Som gyldne korn ligger majsen i den nøgne skovbund og lokker med velsmag og ny energi. Det er ikke til at stå for, når man er et vildsvin på falderebet af vinteren. Snart er der forsamlet en snes dyr i lysningen.
Vildsvinene ofrer enhver skyhed på sultens alter, så de ænser ikke, at der sidder folk på ladet af et terrængående køretøj tæt på dem.
Så er det nu.
Skytten peger en orne ud, der snart vil komme til at tage en tørn i vildtbiologiens videnskabelige tjeneste.
Vildsvinet skal være med til at fortælle, hvordan dyrene i årets løb færdes i Tofte Skov og ude på højmosen.
Så tager han sigte med narkosegeværet, der er ladet med bedøvelse.
Et lille klik, så farer pilen afsted og sætter sig fast i ornens bagparti. Et perfekt skud.
Ornen spæner afsted, og afslører, at vildsvin er hurtige og adrætte som hunde.
Nu handler det om at lokalisere det ramte dyr hurtigst muligt, så det kan blive bragt inden døre, hvor det skal have taget blodprøver og sat et halsbånd på med en GPS-sender, der leverer data via GSM-nettet.
En lille radiosender i pilen gør det muligt at spore sig ind på det ramte dyr ved hjælp af en VHF-antenne, der kan modtage signal fra en kilometers afstand. Det sker, at et dyr med sin bedøvelsespil løber flere hundrede meter væk fra stedet, hvor det blev truffet, inden det falder om.
Fagfolk på fri fod
Straks vildsvinet bliver fundet, får det tilført ilt, da bedøvelsen kan gøre det vanskeligere for dyret at trække vejret.
Et bedøvet dyr taber hurtigt varme, så det svøbes i isolerende materiale, inden turen går mod laden, hvor vildsvinet skal have sat sit livs første halsbånd på.
Dyrlæge Carsten Grøndal, der er chefveterinær i Københavns Zoologiske Have, og dyrlæge Monica Lønborg Frederiksen, deltager i GPS-projektet sammen med Lars Haugaard, Institut for Bioscience, Faunaøkologi, Aarhus Universitet.
De tre er nogle af de eneste fagfolk i Danmark med specialviden om bedøvelse, håndtering og montering af GPS-halsbånd på vilde dyr. At bedøve og håndtere sky dyr som krondyr er en disciplin, der kræver erfaring.
SMS-beskeder fra skoven
I løbet af to uger i foråret lykkedes det i Tofte Skov at lokalisere, bedøve og håndtere 11 vildsvin og 12 krondyr, der alle fik sat halsbånd med GPS-sender på.
Lige siden har senderens forbindelse til mobiltelefonnettet hver 8. time sendt SMS-beskeder, der har afsløret, hvor i skoven eller på mosen, det pågældende dyr har opholdt sig for hver time de seneste otte timer.
”Forskningsprojektet skal fortælle os, hvordan vildsvin og krondyr reagerer, når vi efter vinteren 2019/2020 holder helt op med et vinterfodre vildtbestandene i Tofte Skov. I årtier har krondyr og vildsvin i vintermånederne fået et tilskud af foder i form af wraphø, havre, helsæd, majs og roer. I alt 150 tons pr. sæson til 600 stykker vildt. Hvordan vil dyrene bruge områdets forskellige naturtyper, når fodringen hører op? Det er hovedspørgsmålet”, siger Jacob Skriver, der er driftsleder i Lille Vildmose for AAGE V. JENSEN NATURFOND.
Før og efter fodring
”I den kommende vintersæson, der altså bliver den sidste med fodertilskud, vil GPS-senderne fortælle os, hvordan dyrene færdes og bruger skoven og mosen under omstændigheder, der har været gældende i mange år. I sæsonen 2020/2021 får vi så en ny situation, når dyrene er overgået til et nyt forvaltningsregime, hvor de må finde al deres føde selv. Senderne har batterier, der virker i to år, så vi vil få tilstrækkeligt med signaler, der kan afsløre en før- og eftersituation, hvad angår fodring”, siger driftslederen.
Formentlig vil både vildsvin og krondyr fordele sig mere end hidtil i terrænet, når de efter næste vintersæson ikke får noget ud af at opsøge foderpladser, som de kender.
I forbindelse med ophøret af fodringen vil bestandene af både vildsvin og krondyr blive reduceret og tilpasset de nye vilkår.
Hjerteslag fortæller historie
6 af de 12 krondyr med GPS-halsbånd bærer også en såkaldt vom-censor, der kan måle hjertefrekvensen på dyret.
Disse data kan vise, om krondyrene i højere grad vil spare på kræfterne, når der ikke er tilskudsfoder tilgængeligt om vinteren, end de gør i dag, hvor de kan finde en del af deres vinterføde på foderpladserne.
Hvis et krondyr sidder stille, forbrænder det naturligt nok mindst energi.
Hvis det derimod skræmmes, stiger hjertefrekvensen og stofskiftet øges. Snart vil GPS-teknikken kunne fortælle, hvornår Toftes krondyr har kraftigst hjertebanken, og hvornår de slapper af.
Og forskere med speciale i vildtbiologi vil kunne trække på de data og den viden, som projektet i Lille Vildmose kaster af sig.
