Den kommende tid vil der være en chance for at opleve en ung kongeørn svæve over naturskovene og højmosen i den sydlige del af Lille Vildmose.
Kongeørneparret i Tofte Skov har haft en frugtbar sæson, og i juli forlod en unge reden for at gøre sine første erfaringer som en af den danske naturs største flyvende jægere.
Efter flere uger med lav profil i skovene er den unge ørn begyndt at svæve over jagtmarkerne på lune dage med god termik.
Ornitologerne Tscherning Clausen og Hans Christophersen, der holder øje med den danske bestand af kongeørne, og som samler data om ynglefuglene, vurderer, at Tofte-ørnene, der nu for første gang har ynglet med succes, er henholdsvis 5 og 8 år.
Så de store rovfugle i yngleparret i den sydlige del af Lille Vildmose har tiden for sig og adskillige ynglesæsoner i sigte.
Alderen stiger, fertiliteten falder
Derimod tyder noget på, at alderen måske begynder at trykke for Danmarks formentlig ældste kongeørnepar i Høstemark Skov i den nordøstlige del af Lille Vildmose.
”Fra ynglesæsonen 2003 og til sommeren 2016 fostrede kongeørneparret i Høstemark Skov hele 14 flyvedygtige unger.
I 2017 kom der dog ingen unger på vingerne fra naturskovene i Høstemark, og det samme gør sig gældende i år. Kongeørnehannen i Høstemark er 20 år gammel, mens hunnen er 22 år, og den høje alder kan være en del af forklaringen på to mislykkede ynglesæsoner i træk. Det kan dog også være en skovmår, der har forstyrret ørneparret. Både i 2017 og i år er der fundet rester af ørnenes æg i ørnereden i Høstemark Skov”, siger ornitologen Tscherning Clausen.
Kongeørne kan formentlig blive op imod 25-30 år i naturen, og i fangenskab er der eksempler på endnu ældre ørne. Men generelt vil frugtbarheden falde med stigende alder over et vist punkt.
I naboskab med havørne
Som noget nyt kan ornitologerne i år konstatere, at Lille Vildmoses kongeørne tilsyneladende kommer fint ud af det i naboskab med havørne.
I Tofte Skov har der denne sæson ynglet både havørn og kongeørn. Og i Høstemark Skov har et havørnepar bygget rede. På begge lokaliteter er der kun 1-2 kilometer mellem de to rovfuglearters reder.
Havørn og kongeørn har generelt forskellige jagtmarker med havørnen som jægeren ved kyster, søer og vådområder, mens kongeørne er det tørre, flade græslands og skovlysningernes jæger.
Og de to ørnearter er måske i stand til at dele yngleskovene mellem sig, uden at det kommer til voldsomme skærmydsler.
Udover yngleparret holder en ældre kongeørnehun fortsat til i Tofte Skov. Der er tale om ”enken” i et tidligere ynglepar, hvor hannen blev skudt i 2016, oplyser Hans Christophersen.
Hvorvidt denne hunørn vil formå at tiltrække en ny han og måske blive kongeørnepar nummer to i Tofte Skov, må tiden visen. I hvert fald holder hun fortsat til i skovene og omkring højmosen.
Nye ørnerevirer i sigte
Med årets facit, der siger 5 par ynglende kongeørne, der får fire unger ud at flyve, er der fostret 41 udfløjne unge kongeørne i Danmark i perioden 1998-2018.
Der menes at være plads, føde og territorier til måske en halv snes kongeørnepar i det danske landskab.
Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er realistiske mulige ynglesteder. Også Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland, der tidligere har haft besøg af kongeørne, er potentielle yngleområder.
Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel kan komme yderligere med som ørneterræn, blandt andet i Jyske Ås-området.