Status på visenternes første vinter i Lille Vildmose

Interview med Jacob Palsgaard Andersen til www.avjf.dk

Vi er nu halvvejs igennem vinteren, og skovrider Jacob Palsgaard Andersen giver her en opdatering på, hvordan den første danske vinter i Lille Vildmose er gået for de hollandske – og danske – visenter.

Jacob Palsgaard Andersen, vi er nu godt halvvejs gennem vinteren – hvordan er det gået med de syv hollandske visenter som kom til Lille Vildmose i april? Hvordan har de klaret deres første danske vinter?

’Hollænderne’ og vores tre oprindelige ’danske’ visenter har foreløbigt haft en rigtig fin vinter. Vinteren har – vurderet her i slutningen af januar – været mild, men det vidste vi ikke i efteråret, hvor vi konstaterede, at to af de hollandske visenter var ’under huld’, dvs. lidt tynde i det. Efter samråd med de dyrlæger, der løbende tilser dyrene, besluttede vi at sikre, at dyrene fik den bedste start i Danmark.

Det betyder, at vi har givet hele visentflokken adgang til tilskudsfoder, mineraler og wrap-hø hen over deres første vinter. Resultaterne har været meget tydelige. Alle dyrene er i meget fint huld, og har sat en tæt, ensartet og flot mørkebrun vinterpels.

Oprindeligt var det ikke planlagt at tilskudsfodre visenterne i Lille Vildmose – vil I fortsætte med det? Også næste vinter?

Det er rigtigt, at vi har tilskudsfodret denne vinter, og det har vi gjort med udgangspunkt i dyrenes tilstand. Hvis det viser sig at dyrene har brug for ekstra føde, så vil vi også tilskudsfordre en anden gang. Når det er sagt, så er udgangspunktet, at dyrene er vilde, og at de selv er i stand til at skaffe sig deres føde – og det er der rig mulighed for i Tofte Skov i Lille Vildmose. Hele det indhegnede område er 5 gange 8 kilometer stort, og der er rigeligt med fødekilder på de ca. 2.000 hektar, som dyrene især går på. Vi vil derfor helt naturligt nedtrappe tilskudsfodringen, når vækstsæsonen kommer i april-maj, og græsset begynder at spire. For at give lidt perspektiv kan jeg nævne, at vi – før vi fik den europæiske bison til Lille Vildmose – fik eksperter til at vurdere, om området kunne bære visenter. Altså udover den eksisterende dyrebestand af bl.a. vildsvin og kronvildt. Her var svaret klart ’ja’, og at visenter bidrager positivt til en mere varieret afgræsning, men det er klart, at vi løbende holder øje med hvor mange dyr området kan bære.

Først på sommeren kom der en ny lille kalv. Hvordan har den klaret vinteren? Og er der flere kalve på vej?

Kalven har klaret sig godt, hvilket også var forventet. Vi ved ikke med sikkerhed om der er nye kalve på vej, men det er meget sandsynligt. I visent-flokken har vi fem køer i den formeringsdygtige alder, og der indgår også en tyr. Jeg har derfor en klar forventning om at der er kalve på vej. Det er som altid spændende at følge flokken, dens dynamik og udvikling – og jeg vil personligt glæde mig til at se en ny lille kalv eller to indgå i flokken hen over sommeren.

Kontaktperson:

Jacob P. Andersen
Skovrider, AAGE V. JENSEN NATURFOND

20 98 73 82

jpa@avjf.dk

Fakta om visenten

  • Den europæiske bison, visenten, er en slankere og mere højbenet dyreart end sin nordamerikanske slægtning, der er kendt fra præriens vidtstrakte græsland.
  • Visenten vandrede ind i Danmark efter den seneste istid, men den var her formentlig kun i kort tid.
  • Det tidligste danske fund af visent stammer fra Jarmsted Mose ved Brovst, hvor der er fundet vidnesbyrd om arten, der kan dateres et sted mellem 11.700 og 11.400 år fra nu.
  • Visenten har altså engang levet i et landområde, der i dag er Nordjylland.
  • En voksen visenttyr har en skulderhøjde på op til 195 centimeter, og den kan veje 530-840 kilo.
  • Hunnerne vejer i reglen 320-540 kilo.