5. august 2016 fotograferede naturfotografen Carsten Clausen en tidlig morgen på Grønvej i Lille Vildmose en guldsjakal. Den var sky og på vagt og forsvandt kort efter, at den var blevet dokumenteret digitalt. Det var første gang, at denne sydlige art blev set i levende live i den danske natur.
Et år forinden var en guldsjakal på næsten 15 kilo blev fundet dræbt i trafikken nær Karup i Midtjylland, så det var ganske vist, at noget nyt og stort var på vej i den danske natur.
Siden er der i Jylland set flere guldsjakaler, og listen over sikre, dokumenterede observationer tæller efterhånden en halv snes, hvoraf fem er sket i Lille Vildmose.
Meget taler for, at guldsjakalen har fundet sig et permanent levested i Lille Vildmoses fredede natur med moser, kystnære og lysåbne naturskove, græsland og krat.
31. marts 2017 blev en guldsjakal set ved at ådsel syd for Høstemark Skov, hvor dyret blev videofilmet. Det samme gjorde en artsfælle i sommeren 2018, da den luntede ind foran et vildtkamera i Tofte Skov som endnu et bevis på sjakalens eksistens i Nordjyllands natur.
Senest er en guldsjakal i februar 2019 observeret i den nordlige del af Tofte Skov.
De jyske observationer af guldsjakaler er et vidnesbyrd om et vagabonderende pattedyr, der søger nye jagtmarker.
Trafik på en grøn motorvej
Populært sagt går der en grøn motorvej af skove og relativt uforstyrrede naturområder fra Sachsen i den centrale del af Tyskland mod nordvest til Jylland, der geografisk set er Europas blinde vej på landjorden.
Det var denne rute, der ledte ulven på sporet af Den jyske Halvø, så rovdyret igen kunne blive dansk.
Mønsteret er det samme for guldsjakalen, der ligesom ulven er en langdistancevandrer og succesrig art, som er blevet en del af trafikken på naturens grønne motorvej mod nord.
Guldsjakalen er et af verdens mest udbredte rovdyr. Den gyldenbrune sjakal lever i Nordafrika og over store dele af Sydeuropa, og den er udbredt i det sydlige Asien fra Myanmar i øst til det sydlige Rusland og Balkan i vest.
De jyske guldsjakaler er formentlig de første fortropper i artens fremrykning og kolonisering af det nordlige og vestlige Europa.
Dynamik på dansk jord
Sjakalens danske forekomster er en understregning af, at naturen er dynamisk. Arter flytter sig, hvis klima, terræn og føde inviterer dem til det. Og hvis mennesket tillader det.
Det er ganske vist, at der i flere år har levet guldsjakaler nogle hundrede kilometer fra den dansk-tyske grænse.
13. april 2015 blev der fundet en ung trafikdræbt han af guldsjakal i den vestlige del af Polen nær grænsen til Tyskland. Og i maj og juni 2015 blev der set og fotograferet to guldsjakaler i den østlige del af Polen.
Tre sikre polske vidnesbyrd om guldsjakaler i løbet af tre måneder af 2015 og den efterfølgende dokumentation fra det midtjyske af en død guldsjakal ved Karup var et klart signal om en bevægelse fra Balkanlandene i sydøst mod nordvest i Europa.
Det seneste årti er der blevet markant flere observationer af guldsjakaler uden for de lande, der normalt bliver betragtet som hjemsteder for arten i vores del af verden.
Fra sine traditionelle leveområder i Bulgarien, Grækenland og Rumænien har guldsjakalen tilsyneladende bredt sig til Ungarn, Kroatien, Serbien, Tjekkiet og Slovakiet.
Og i Østrig blev det første dokumenterede fund af ynglende guldsjakaler gjort i 2007. Også i den nordlige del af Italien yngler det hundestore rovdyr.
Først bæver, så bison og elg
Med guldsjakalens forekomster i den danske natur har Danmark i løbet af de senere år fået en håndfuld nye pattedyrarter, så pattedyrfaunaen tæller flere end et halvt hundrede arter.
Nogle har fået et lift. Andre er kommet af sig selv. Og andre igen er uønskede og fredløse.
I 1999 ankom bæveren med en hjælpende hånd fra det moderne naturmenneske. Den store gnaver og træfælder har siden bredt sig på eget initiativ.
I 2010 blev den europæiske bison sat ud i Vorup Enge ved Randers og to år senere i Almindingen på Bornholm. Nu er den også på vej til Lille Vildmose.
I 2012 var det ulvens tur, og den tog sagen i egne poter ved at vandre af egen urdrift. Det samme gjorde guldsjakalen så i juni 2015.
I foråret 2016 kom også elgen til Danmark, da den blev udsat som et led i et målrettet projekt til genopretning af tabt natur i Lille Vildmose.
Og så er der mårhunden, den invasive og fredløse fra Sydøstasien, som bredte sig i Danmark i løbet af 1990’erne. Ligesom minken er den undsluppet fra pelsfarme, og er i den danske natur et fremmedelement, der bekæmpes.
Senest er den asiatiske hjorteart muntjak kommet på pattedyrfaunaens danske dagsorden som en uønsket invasiv art. Siden omkring 2015 er den lille hjorteart observeret ved Rørbæk Sø nær Nr. Snede i Midtjylland, hvor den har ynglet.
Fødeniche mellem ulv og ræv
Guldsjakalen er derimod klassificeret som en hjemmehørende art, da Danmark er en del af artens naturlige udbredelsesområde. Den er ankommet uden menneskelig indblanding for måske at kolonisere naturen i hovedlandet. Endnu har den ikke afsløret sig som den store svømmer, der kan svømme over Limfjorden eller nå til Fyn via vandvejen.
Guldsjakalen kan sandsynligvis finde en niche mellem ulv og ræv. Mens ulven jager større byttedyr som krondyr, rådyr og vildsvin, er ræven specialist i at fange mindre gnavere. Sjakalen snupper primært det, der i størrelse er midt imellem. Fra Sydeuropa ved man, at guldsjakaler ofte jager rotter nær lossepladser og flere steder har specialiseret sig som fødegeneralister i bynære lokaliteter.
