Biodiversitetens Le Mans:

Naturskov til 24 timers eksamen i antal arter

Af Jan Skriver

I løbet af et døgn fandt 45 fagfolk med hver deres specialviden om natur 1.232 forskellige arter i Høstemark Skov i Lille Vildmose.

Nogle havde lup med, andre benyttede sig af kikkert eller mikroskop. Der var også dem, som brugte pipette til at opsuge småkravl på størrelse med et komma, mens billejægere var kraftigere bevæbnet med stok, paraply og støvsuger i jagten på naturens mangfoldighed, biodiversiteten. Da mørket faldt på, lokkede ultraviolet lys fem steder i skoven natsværmere til at lande på hvide lagner eller skjule sig i æggebakker. Og flagermusdetektiver brugte ny teknik til at lokalisere nattens flyvende pattedyr under deres for os mennesker lydløse jagt på insekter.

Men uanset forskelle i specialviden, udstyr og teknik var begejstring og naturglæde fællesnævneren, da en BioBlitz blev sendt i felten i den normalt lukkede Høstemark Skov i det nordøstlige hjørne af den fredede Lille Vildmose.
Parolen var klar fra første færd: Find og sæt navn på så mange arter som muligt i løbet af det næste døgn. Derpå gik den vilde jagt, om end den primært foregik på listefødder. Nu er et facit så kommet. 1.232 arter blev det til fra fugle, pattedyr, edderkopper, guldsmede, biller over svampe, blomster, træer og buske til padder og krybdyr.

Fra navn til gavn blandt nørder

Siden de 24 timer i felten er der gået et par uger med at sætte artsnavn på adskillige af fundene, fordi det ofte ikke er så ligetil at bestemme de allermindste insekter eller svampe.
”Artshøsten blev rigtig god i løbet af et fantastisk arrangement, og der kan fortsat komme lidt flere arter på listen”, siger Kasper Malmberg. Ham og Thorkild Lund, naturvejleder emeritus i Lille Vildmose, stod for at organisere BioBlitzen på vegne af Aage V. Jensen Naturfond, der som ejer af Høstemark Skov var vært for naturdetektiverne.

”Det var virkelig spændende at få adgang til Høstemark Skov, der repræsenterer en århundredlang kontinuitet hvad angår store græssende dyr, hvorfor der findes ekstraordinært mange arter i den dyrerige og lysåbne naturskov, på sletterne og i lavningerne. Socialt var det også udbytterigt at møde alle de nørder, man i reglen kun kommunikerer med på internettet, og ofte kun kender af navn”, griner Kasper Malmberg, der selv nørder udi svampe og insekter, som han udtrykker det.

Havørn og guldsmede i luftrummet

Da det gik løs, fløj en havørn over den store slette i skovens vestlige udkant, og botanikeren Terkel Arnfred satte sin lup på et af de første fund i floraens tyste afdeling. Kort øjentrøst, sagde han. Den er sjælden.
Og Erland Refling Nielsen drog først mod rimmerne, lavningerne mod nordøst, og senere mod Bredsig, vådområdet i nord, for med sit kamera og store viden om guldsmede at forevige så mange af Høstemarks hurtigflyvere som muligt.
Han har set næsten 1.000 af verdens 6.200 kendte arter af guldsmede, og han var spændt på, hvor mange af Danmarks godt 60 arter af guldsmede, der ville vise sig i Høstemark.
Det lykkedes guldsmedeeksperten at fotografere sivmosaikguldsmed, der bliver angrebet af stor kejserguldsmed.
Lars Thomas, altmuligmand udi viden om dansk natur, bankede en glat bænkebider frem under barken på et udgået træ, mens Gorm Pilgaard Jørgensen og billeholdet med stok, net og en omvendt løvblæser, der fungerede som støvsuger, fangede biller, edderkopper og andet godt i vegetationen i et fugtigt område.

Nyt lys over nattens liv i skoven

I øst ved rimmerne blev der jaget svirrefluer og fanget en bredbåndet vedsvirreflue, der i Danmark kun er fundet i Høstemark.
I våde områder med soldug og hvid næbfrø blev der fundet højmosekvikløber og dolomedes, Danmarks største rovedderkop.
Og Dorte og Flemming Sørensen fandt og dokumenterede, at der i Høstemark vokser rosmarinpil, der kun er fundet ganske få steder i Danmarks natur.

Ud på eftermiddagen gjorde Finn Lillethorup, der er ekspert i natsværmere, klar til nattens fangster ved hjælp af lokkende lys. I løbet af natten lykkedes det ham at lokke flere end 60 af de cirka 1.200 arter af natsværmere, der indtil nu er registreret i den danske natur, til at skjule sig under æggebakkerne ved det ultraviolette lys eller sætte sig på lagnerne.
Også i ly af natten fik Mogens Frost Christensen og Flemming Ahlmann sporet pipistrelflagermus i luftrummet over skoven.

Luften var varm og skoven var tør

I løbet af BioBlitzens 24 timer var vejret lunt på grænsen til sommervarmt, og terrænet var mere tørt, end det plejer at være i sensommeren.
Det betød for eksempel, at antallet af registrerede svampearter var beskedent i forhold til, hvad man kunne forvente af en superligalokalitet som Høstemark Skov.
”Det er i praksis umuligt at ramme den optimale årstid for en BioBlitz for alle artsgrupper. Det varme, tørre vejr var rigtig godt for guldsmede, edderkopper, græshopper og sommerfugle, mens det for andre grupper ville have været bedst med fugtigt vejr i uger forinden”, siger Kasper Malmberg.

Et fingerpeg om naturens tilstand

Selv om 24-timers væddeløbet udi arter er et underholdende og socialt gavmildt arrangement for de fagfolk, som slippes løs med åbne sanser, er der alvor bag jagten på arter. En BioBlitz kan give kvalificeret viden om det område, der kommer under lup og observation.
Blitzen er på sin vis en slags komprimeret Atlas-undersøgelse, hvor man kan få et øjebliksbillede af naturens velbefindende på flere fronter i det pågældende område.
”De senere år er der sket rigtig meget i Høstemark Skov med hensyn til veteranisering af træer og fældning af større skovparter med nordamerikanske sitkagraner med efterfølgende naturlig tilgroning og en hjælpende plantning af naturligt hjemmehørende løvtræer. Også skovens naturlige hydrologi har fået et løft. På den baggrund kan en BioBlitz være med til at give et lille fingerpeg om naturudviklingen. Det er altid godt at lade fagfolk se på et områdes naturkvaliteter med friske øjne”, siger Lars Malmborg, der er biolog i Aage V. Jensen Naturfond.
I 2024 er det planen at lade Tofte Skov og Mose være hjemsted for en tilsvarende BioBlitz. Det vil i så fald kræve flere fagfolk i felten al den stund, at Tofte-området består af knap 4.000 hektar, hvor Høstemark Skov er på 574 hektar.
”Vi vil gerne sætte øget fokus på artsrigdommen i Tofte Skov efter genskabelsen af naturlige vandstandsforhold og efter at visenterne har levet i området i nogle år. Der er også sket en væsentlig ændring af skovbilledet i retning af færre nåletræer, flere løvtræer og flere lysninger”, siger Lars Malmborg.

Snyltende svamp

På falderebet af de 24 timer i Høstemark Skov kunne biologen og botanikeren Anne Marie Steffensen vise en snyltende rørhat på en bruskbold, et sjældent syn som hører ældgamle birketræer til.

Fakta om BioBlitz:

BioBlitz er et koncept, som er udviklet i USA i 1996.

Men tager et snapshot – et Blitz – af biodiversiteten – heraf Bio – i et givet område.

En BioBlitz bygger på en fælles jagt på så mange arter som muligt i et afgrænset område i et afgrænset tidsrum.
I reglen varer en BioBlitz et døgn.

Formålet kan have to sider.
Det kan handle om at formidle naturværdier populært til den brede offentlighed.
Det kan også handle om at skaffe naturdata til målrettet forvaltning og forskning.

Fakta om Høstemark Skov:

Høstemark Skov har været indhegnet som dyrehave siden 1930’erne.
Formentlig siden 1600-1700-tallet har skoven været græsset af store pattedyr.
Dels af kvæg, dels af krondyr.
Godt 300 af områdets 574 hektar er træbevokset.
I Høstemark Skov er der gennem tiden registreret rundt regnet 7.700 arter af planter, insekter, edderkopper, dyr og fugle.
Skoven huser ynglende storfugle som kongeørn, havørn og trane.
Et større område i den sydlige del af skoven er udlagt til helt uforstyrret område uden adgang for mennesker.
Det er her, at kongeørnen har slået sig ned.

ARTSPORTALEN ARTER:

Alle registrerede arter under BioBlitzen i Høstemark Skov er blevet indberettet til danskernes store artsportal ARTER.
Portalen er en åben digital platform, hvortil alle kan indrapportere observationer af arter, enten det drejer sig om planter, dyr, fugle eller insekter.
ARTER bidrager på den måde til vores fælles viden om dansk natur.
Der er fri adgang til alle indsamlede data om arterne i portalen.
Enhver kan klikke sig ind og høste ny viden om Danmarks flora og fauna.
Projektledere fra Statens Naturhistoriske Museum deltog i BioBlitzen i Høstemark Skov og hjalp deltagerne med at bruge hjemmesiden og den ny app, som registrerer arter med foto, tid og sted.
ARTER er udviklet af Miljøstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum i tæt samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus.

Artsportalen er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og Miljøstyrelsen.