I det internationalt vigtige fuglereservat Vejlerne er der i 2019 nedlagt 20 mårhunde i selve reservatet og 13 dyr i områdets østlige nabolag.

I Lille Vildmose, der er Danmarks største fredede landområde, er der det seneste halvandet år nedlagt 30 mårhunde og 51 i alt siden 2011.

Tallene taler deres tydelige sprog: Mårhunden har fået fodfæste i Danmarks fuglerigeste natur og internationalt beskyttede Natura 2000-områder som Vejlerne og Lille Vildmose.

”Situationen er foruroligende, for vi kan fornemme, at antallet af mårhunde vokser i så eksplosiv en grad, at rovdyrene nu er en trussel mod mange af de jordrugende fuglearter, der er afhængige af gode levevilkår i de Natura 2000-områder, som netop er udpeget til en særlig bevågenhed og beskyttelse af hensyn til fuglelivet”, siger Jacob Palsgaard Andersen, der er skovrider i Aage V. Jensen Naturfond.

Nabojægere får grej til kampen

Miljøstyrelsen har i ”Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark” opridset den aktuelle situation på naturfronten, hvor de tre rovdyr anses for nogle af de mest skadelige invasive arter i den danske natur.

Mens der er rimeligt styr på minken i Danmark, og vaskebjørnen endnu kun er på vej fra Tyskland og nordpå til Jylland, så risikerer situationen på mårhunde-fronten at løbe løbsk, fordi bestanden tæller tusinder af dyr.

Aage V. Jensen Naturfond samarbejder i stigende grad med jægere og nabolodsejere til fondens større naturområder i bestræbelserne på at reducere antallet af mårhunde.

Fonden har bevilget udstyr til jægere på såkaldte baitpladser, foderpladser, til mårhunde. Ved hjælp af for eksempel kattemad i foderautomater lokkes mårhunde til pladserne, hvor der er opstillet kameraer, som giver jægerne oplysninger om rovdyrenes døgnrytme.

Jægeren kan derpå rykke i felten og sætte sig til rette på en skydestige eller oppe i en hochsitz og vente på mårhunden, der er yderst bundet af vaner.

”I Vejlerne har der de senere år været et tæt samarbejde med jægere i nabolaget, og vi har i år købt grej til en håndfuld baitpladser ved Filsø. Også i Paraplymosen i den nordvestlige udkant af Lille Vildmose har vi udstyret lokale jægere med hjælpemidler i kampen mod mårhunden. Det samme er tilfældet i Aaby Mose i Store Vildmose og på Ovstrup Hede i Midtjylland, hvor vi vil holde nøje øje med udviklingen. Vi overvejer også at lade Gyldensteen Strand på Nordfyn blive hjemsted for en baitplads til bekæmpelse af mårhund, hvis den skulle indfinde sig der. Der er i det hele taget behov for en bred og fælles national indsats, hvor målet er klart defineret”, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Mangedobling af mårhunde

Nøgne tal og estimater over de kommende års udvikling i bestanden af mårhund i Danmark understreger behovet for en aktiv indsats mod det invasive rovdyr.

I løbet af de seneste cirka 10 år har mårhunden med foruroligende hast etableret sig i hele hovedlandet med de største bestande i den vestlige del af Jylland og omkring Limfjorden og østpå til Lille Vildmose.

Den frygtes nu at være på vej til at indtage Fyn, medmindre der sættes massivt ind med en bekæmpelse, primært i regionen omkring Lillebælt.

Vildtudbyttestatistikken, hvor danske jægere indrapporterer, hvad de har nedlagt i årets løb, bidrager med tal til fortællingen om mårhundens fremgang.

I 2011 blev der nedlagt under 100 mårhunde i den danske natur. I 2018 var antallet af skudte mårhunde vokset til rundt regnet 3.300 dyr.

I Miljøstyrelsens ”Forvaltningsplan for mink, mårhund og vaskebjørn i Danmark” oplyses det, at bestanden af mårhund i Danmark i 2016 blev vurderet til at være på mellem 2.000 og 3.000 individer, alle i Jylland.

Mårhundefamilier får i gennemsnit 11 hvalpe pr. ynglesæson, og hvis væksten i bestanden fortsætter med samme stigningstakt som hidtil, skønnes der at leve 30.000 mårhunde i Danmark om 5-10 år, hedder det i rapporten.