Europas største landlevende pattedyr, den europæiske bison, visenten, er på vej som et naturligt element i Danmarks største fredede landområde, Lille Vildmose.

Som et led i fredningen er det planen at etablere en fast bestand af visenter i Tofte Skov i Lille Vildmose.

Projektet med europæiske bisoner i stor skala i et dansk naturområde bliver anbefalet af et rådgivende udvalg med naturfaglige eksperter fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Og det bakkes op af Mariagerfjord Kommune, der er plejemyndighed for den sydlige del af Lille Vildmose og af Aalborg Kommune, som er plejemyndighed for den nordlige del.

De drøvtyggende visenter skal leve i et samspil med krondyr, vildsvin og rådyr i Vildmosens sydlige græsningsskove, hvor de i kraft af deres størrelse og levevis kan skabe ny dynamik og flere levesteder til en lang række andre arter.

Lille Vildmoses dyrerige og lysåbne skove har i århundreder været præget af store planteædende pattedyr, og de repræsenterer en meget sjælden og enestående artsrig naturtype i Danmark.

Men i disse år er større arealer af områdets sletter og løvskove med lysåben karakter truet af tilgroning med stride græsarter, som medfører en ensformig natur i strid med fredningens formål.

Visenten, der uddøde i Danmark for henved 11.000 år siden, vil i kraft af sin store appetit på grov føde bogstaveligt talt kunne æde dominerende planter og dermed skabe grobund for flere af de blomster, dværgbuske og træarter, der gør området unikt i dansk natur.

”En voksen visent æder 30-60 kilo biomasse i døgnet, og den er i højere grad end krondyret en grovæder, som bidrager til en lysåben og meget artsrig skovnatur ved at bide stride græsser ned, som kan true mangfoldigheden”, siger Jacob Skriver, der er driftsleder for Aage V. Jensen Naturfond, der ejer størsteparten af Lille Vildmose.

”Ved at indføre visenten, der er en nøgleart i den europæiske naturskov, kan vi skubbe til den økologiske balance i området, så vi bedre sikrer de lysåbne naturtyper. Med en bestand af europæiske bisoner får vi også større muligheder for at bevare de lyse og åbne egeskove i Tofte, der huser nogle af Danmarks mest artsrige bestande af insekter. I øjeblikket ser det ud til, at egeskoven kan have vanskeligt ved at forynge sig på langt sigt med det nuværende græsningsmønster”, siger driftslederen.

Bisoner øger biodiversiteten

Seniorrådgiver Rita Buttenschøn, Københavns Universitet, fastslår, at den europæiske bison er en dyreart, der kan være med til at sikre den biologiske mangfoldighed i Lille Vildmoses naturskove.

”På Bornholm har de 17 visenter, der i en årrække har levet på 200 hektar af øens store skov Almindingen, resulteret i en mere artsrig bundvegetation i egeskoven. Og der er ingen tvivl om, at visenten kan være med til at bevare de lysåbne egeskove og deres store artsrigdom i Tofte-området”, siger Rita Buttenschøn, der sammen med sin kollega Lasse Gottlieb har udarbejdet rapporten ”Forslag til plan for græsningsdriften i Tofte Skov, Lille Vildmose”.

Heri opridser de to forskere fordelene ved at etablere en bestand af visenter, der lever side om side med krondyr, vildsvin og rådyr, hvor hver art har sin niche med et nuanceret fødevalg til gavn for biodiversiteten.

Tæt nåleskov og stride græsser

200 hektar nåleskov er de senere år fældet i Tofte Skov som et led i fredningen, der skal udfase indførte nordamerikanske nåletræer som sitkaen fra skovbilledet, så naturligt hjemmehørende arter af løvtræer kan vokse op i stedet.

Men de skovede nåletræsarealer er i stor stil på kort tid blevet bevokset med stride og næringsfattige græsarter som bjerg-rørhvene og blåtop til skade for mangfoldigheden.

”Krondyrene vælger disse stride græsser fra, men visenter vil æde dem. Dermed kan en fast bestand af europæisk bison være med til at forhindre en tilgroning med grove græsser, som giver en meget ringe naturværdi. Vi har ved hjælp af ny teknologi kortlagt Tofte Skov, der dækker cirka 2.000 hektar. Kortlægningen viser, at et større og større areal bliver domineret af de grove græsser, som kun i begrænset omfang indgår i krondyrenes, rådyrenes og vildsvinenes fødevalg. I disse områder forventer vi, at visenter med deres appetit på grov planteføde kan højne naturkvaliteten til glæde for mange arter”, siger Rita Buttenschøn.

Skrøbeligt genetisk grundlag

En bestand af visenter i Lille Vildmose vil ikke kun gavne områdets skovnatur, der vil også være tale om en håndsrækning til arten.

Verdensbestanden af europæisk bison tæller rundt regnet 8.500 dyr, hvoraf de 7.000 lever frit i naturen, mens cirka 1.500 lever under hegn i forskellige former. Visenten bliver dog fortsat betragtet som en art, der risikerer udryddelse.

Det skyldes en meget lav genetisk diversitet, som bunder i, at der i slutningen af 1920’erne kun var et dusin visenter tilbage på denne planet. De få dyr levede alle i zoologiske haver og dyreparker. De europæiske naturskoves visenter blev stort set udryddet i løbet af 1. Verdenskrig.

På grundlag af de ganske få fangenskabsdyr lykkedes det at genopbygge bestanden, og i 1952 blev de første visenter sat ud i Bialowieza-skoven i det østlige Polen på grænsen til Hviderusland. Skoven har lige siden været kerneområde for den europæiske bison, der i dag lever i ni forskellige lande.

Jo flere levesteder i Europas skove, visenten bliver en del af, desto større vil dens chancer være for at overleve på langt sigt.

Om den europæiske bison får Tofte Skov som nyt levested er nu op til Fredningsnævnet i Nordjylland. Nævnet skal sige god for planerne om at byde visenten velkommen i vildmosen, før de kan blive til virkelighed.