Lys lokker nattens flyvende insekter til
Skrevet af Jan Skriver / August 2010
I et tre år langt projekt skal det afsløres, hvor mange arter af natsværmere, der lever i Lille Vildmoses græsningsskove, og hvor tætte disse bestande er. Mange arter og individer af natsværmere er med til at fortælle om en høj biodiversitet i en rig natur.
Efter en uge med natlige lokkerier ved hjælp af lysfælden ryster Kristian Knudsen forsigtigt sin fangst ud i en spand, så der til sidst ligger over 300 gram natsværmere hulter til bulter. Nu venter et flere timer langt detektivarbejde med at sætte artsnavne på fangsten.
– Syv sommernætter med fangster giver mig godt 2.000 individer af natsværmere fordelt på 150 arter i spanden. Jeg skal straks hjem og artsbestemme dem alle, for det duer ikke at fryse natsværmere ned til de lange vinteraftener, fordi jeg da risikerer at miste nogle artskarakterer, når insekterne tør op. Og så kan det blive svært at sætte navn på fangsten, siger Kristian Knudsen, der er ekspert i sommerfugle og formand for Nordjysk Lepidopterologklub, den nordjyske sommerfugleklub.
Han er i gang med et tre år langt projekt, hvor det bogstaveligt talt handler om at kaste nyt lys over bestandene af natsværmere i Høstemark Skov og Tofte Skov i Lille Vildmose.
Brun bjørnespinder. Foto: Jan SkriverVed hjælp af fire lysfælder, to i hver af skovene, lokker han fra april til oktober natsværmere hen til en tragt i en kasse med æggebakker og en spand.
Via tragten flyver natsværmerne ind i kassen, hvor de sætter sig i æggebakkerne, mens en særlig gift sender dampe ud og tager livet af insekterne. Når Kristian Knudsen kommer og røgter, hvilket han gør en gang om ugen i højsæsonen juni-august, kan han tømme bakkerne og kassen for natsværmere ned i spanden.
– Mine kviksølvdamplamper tænder automatisk i skumringen, og de slukkes igen ved daggry, så jeg får lokket alle aftenens og nattens insekter til, fortæller Kristian Knudsen, der både sætter artsnavne på fangsterne og noterer antallet af individer for hver art.
– Jeg stræber efter at skaffe ny viden om hyppigheden gennem året af de forskellige arter. I juni 2010 var den lille tigerspinder et såkaldt typedyr i Tofte-fælden, altså den mest almindelige art i det område. En måned senere var der flest af en af uglerne, siger sommerfugleeksperten, der oplyser, at natsværmerne er delt i tre hovedgrupper, nemlig spindere, målere og ugler.
Der er fundet rundt regnet 950 arter af natsværmere i den danske natur, og Lille Vildmose huser på nuværende tidspunkt omkring halvdelen af arterne.
– Der gemmer sig ganske givet flere nye arter i Tofte og Høstemark, for der er fortsat mange enkeltområder, der ikke er undersøgt grundigt. I år har jeg i Tofte Skov fundet en ny natsværmer for Nordjylland, en art spinder, men jeg skal formentlig være heldig for at fange en helt ny art for Danmark. I disse år kommer der til Danmark ganske vist flyvende nye arter af natsværmere, der normalt lever i egnene omkring Middelhavet. Indvandringen sker formentlig som et led i klimaændringerne, der betyder, at sydlige arter kan trives hos os, fordi der bliver mildere. Her er de sydvendte kyster på Lolland og Falster bedre til at modtage nye eksotiske arter end det køligere Nordjylland, siger Kristian Knudsen.
De store uberørte, ugødede og usprøjtede områder i Lille Vildmose er oaser for nattens insekter, der her finder et terræn, som er mere undtagelsen end reglen i det danske landskab.
– I løbet af de seneste årtier har Danmark udviklet sig til de grønne ørkeners nation. Der er stort set ikke liv af insekter i kornlandet, der er præget af sprøjtegifte og et stort forbrug af gødning. Men i naturskovene og på de uberørte højmoser er insektlivet intakt, så her er der en mangfoldighed at forske i, siger Kristian Knudsen.
Artsbestemmelsen af natsværmere er ikke så vanskelig, som det er tilfældet med nogle af de bittesmå biller, som kræver mikroskop, før forskeren kan sætte navn på sine fangster.
– Bare jeg har mine briller, kan jeg i reglen bestemme arterne. I ny og næ bruger jeg dog stereolup. Primært for at se på hannernes valver, kønsorganer. Flere arter kan udelukkende bestemmes på deres kønsorganer, der er artspecifikke, så hannens kønsorgan er en nøgle, der præcis passer til hunnens lås af en kønsåbning. På den måde sikrer naturen, at det kun er individer af samme art, der kan få afkom, selv om nogle af arterne ligner hinanden til forveksling, siger sommerfugleeksperten.