Kompakt som en kampvogn bevæger tyren sig gennem det stride græs for at nå frem til et buskads af pil, som serverer forårets første saftige blade. Så slynger han sin halv meter lange tunge omkring grenene, river til og gumler, så det næsten gungrer over gummerne.

Vi er i Lille Vildmose i Østhimmerland, hvor en fortrop på fire europæiske bisoner er klar til at blive en del af økosystemet i Danmarks største fredede landområde.
”I løbet af de næste år vil vi etablere en bestand, der til en begyndelse vil tælle op imod en snes visenter i Tofte Skov i den sydlige halvdel af Vildmosen. De første dyr, som vi har overtaget fra Randers Regnskov, har gået i et karantænehegn i et år. De vil snarest blive suppleret med artsfæller fra Polen, Tyskland og Holland og sat ud i et 4.000 hektar stort område med naturskove, græssletter og højmoser”, siger Jacob Skriver, der er driftsleder for AAGE V. JENSEN NATURFOND, som ejer størstedelen af Lille Vildmose, og som er primus motor i visentprojektet.

Skal æde huller i græstæppet

De drøvtyggende visenter skal leve i et samspil med krondyr, vildsvin og rådyr i Vildmosens sydlige halvdel, hvor de i kraft af deres størrelse og levevis kan skabe ny dynamik og flere levesteder til en lang række arter af planter, smådyr og insekter.

Lille Vildmoses skove har i århundreder været præget af planteædende pattedyr, og de repræsenterer en sjælden og artsrig naturtype i Danmark.
Men i de senere år er større arealer af områdets sletter og løvskove i stigende grad blevet truet af tilgroning med græsarter, som medfører en ensformig natur og et tab af biodiversitet.

Visenten, der uddøde i Danmark for henved 11.000 år siden, vil i kraft af sin appetit på grov planteføde kunne æde dominerende planter og dermed skabe grobund for flere af de blomster, dværgbuske og træarter, der gør området unikt i dansk natur.

”En voksen visent kan æde 30-60 kilo biomasse i døgnet, og den er i højere grad end krondyret en grovæder, som giver en lysåben skovnatur. I kraft af sin vægt træder visenten skovbunden mere op, end kronvildtet gør, og den skaber dermed spirebede til urter og bar jord til flere insektarter. Også når dyrene støvbader, giver de livsrum til insekter, der er knyttet til bar jord. Desuden arbejder visentens tykke pels i mangfoldighedens tjeneste ved at transportere frø omkring i terrænet, så dyrene bidrager til frøspredning”, siger Jacob Skriver.

En rolle som Europas elefant

Ligesom elefanten er en nøgleart i Afrikas natur, har visenten været det i det landskab, som for årtusinder siden dækkede store dele af Nord- og Mellemeuropa.
De store planteædere vandrer bogstaveligt talt omkring med nøglen til større åbenhed og lys i skovbilledet.

”Med en bestand af europæiske bisoner kan vi øge naturværdien i egeskovene i Tofte Skov, der i forvejen huser nogle af Danmarks mest artsrige bestande af insekter og svampe. Og visenterne må hellere end gerne gå voldsomt til værks og skrælle bark af bøgetræer. I naturskoven er der ikke noget, der hedder skrælleskader. Her er afbarkning en del af variationen og naturrigdommen”, siger driftslederen.

Bisoner bringer ny biodiversitet

Projektet med visenter i stor skala i Lille Vildmoses skovnatur bliver bakket op af Mariagerfjord Kommune og Aalborg Kommune, der er plejemyndigheder for Lille Vildmose-fredningen.

Og visentprojektet har netop fået EU’s blå stempel som en del af det såkaldte EU-LIFE projekt Open Woods, hvor lysåbne og våde skove med stor artsvariation er blandt målene.

Også naturfaglige eksperter fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet anbefaler visenten som et led i kampen for øget biodiversitet.
”På Bornholm har visenter i en årrække levet på 200 hektar af øens store skov Almindingen. Det har resulteret i en mere artsrig bundvegetation i egeskoven. Visenten vil også komme til at øge naturværdien i egeskovene og sletterne i Lille Vildmose, fordi de vil æde af de stride og næringsfattige græsarter som bjerg-rørhvene og blåtop, der er til skade for mangfoldigheden, men som kronvildtet vælger fra”, siger Rita Buttenschøn, der er seniorrådgiver på Københavns Universitet.

Skrøbeligt genetisk grundlag

En bestand af visenter i Lille Vildmose vil ikke kun gavne den lokale skovnatur, der vil også være tale om en håndsrækning til arten, som står på IUCN’s (International Union for Conservation of Nature, red.) rødliste over globalt truede dyr.

Verdensbestanden af europæisk bison tæller rundt regnet 8.500 dyr, hvoraf de 7.000 lever frit i naturen, mens cirka 1.500 lever under hegn i forskellige former. Visenten bliver dog fortsat betragtet som en art, der risikerer udryddelse.
Det skyldes en meget lav genetisk diversitet, som bunder i, at der i slutningen af 1920’erne blot var et halvt hundrede visenter tilbage på denne planet.
Men kun et dusin af disse overlevende dyr kom til at indgå i et målrettet avlsarbejde i zoologiske haver og dyreparker.

På grundlag af de ganske få fangenskabsdyr lykkedes det at genopbygge bestanden i flere naturskove, og i 1952 blev de første visenter sat ud i Bialowieza-skoven i det østlige Polen på grænsen til Hviderusland. Skoven har lige siden været kerneområde for den europæiske bison, der i dag lever i ni lande.