Nogle havde lup med, andre benyttede sig af kikkert eller mikroskop. Der var også dem, som brugte pipette til at opsuge småkravl på størrelse med et komma, mens billejægere var kraftigere bevæbnet med stok, paraply og støvsuger i jagten på naturens mangfoldighed, biodiversiteten. Da mørket faldt på, lokkede ultraviolet lys fem steder i skoven natsværmere til at lande på hvide lagner eller skjule sig i æggebakker. Og flagermusdetektiver brugte ny teknik til at lokalisere nattens flyvende pattedyr under deres for os mennesker lydløse jagt på insekter.

Men uanset forskelle i specialviden, udstyr og teknik var begejstring og naturglæde fællesnævneren, da en BioBlitz blev sendt i felten i den normalt lukkede Høstemark Skov i det nordøstlige hjørne af den fredede Lille Vildmose.
Parolen var klar fra første færd: Find og sæt navn på så mange arter som muligt i løbet af det næste døgn. Derpå gik den vilde jagt, om end den primært foregik på listefødder. Nu er et facit så kommet. 1.232 arter blev det til fra fugle, pattedyr, edderkopper, guldsmede, biller over svampe, blomster, træer og buske til padder og krybdyr.

Fra navn til gavn blandt nørder

Siden de 24 timer i felten er der gået et par uger med at sætte artsnavn på adskillige af fundene, fordi det ofte ikke er så ligetil at bestemme de allermindste insekter eller svampe.
”Artshøsten blev rigtig god i løbet af et fantastisk arrangement, og der kan fortsat komme lidt flere arter på listen”, siger Kasper Malmberg. Ham og Thorkild Lund, naturvejleder emeritus i Lille Vildmose, stod for at organisere BioBlitzen på vegne af Aage V. Jensen Naturfond, der som ejer af Høstemark Skov var vært for naturdetektiverne.

”Det var virkelig spændende at få adgang til Høstemark Skov, der repræsenterer en århundredlang kontinuitet hvad angår store græssende dyr, hvorfor der findes ekstraordinært mange arter i den dyrerige og lysåbne naturskov, på sletterne og i lavningerne. Socialt var det også udbytterigt at møde alle de nørder, man i reglen kun kommunikerer med på internettet, og ofte kun kender af navn”, griner Kasper Malmberg, der selv nørder udi svampe og insekter, som han udtrykker det.

Havørn og guldsmede i luftrummet

Da det gik løs, fløj en havørn over den store slette i skovens vestlige udkant, og botanikeren Terkel Arnfred satte sin lup på et af de første fund i floraens tyste afdeling. Kort øjentrøst, sagde han. Den er sjælden.
Og Erland Refling Nielsen drog først mod rimmerne, lavningerne mod nordøst, og senere mod Bredsig, vådområdet i nord, for med sit kamera og store viden om guldsmede at forevige så mange af Høstemarks hurtigflyvere som muligt.
Han har set næsten 1.000 af verdens 6.200 kendte arter af guldsmede, og han var spændt på, hvor mange af Danmarks godt 60 arter af guldsmede, der ville vise sig i Høstemark.
Det lykkedes guldsmedeeksperten at fotografere sivmosaikguldsmed, der bliver angrebet af stor kejserguldsmed.
Lars Thomas, altmuligmand udi viden om dansk natur, bankede en glat bænkebider frem under barken på et udgået træ, mens Gorm Pilgaard Jørgensen og billeholdet med stok, net og en omvendt løvblæser, der fungerede som støvsuger, fangede biller, edderkopper og andet godt i vegetationen i et fugtigt område.

Nyt lys over nattens liv i skoven

I øst ved rimmerne blev der jaget svirrefluer og fanget en bredbåndet vedsvirreflue, der i Danmark kun er fundet i Høstemark.
I våde områder med soldug og hvid næbfrø blev der fundet højmosekvikløber og dolomedes, Danmarks største rovedderkop.
Og Dorte og Flemming Sørensen fandt og dokumenterede, at der i Høstemark vokser rosmarinpil, der kun er fundet ganske få steder i Danmarks natur.