvor lag på lag af tørv ophobedes gennem århundrederne. Under oplysningstiden med de store landboreformer i 1700-tallet begyndte man at vende blikket mod de danske højmoser, og i løbet af de følgende 200 år blev næsten alle drænet og opdyrket. Selv om Lille Vildmose også måtte holde for, lykkedes det at bevare godt en tredjedel af området intakt.
I 1750’erne blev der gravet en 2 km lang og 7 m dyb afvandingskanal fra midten af Lille Vildmose østpå til Kattegat. Fire højmosesøer blev afvandet og opdyrket eller udlagt til græsning og høslæt. Sidst i 1700-tallet blev der gravet tørv i mosens nordende, men først under verdenskrigene i 1900-tallet kom der rigtig gang i tørveudnyttelsen.
I 1936 købte Landbrugsministeriet 3.000 ha af mosen og oprettede i de følgende 22 år en lang række statshusmandsbrug, så mosen gradvis kunne omdannes til landbrug. I årene omkring og under besættelsen blev der gravet store mængder tørv til brændsel, og i 1950’erne påbegyndte Pindstrup Mosebrug industriel tørveindvinding til brug ved jordforbedring. Hele den nordlige og østlige del af Lille Vildmose blev drænet, afgravet og kultiveret.
I 2001-2003 overtog Aage V. Jensens Fonde de store højmosearealer, Tofte Mose og Portlandmosen. Herefter blev de eksisterende naturværdier sikret for eftertiden, og der blev påbegyndt en målrettet naturgenopretning af de forstyrrede arealer. Lille Vildmose indgår i dag i Danmarks største landfredning på i alt 7.700 ha. Hovedparten er desuden EU-habitatområde og EF- Fuglebeskyttelsesområde.
Tofte Mose beskyttes
Tofte Mose i Lille Vildmoses sydlige del er den bedst bevarede højmose i Danmark. Her kan man stadig opleve den særprægede, tuede vegetation med de unikke arter, der kendetegner den uforstyrrede højmose – en af verdens mest truede naturtyper.
Næsten 2000 ha af højmosen har helt undgået tidligere tiders tørvegravning, og den er fremover sikret mod kunstig dræning og andre indgreb. Mod nordvest gør en næsten 200 meter lang boardwalk mosefladen tilgængelig for publikum.
Vandstanden i Tofte Mose holdes naturligt høj, bl.a. ved sikring af mosens kanter. Det 6 meter tykke, hvælvede tørvelag vokser uden kontakt til grundvandet, og er alene regnvandsforsynet. Småtræer, der spirer frem på mosefladen som følge af næringsberigelse, fjernes løbende.
Portlandmosen genoprettes
I Portlandmosen (knap 900 ha) i Lille Vildmoses nordlige del blev der gravet tørv gennem to århundreder. Cementfabrikken Aalborg Portland brugte tørv som brændsel i mangel på kul, ikke mindst under 2. verdenskrig, hvor 1.200 mand var beskæftiget i mosen med tørvegravning. I dag er tørvegravningen afløst af aktiv naturgenopretning siden Aage V. Jensens Fonde overtog forvaltningen.
Med flere end 200 spunsvægge og adskillige dæmninger er vandstanden hævet til det naturlige niveau i de gamle gravebaner, og den kraftige opvækst af især birk på den forstyrrede mosebund er skåret bort og søges nu i høj grad holdt nede ved krondyrs og især elges påvirkning.
Et EU LIFE+ projekt har muliggjort yderligere naturgenopretning af højmose i Mellemområdet, og den store Birkesø er blevet genskabt (2017). Boardwalks leder hvert år over 10.000 besøgende ud over Portlandmosen, og fra Brandvagttårnet er der flot udsyn til alle sider.
Her opleves vildmosens dyreliv
Fra vildmosens fugletårne er der udsigt over de fleste af Lille Vildmoses forskellige naturtyper: Højmosen, græsningsskoven, gravebanerne fra dengang, man hentede tørv, og mosens søer, Toftesø, Birkesø og Lillesø – og områdets meget rige dyreliv.
Ved bredden af Toftesø holder skarver til – tidligere Danmarks største koloni, indtil havørnen slog sig ned i området. Kongeørne ses bedst fra rovfugletårnet, og i efteråret kan kronvildt i brunst opleves fra Toftetårnet.
Om sommeren trompeterer tranerne morgen og aften fra mosen, og ved vintertide flokkes gæs og svaner i vådområderne – et fascinerende skue. Vildmosecentrets busture giver indblik i dyrelivet i de store græsningsskove, og i centret får både familier, skoler og specialister informationer om området.
Flere kilometer stier, der har bræddebelægning på de fugtigste dele, giver mulighed for at opleve en del af vildmosen helt tæt på. Her kan man dufte tørvemosset, røre planterne, se mosens smådyr smutte bort og nyde naturens stilhed langt borte fra trafik og bystøj.
Ved mosens søer og de vanskeligt tilgængelige gravebaner er der anlagt udsigtsplatforme med informationer om mosens liv. Og til Kællingebjerg med den store udsigt til vildmosen er der lavet en ny sti. På den måde er vildmosen blevet lettere tilgængelig end nogensinde, samtidig med at den har fået fred til at udvikle sig naturligt, som den har gjort det de foregående årtusinder.
Høstemark Skov
Høstemark Skov, der har et træbevokset areal på lidt over 300 ha, har været anvendt til græsning af husdyr gennem flere hundrede år. I 1930’erne blev den indhegnet til dyrehave, og siden har vildtgræsning og begrænset forstlig drift udviklet en artsrig naturskov på den fugtige tørvebund. Her er registreret 7.700 arter af planter og dyr – kongeørnen yngler her – og skoven forvaltes målrettet for at give naturen indhold og uforstyrrede forhold.
Fredningen af området giver mulighed for 50-60 guidede ture og 2-4 åbenthus-dage om året i skoven, men ellers har dyrelivet fred. Syd for skoven – i Mellemområdet – er der udsat krondyr og elge til at hjælpe med at holde træopvæksten nede og skabe naturlig dynamik.
Tofte Skov
Tofte Skov, der har et træbevokset areal på godt 800 ha, blev indhegnet til dyrehave i 1906-1908 og har siden huset en stor bestand af genetisk oprindeligt jysk kronvildt, i dag godt 400 dyr. Siden 1926 har der også levet vildsvin i skoven med en forårsbestand på omkring 150 dyr. Dyrenes græsning og fødesøgning har medvirket til at udvikle en enestående græsningsskov med en stor variation af naturtyper og levesteder for både dyr og planter – mere end 10.000 arter er registreret.
I skoven er naturlige vandstandsforhold genskabt, dødt ved sikres i alle stadier, og eksotiske træarter holdes borte. Strandengen ud mod Kattegat øst for Tofte Skov holdes lysåben, bl.a. ved græsning med konikheste og heckkvæg, to dyreracer, der ligner de oprindelige vildheste og urokser.
Fredningen af Tofte Skov giver mulighed for et begrænset antal ture og åbent-hus-dage, og mange forskningsprojekter udføres i området.
Artikler
omhandlende Lille Vildmose