Vinterstatus på visentflokken i Lille Vildmose

Interview med driftsleder Thomas Holst Christensen og vicedirektør Jacob Palsgaard Andersen

Den sammenbragte visentflok i Lille Vildmose på oprindeligt 16 dyr er i løbet af 2022 blevet til 20, da der er kommet fire kalve til. Driftsleder Thomas Holst Christensen og vicedirektør Jacob Palsgaard Andersen fra Naturfonden gør her vinterstatus, og fortæller hvordan det er gået med dyrene siden visenterne fra Lolland kom til Lille Vildmose for ca. et år siden. De fortæller også hvordan Naturfonden, som led i EU LIFE Open Woods projektet systematisk arbejder med dyrene, så man sikrer, at visenterne har de bedste betingelser for at sætte et positivt aftryk på naturen i Lille Vildmose.

Thomas Holst Christensen, du er driftsleder, og har det daglige ansvar for Lille Vildmose. Det er nøjagtigt et år siden at visenterne i Lille Vildmose fik nye fem nye artsfæller fra Lolland. Hvordan er det gået? Er de nye dyr blevet integreret godt i flokken?

– Det er gået rigtig godt. Vi har alle været meget spændte på, om man kunne integrere fem nye dyr, herunder to ungtyre og en tyrekalv i den oprindelige flok på 11, men det er gået uden problemer. Vi ved, at visenter lever i flokke på omkring 20 dyr, så 16 dyr er – i teorien – et fint antal, og det har heldigvis vist sig at holde stik, siger Thomas Holst Christensen og fortsætter: – Men der er sket meget mere. Da vi fik dyrene fra Lolland, så var vi ret sikre på, at der var kalve på vej. 11. maj observerede vi den første forårskalv, 18. maj var der kommet yderligere to kalve til, og i midten af juli kom der yderligere en kalv. Dermed kom flokken op på den snes dyr, som anses for at være et naturligt leje for en visentflok.

Dyrene går på et ret stort område, så I kan ikke bare kigge ud ad vinduet og se på flokken. Hvordan sikrer I, at flokken har det godt, og at dyrene trives?

– Vi er en gruppe medarbejdere, som fører tilsyn med hele Lille Vildmose, og visenterne har vi haft et særligt øje på det sidste år, da vi ville være sikre på, at de faldt godt til, siger Thomas Holst Christensen. – Men ud over at kigge efter dem visuelt, så har vi brugt lidt teknisk hjælp, da dyrene kan bevæge sig på et ca. 5 x 8 km stort område. Vi har derfor GPS-halsbånd på nogle af dyrene, så vi ret nøjagtigt ved, hvor flokken er. Vi kan se på vores data, at dyrene faktisk benytter sig af hele Tofte Skov, dvs. at de bevæger sig på 2.000 hektar eller et område svarede til 3.000 fodboldbaner. Visenterne har også mulighed for at bevæge sig ud på selve højmosefladen, dvs. yderligere 2.000 hektar, men her viser data, at det gør de sjældent, og det er nok meget naturligt, da der ikke er meget føde til visenter på en højmose.

I har løbende fortalt, at ideen bag europæisk bison i Tofte Skov var, at de skulle spille en rolle i økosystemet. Kan I sige om det er lykkes?

– Vi kan bekræfte, at visenterne, som er en del af EU LIFE Open Woods projektet, spiller en meget vigtig rolle i økosystemet i Lille Vildmose, siger Jacob Palsgaard Andersen, som er vicedirektør i Naturfonden. – Det var bl.a. derfor vi i sin tid besluttede at tilføre den europæiske bison til Lille Vildmose, hvor visenterne nu lever side om side med krondyr, vildsvin og rådyr. Teorien siger, at visenterne vælger de stride græsarter til i deres fødevalg. Det betyder, at visenterne med deres appetit på grov planteføde, kan højne naturkvaliteten i naturområdet til glæde for mange arter. Efter snart fire års erfaring med visenter i Lille Vildmose kan vi bidrage med konkret erfaring. Vores datapunkter viser, at visenterne bevæger sig rundt i hele skoven. Her er de en naturlig del af økosystemet og spiser store mængder græs, skræller træer (især rønnetræer), skaber små åbne huller, når de støvbader og lægger deres efterladenskaber rundt omkring i skoven til stor glæde for en række insekter. Det er en fornøjelse at se, og der er mere på vej, da visenterne med deres lange uldne pels er gode til at transportere frø rundt i skoven, så det ser vi frem til at se resultaterne af.

Naturelskere er generelt meget begejstrerede for de mange dyr der er i Lille Vildmose, men der er også enkelte, som er meget bekymrede på dyrenes vegne – altså om de har det godt. Hvad er status for dyrene efter den første vinter med den store flok, og hvad gør I generelt for at sikre, at dyrene har det godt?

– Vi er glade for, at der er så mange, der følger med i, hvad der sker i Lille Vildmose, og vi er fuldt ud bevidste om det store ansvar vi har overfor de dyr vi forvalter, siger Jacob Palsgaard Andersen. – Derfor fører vores medarbejdere løbende tilsyn med dyrene. Desuden gennemfører vi regelmæssige veterinære tilsyn i samarbejde med vores tilknyttede dyrlæger. Thomas Holst Christensen supplerer: – Vi har haft ekstra fokus på at den samlede visentflok skulle komme godt igennem vinteren, og derfor besluttede vi desuden at tilknytte en ekstern fodringsrådgiver, hvor vi har udarbejdet en fodringsplan med tilskud af mikromineraler, kraftfoder og wraphø. Fodringsplanen fortsætter et stykke ind i foråret, men stopper igen, når alt springer ud, men vi har besluttet at fortsætte med at give mineraltilskud året rundt på grund af jordbundens særlige beskaffenhed i Lille Vildmose, så vi sikrer, at dyrene har alle de mineraler de har brug for.

Visentflokken er nu på 20 dyr, og det er jo umiddelbart positivt at visenterne får kalve, men er der en øvre grænse for hvor mange dyr der kan være i Tofte Skov?

– Ja, der er selvfølgelig en øvre grænse, og det er vi fuldt bevidste om, men vi er et stykke fra den grænse, så der vil være god plads til de 20 visenter, og til de nye kalve de måtte få hen over den kommende sommer, siger Jacob Palsgaard Andersen, og fortsætter: – Vi er i løbende dialog med vores avlskoordinator ved European Bison Conservation Center, og hvis visenterne i Lille Vildmose fortsætter deres positive udvikling, så vil der komme et tidspunkt, hvor vi bliver bedt om at sende et par af visenterne videre til andre europæiske naturområder, så vi sikrer, at arten overlever, og den rolle er Naturfonden stolte over at bidrage til.

FAKTA OM VISENTEN

  • Den europæiske bison, visenten, er en slankere og mere højbenet dyreart end sin nordamerikanske slægtning.
  • Visenten vandrede ind i Danmark efter den sidste istid.
  • Det tidligste danske fund af visent stammer fra Jarmsted Mose ved Brovst, hvor der er fundet vidnesbyrd om arten, der kan dateres et sted mellem 11.700 og 11.400 år fra nu.
  • Visenten har altså engang levet i et landområde, der i dag er Nordjylland.
  • De europæiske bisontyre er væsentligt større end hunnerne.
  • En fuldvoksen visenttyr har en skulderhøjde på op til 195 centimeter, og den kan veje 530-840 kilo.
  • Hunnerne vejer i reglen 320-540 kilo.

HVORDAN KAN MAN SE VISENTERNE

Visenterne går på et 5 x 8 km stort fredet naturområde i Tofte Skov. Der afvikles et antal guidede ture i bus ind i Tofte Skov i perioden maj til august, som arrangeres af Lille Vildmosecenteret. Tilmelding foregår via centeret hjemmeside.

Man kan også være heldig at se dyrene fra Tofte udsigtstårnet ved Øster Hurup, hvor man også kan opleve kronvildt, og hvis man er rigtig heldig, nogle af områdets vildsvin.

Kontaktpersoner:

Thomas Holst Christensen
Driftsleder, Aage V. Jensen Naturfond
Telefon 21 77 77 22
E-mail: thc@avjf.dk

Jacob Palsgaard Andersen
Vicedirektør, Aage V. Jensen Naturfond
Telefon 20 98 73 82
E-mail: jpa@avjf.dk