Jacob Skriver – hvordan er den europæiske bison faldet til i Lille Vildmose?

Den er faldet rigtig godt til. Meget sigende er flokken vokset fra 10 til 11 visenter på de fire måneder, da vi fik en lille kviekalv i maj. Dyrene var testede for en lang række sygdomme før de blev sendt afsted til Danmark, og ved testningen i Holland fik man en bonusoplysning, nemlig at en af køerne var med kalv. Og at hun nu har gennemført en vellykket fødsel, er et meget positivt tegn på at de trives. Vi har GPS på tre af dyrene i flokken, og vores data viser desuden, at de naturligt bevæger sig rundt i hele området, og det er vi også glade for. Et tredje, klart positivt tegn er, at dyrene ’vinder huld’, dvs. at de tager på i vægt – helt som de skal – hen over sommeren, så de er i god kondition inden vinteren. Vi er i løbende dialog med dyrlæger om dyrenes udvikling, og de deler vores vurdering af, at vi samlet set har fået en god start.

Der kom syv visenter fra Holland, fra tre forskellige steder, og læg hertil at flokken også indeholder tre danske visenter – hvordan er dyrene kommet overens?

Det er gået over forventning. De hollandske dyr der kom til Lille Vildmose var nøje udvalgt – ikke efter sociale færdigheder, men efter at de var sunde og raske, og ikke mindst ud fra deres genetiske karakteristika, da de indgår i det fælleseuropæiske avlsprogram. Visenten er fortsat en art, vi skal passe på at bevare. Dyrene går i dag fint samlet i én flok – helt som de skal. De er rolige, og har et meget harmonisk forhold til hinanden. Og så har de en god reaktion, når de ser mennesker, forstået på den måde, at de trækker væk. Det er den helt rigtige ’vilde’ adfærd, så det glæder vi os over. Samtidig er det dog et lille paradoks, at dyrene ikke har samme hast med at komme væk, hvis vi i bil kører forbi flokken på en af grusvejene i området. Så kigger de mere nysgerrigt efter os – og den nysgerrighed gengælder vi så med kikkert og notesblok.

Et af formålene med at have visenter i Lille Vildmose er bl.a., at de skal spise græs, bark og grov planteføde, og dermed skabe ekstra dynamik og flere levesteder til flora og fauna – kan du allerede nu sige om det er lykkes?

Ja, det er vores klare vurdering, at de tager godt for sig af de stride græsser, som andre dyr fravælger, og det giver klart bedre muligheder for urter og anden flora. Vi har et par områder, hvor vi i foråret har set det tydeligst. Her har visenterne haft en forkærlighed for det friske græs der spirer op, og med et behov på mellem 30-60 kilo biomasse i døgnet for en voksen visent, kan man tydeligt se, at de har været der. Ud over græsser, så har dyrene et behov for mineraler, og her har vi opsat ’sliksten’, som skal sikre, at de behov opfyldes.

Naturfonden fortalte i begyndelsen af juli om at der var observeret en ulv i Lille Vildmose – hvad betyder det for visenterne, og hvad betyder det særligt for den kalv, der er født i maj? Vil den være et oplagt bytte?

Nej, det er ikke vores vurdering, at hverken de voksne visenter eller kalven er i fare. For det første, så ved vi ikke om ulven er blevet i området? For det andet, så er ulvens foretrukne byttedyr hjortevildt og vildsvin, som der er et større antal af i Lille Vildmose, så de er mere oplagte byttedyr end visenterne. For det tredje, så vil visenterne forsvare sig mod en ulv. For ulven vil det være et farligt mål at angribe en gruppe af visenter, hvor de tungeste dyr vejer over 400 kg.

Hvad bliver næste milepæl for arbejdet med visenterne?

Vi har holdt særligt øje med en af køerne, og vi er 90 pct. sikre på, at hun er drægtig, så næste vigtige begivenhed for visenterne, bliver når hun kælver – sandsynligvis midt på sommeren. Visenterne kan sætte kalve i en lang periode, dvs. fra april til september, så vi holder godt øje med hvornår 11 visenter bliver til 12, hvilket er meget positivt og er et godt udtryk for, hvor godt flokken trives, slutter Jacob Skriver.