Odderen lever ved Gyldensteen Strand:

Fyn er fin for tigeren i Danmarks natur

I november 2019 er der ved hjælp af fotos taget af vildtkamera påvist odder ved Gyldensteen Strand på Nordfyn. De senere årtier har Danmarks odderbestand været i markant fremgang med afsæt fra Limfjordsegnen. Efter at have balanceret på udryddelsens rand i 1980’erne er odderen i dag tilbage over det meste af Jylland, og på Fyn breder den sig fra nordvest til store dele af øen.

Af Jan Skriver

Vildtkameraet var egentlig sat op for at fokusere på mink og andre invasive og uønskede pattedyrarter som for eksempel mårhund, vaskebjørn, sumpbæver og bisamrotte, men noget ganske andet skulle vise sig i billedet.

Hvor udbredte er disse fremmede dyrearter i den nordfynske natur, lyder nemlig det aktuelle spørgsmål til Mads Syndergaard, der har et biologisk konsulentfirma, og som i øjeblikket forsker i invasive pattedyrarter på Fyn.

Han har blandt andet sat vildtkameraer op ved Aage V. Jensen Naturfonds områder ved Gyldensteen Strand og ved øerne Dræet og Ejlinge syd for Æbelø.

Ny odderepoke begyndte i 2007

En aften i november gik en odder så i fotofælden ved Gyldensteen Strand som en velkommen ”bifangst ”og et vidnesbyrd om et indfødt dansk pattedyr, der har fremgang. Nu også på Fyn.

Dermed er det ganske vist, at der lever oddere ved Aage V. Jensen Naturfonds naturgenoprettede vådområde på Nordfyn.

”Jeg har registreret oddere på Fyn siden foråret 2018, og jeg tror, at jeg har billeder af 40-50 individer fra Nord- og Vestfyn. Odderen er dog fortsat sårbar på Fyn. Faunapassager, hvor odderne kan færdes sikkert under trafikerede landeveje, er stadig relevante i bestræbelserne på at få en geografisk mere udbredt bestand. I Bogense Bybæk er Nordfyns Kommune ved at lave faunapassager til gavn for det ynglepar af odder, der lever fast i området. Vandløbsrestaureringer og genopretning af våd natur som Gyldensteen Strand har banet vejen for en større bestand af oddere, der formentlig vil brede sig til det meste af Fyn de kommende år”, siger Mads Syndergaard.

I 2007 blev der fundet en trafikdræbt odder på Fyn. Det var den første dokumenterede odder på øen i 30 år.

Da Miljøstyrelsen i 2017 undersøgte odderens status på Fyn, blev der fundet beviser i form af odderekskrementer på 28 lokaliteter.

Danmark var et rigt odderland

I kraft af knoglefund ved man, at odderen har levet i Danmark i cirka 9.000 år, og den har været vidt udbredt over hele landet på nær Bornholm.

Odderen levede ikke alene ved søer og vandløb, den holdt også i vid udstrækning til ved lavvandede kyster.

Men for cirka 40 år siden var pattedyret på nippet til helt at forsvinde fra den danske natur. Omkring 1980 blev det skønnet, at der kun levede 100-200 oddere i Danmark. De fandtes praktisk talt alle i søer og vandløb, der var i kontakt med Limfjordens nordvestlige del.

I praksis er det umuligt at være præcis, hvad angår antallet af oddere i naturen, for dyret kan vanskeligt tælles, da det i reglen lever et liv i ly af nattemørket som en tiger.

Men dens tilstedeværelse kan registreres ved hjælp af spor eller ekskrementer, og dens territorier kan kortlægges.

Hvert 6. år bliver der lavet en landsdækkende feltundersøgelse af de danske odderes udbredelse. Kontinuerlige tællinger er et krav fra EU til Danmark.

Blandt andet derfor ved man, at odderen fra Thy og det nordvestjyske fjordlandskab har bredt sig, så der i dag lever oddere i det meste af Jylland. Og bestanden er mangedoblet siden krisen i 1980’erne.

I 1995 blev der meget overraskende for fagfolk opdaget en lille bestand af oddere på Vestsjælland. De sjællandske oddere har nu fået selskab af en håndfuld jyske artsfæller, som er sat ud for at tilføre den spinkle bestand i Østdanmark nyt blod.

Forsk og du skal finde

Odderens fremgang siden 1980’erne tager blandt andet afsæt i forskning og forvaltning af en truet art.

Efter årtier med en til tider intensiv jagt på oddere blev dyret i 1967 fredet, uden at det dog med det samme førte til fremgang.

Mange af odderens levesteder i åer og vådområder var i løbet af 1900-tallet blevet voldsomt forringet på grund af dræninger og udretninger af snoede, strømmende fiskerige vandløb til dovne kanaler.

Det danske vandmiljø var generelt i en horribel forfatning dengang for 30-40 år siden, da odderbestanden nåede et lavpunkt.

I midten af 1980’erne blev der af det daværende Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) sat fokus på odderens krise.

Det førte til regler om såkaldte stopriste i ruser. Ristene af metal skulle forhindre oddere i at svømme ind i fiskeredskaberne og drukne.

Stopristene blev en væsentlig del af den danske livsforsikring for de dykkende dyr, der også på land fik en håndsrækning til øget trafiksikkerhed.

Odderen lever også i havnebyer

Siden slutningen af 1980’erne er der primært i Nordvestjylland og Midtjylland anlagt flere end 400 faunapassager, hvor åer løber under broer.

Passagerne er smalle stier af grus og kampesten eller flydende pontoner af træ, der gør det muligt for odderne at komme sikkert under trafikerede veje.

Oddere har en tendens til at afmærke deres territorier omkring trafikale knudepunkter som broer.

Tidligere skulle dyrene op på landevejen for at lægge deres visitkort i form af ufordøjede fiskerester.

I dag kan de ved hjælp af faunapassagerne klare markeringen under broerne i sikker afstand fra bilerne.

Hvert år bliver der dog fortsat dræbt adskillige oddere i den danske trafik, men nu vidner antallet af trafikdræbte dyr også om en mere talstærk bestand, der bedre kan tåle tab.

Mange jyske havne, marinaer og moler huser oddere i disse år. Og Fyn er godt på vej til at blive et odderland.

Hvem ved om odderen kan gøre ræven kunststykket efter og blive en tillidsfuld bybo visse steder?

Vandvejen synes i hvert fald banet for endnu flere danske oddere.

FAKTA OM ODDEREN

  • En voksen hanodder vejer i reglen 10-12 kilo, men der er fundet eksemplarer på 15-16 kilo.
  • Det er mere end dobbelt så meget, som en hanræv normalt vejer.
  • En odder kan have et territorium, der strækker sig fra få til 10 kilometer vandløb.
  • Det er rigdommen på fisk, der afgør, hvor store territorier dyret kræver.
  • Hvis det er nødvendigt, kan en odder dykke i 6-7 minutter ad gangen.
  • I mørkt og grumset vand lokaliserer odderen sit bytte ved hjælp af knurhår og sanseceller, der registrerer ændringer i vandets trykbølger.
  • Oddere er totalfredede, og dyrene er såkaldte ”danekræ”.
  • Det vil sige, at man skal aflevere en død odder til Naturhistorisk Museum i Århus eller Zoologisk Museum i København.
  • Det er i reglen Naturstyrelsens regionale vildtkonsulenter, der tager sig af dødfundne oddere.
  • I Aage V. Jensen Naturfonds områder er i særlig grad Vejlerne et gæstfrit leveområde for odderen.
  • Reservatet mellem hav og fjord har været et af odderens klassiske kerneområder, hvorfra arten har bredt sig til nye jyske lokaliteter.
  • Også Filsø, Vilsted Sø, Gudenåengene og Lille Vildmose huser bestande af oddere.