Jacob Skriver, du stod ved lastbilsrampen den morgen de syv bisoner ankom fra Holland, og har fulgt dem tæt lige siden – hvordan er det gået med at få dem akklimatiseret til Lille Vildmose?

Det er heldigvis gået rigtig fint. De hollandske dyr fik kun ganske få timer i bomaen, hvor vi kunne se at de havde det godt, og hvor de fik vand og hø efter køreturen. Vi valgte derfor, efter få timer, at give dem adgang til vores udslusningshegn – et ca. 5 hektar stort område. Her har de gået i et par uger, og der faldt meget hurtigt ro over dyrene, så hvis man ikke vidste det, så ville man tro, at de altid har været i Lille Vildmose.

De hollandske visenter skal indgå i en større flok – hvordan reagerede de på at møde de ’danske’ visenter?

Det er faktisk også gået over al forventning. Da de hollandske visenter var i udslusningsområdet, flyttede vi vores tre danske visenter til bomaen, og her kunne dyrene gennem plankekonstruktionen se, høre og snuse til hinanden i nogle dage. Det virkede rigtig godt, så da vi lukkede dem sammen i udslusningshegnet for ca. 14 dage siden, så det praktisk taget ud til at det allerede var én flok. Det er meget dejligt at se at dyrene går så fint sammen.

Der har været stor interesse omkring visenternes ve og vel – særligt når man læser kommentarerne på de sociale medier. Hvordan har I imødegået den interesse?

Det er korrekt. Vi er glade for interessen, og generelt tror jeg de fleste bruger tid på at læse om Naturfonden, og om hvordan og hvorfor vi har dyr på vores områder. Der er også enkelte, som er meget kritiske, og her har vi en opgave med at formidle vores budskaber. Nogen er bekymrede for genetikken, hvor hovedspørgsmålet er, om dyrene bliver indavlede? Mens andre mener at dyrene ikke kan finde føde og derfor lider nød.

Men det er vel legitime spørgsmål? Visenterne var næsten uddøde i Europa, og dyrene skal – som udgangspunkt – leve af den føde de kan finde i naturen, og det kan vel knibe i en barsk vinter?

Det er helt legitime spørgsmål, og vi har forberedt visenternes ankomst i flere år, og fået professionel rådgivning af de mennesker der ved mest om dyrene. Lad mig slå det fast med det samme: Vi har det fulde ansvar for de dyr vi har bag hegn. Dyrene går i et meget stort område med 25 km hegn rundt om, og al fagkundskab vurderer, at det er rigeligt med plads til en større flok visenter. Skulle vi opleve strenge vintre og vurdere, at dyrene har svært ved at holde huld, har vi mulighed for at iværksætte støttefodring. Det vil ikke være min vurdering alene, men en vurdering vi tager sammen med de dyrlæger, som tilser vores dyr flere gange I løbet af året. Særligt i vinterhalvåret intensiveres vores tilsyn af dyrene. Omkring risiko for indavl, så har vi i samarbejde med European Bison Conservation Center (EBCC) sammensat denne gruppe af bisoner, så vi får den bedst mulige start, dvs. i forhold til de enkelte individers sundhedstilstand og bestandens genetiske komposition. Og vi kommer til at supplere med nye dyr på sigt, og vi kommer forhåbentlig til at sende dyr videre fra Lille Vildmose til det europæiske avlsarbejde. Det handler jo om at bevare den europæiske bison.

Visenterne skal gå på et meget stort område på 4.000 hektar – ved du hvor visenterne er i dag?

Ja, og nej. Vi har lige lukket dyrene ud af udslusningshegnet, og dermed ud på et område der svarer til 6.000 fodboldbaner, så de ’forsvinder’ ret hurtigt, og det er jo fantastisk i sig selv. Når det er sagt, så har vi besluttet at udstyre tre af dyrene med GPS, så vi løbende kan følge og monitorere deres færden, og dermed få bedre indsigt i hvordan de bidrager til skabe en endnu mere vild natur. Vi glæder os over dyrenes gode start i Lille Vildmose, og ser frem til at følge dem tæt, så vi er sikre på, at de fortsat trives.