Se en hejre i øjnene

Nyt fugleskjul gør mennesker usynlige for fuglene

Af Jan Skriver

I fuglereservatet Tryggelev Nor på Langeland er Danmarks første observationsskjul med såkaldte envejsruder blevet indviet. Her kan man få enestående nærkontakter i øjenhøjde med hejrer og vadefugle uden selv at blive set.

En helt ny type fugleskjul med vinduer af specialglas er netop taget i brug i reservatet Tryggelev Nor på Sydlangeland.

Fugleskjulet, der er blevet til i et samarbejde mellem AAGE V. JENSEN NATURFOND, Realdania og Fugleværnsfonden, der ejer Tryggelev Nor, er populært sagt det modsatte af fjernsyn. Det repræsenterer nemlig i høj grad nærsyn og naturoplevelser i det fri, som næppe nogensinde tidligere er set her til lands.

”Da jeg første gang på en rejse til Ungarn gik ind i et fugleskjul med envejsruder, var jeg ved at tabe pusten. Jeg oplevede sølvhejrer, som jeg ellers kun havde set i Danmark på lang afstand, fiske få meter væk. De sky fugle var helt upåvirkede, for de kunne ikke se mig. Det var en øjenåbnende oplevelse at se fugle i deres naturlige miljø så ekstremt tæt på. Publikum ved Tryggelev Nor har noget at glæde sig til”, siger Allan Gudio Nielsen, der er naturvejleder i Fugleværnsfonden.

På listefødder gennem rørskov

Han tog ideen med hjem fra Ungarn, og nu ligger det første danske fugleskjul med envejsruder så klar til at give naturinteresserede besøgende mulighed for at se en langbenet fiskehejre eller måske en vandrikse i øjnene.

Inden det kommer så vidt, skal man gå 25 meter ad en plankesti gennem en rørskov, før man forsigtigt åbner døren til skjulet. Listefødder anbefales, så fuglene ikke hører, at man kommer.

Envejsruderne i skjulet er tonede, så man indefra klart og skarpt kan se terrænet foran. Men fuglene udenfor kan ikke se ind og få øje på folk, der kigger.

”Mange besøgende familier med børn, der ikke nødvendigvis har kikkert og teleskoper ved hånden, kan få en stor og anderledes naturoplevelse, end de er vant til. Særligt fuglefotografer vil formentlig blive ekstra begejstrede for de muligheder, som det ny fugleskjul vil give af nærkontakter, da glasset er krystalklart og egnet til fotografering med telelinse. Der vil være gode chancer for at opleve naturlig adfærd hos mange arter, som man normalt ikke kommer tæt på”, siger Allan Gudio Nielsen.

Det nye skjul ved Tryggelev Nor er en prototype, der kan udvikles og raffineres, så det kan opføres i andre fuglerige reservater rundt omkring i Danmark. Pionérskjulet ved Tryggelev Nor er en flydende konstruktion, der kan hæve og sænke sig alt efter vandstanden i området.

Udsigt til flere nærkig fra skjul

Flere af AAGE V. JENSEN NATURFONDS naturområder kan de kommende år blive hjemsted for den ny type af fugleskjul, når de første erfaringer med skjulet på Langeland er tilpasset efter brugernes kommentarer og ønsker.

Særligt hvis en færdig prototype kan sættes i serieproduktion, hvilket er målet.

”Der er store perspektiver i den form for observationsskjul, som giver besøgende i vores reservater unikke næroplevelser. Vaserne ved Furesøen, Engsøen ved Gyldensteen Strand, Hornbæk Enge ved Gudenåen, Birkesø i Lille Vildmose og Han Vejle i Vejlerne vil være oplagte hjemsteder for denne type af observationsskjul. Men først skal erfaringerne fra Tryggelev Nor evalueres”, siger Lars Malmborg, der er biolog i AAGE V. JENSEN NATURFOND.

FAKTA OM FUGLESKJULET:

Grundideen bag det nye fugleskjul med envejsruder stammer fra Ungarn, hvor der ligger adskillige reservater med denne type faciliteter for publikum.

Også i afrikanske nationalparker er der eksempler på skjul med envejsruder, hvor dyr og fugle ikke kan se publikum.

Nordmanden Tormod Amundsen fra firmaet Biotope har lavet grundtegningerne til skjulet i Tryggelev Nor, som i sin nuværende form er tegnet af den danske arkitekt Rasmus Holscher fra Holscher Design på baggrund af Rambølls og en ekspertgruppes råd.

Ingeniørdelen har firmaet Henrik Innovation stået for, mens Fugleværnsfonden har været bygherre.

Realdania har finansieret udviklingen af skjulet, mens AAGE V. JENSEN NATURFOND har finansieret bygningen af prototypen.

I alt har det kostet rundt regnet to millioner kroner at udvikle og etablere fugleskjulet.

Yderligere oplysninger:

Lars Malmborg, biolog.
AAGE V. JENSEN NATURFOND