Pressemeddelse

Nu kan alle følge de danske kongeørne

To danske kongeørne er fløjet fra deres reder i Nordjylland, og for første gang kan forskere – og alle andre – løbende følge med i, hvor de befinder sig. Et nyt interaktivt kort viser kongeørnenes færden, blandt andet forbi Aarhus, Viborg og Kolding. Fuglene er nu nået til Slesvig lige syd for den dansk-tyske grænse, hvorfra forskere håber, at de sjældne fugle vender tilbage til Danmark.

Et nyt offentligt tilgængeligt kort gør det muligt at følge de danske kongeørne rundt i verden ved hjælp af GPS-teknologi. Kortet er udviklet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond.

– Med kun tre ynglende par kongeørne i Danmark, tæller hver en fugl i at sikre en fremtidig bestand. Derfor har vi brug for at vide, hvor og hvordan de unge kongeørne færdes i landskabet. Det er en stor gevinst for forskningen, at vi nu kan give den viden videre til befolkningen, så alle kan følge med i fuglenes liv, fortæller lektor Anders Tøttrup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima som er en del af Statens Naturhistoriske Museum.

Kongeørnen er Danmarks næststørste rovfugl kun overgået af havørnen. De to ungfugle navngivet ’Høstemark’ og ’Tofte’ blev født dette forår i hhv. Høstemark Skov og Tofte Skov i Lille Vildmose, som er ejet og forvaltet af Aage V. Jensen Naturfond.

Overraskende flugt til Tyskland

Den 14. oktober fløj Høstemark fra sin rede. Da den passerede Tofte skov, lettede den anden unge fra sin rede, og de to fugle fulgtes ad sydpå i fem kilometer. Derefter skiltes de og fulgte hver deres rute sydpå gennem Jylland.

Høstemark fløj lige udenom Viborg og Herning og forbi Vadehavet, mens Tofte fløj til Norddjurs og Mols Bjerge og passerede udkanten af Aarhus, Middelfart og Aabenraa. I starten af november var begge fugle nået til Tyskland og kredser nu i nærheden af Slesvig.

– Vi kan se, at fuglene langsomt er trukket ned gennem Jylland, men det ser ikke ud til, at de har fundet et sted at slå sig ned endnu. På baggrund af tidligere observationer af danske ungfugle, forventede vi faktisk, at de ville blive i nærheden af redeområdet i længere tid. Kongeørne yngler tidligst fra treårsalderen, så indtil da, vil de være på udkig efter et sted med gode fødemuligheder og potentielle mager, siger Anders Tøttrup.

Ungfuglene forsvinder fra Danmark

Modsat havørnene, hvis bestand er gået støt frem siden 1990’erne, er der ikke kommet flere ynglende kongeørne i Danmark de sidste 17 år. Selvom 34 unger i alt er fløjet fra danske reder, har ingen af dem slået sig ned og ynglet i landet.

– Resultaterne vil give os svar på, hvilke naturtyper fuglene er afhængige af for at klare de første kritiske leveår. Samtidig kan de præcise data fortælle noget om, hvor ofte fuglene kommer tæt på farlige genstande i landskabet såsom vindmøller, fortæller Anders Tøttrup.

I sommeren 2015 blev i alt tre nordjyske kongeørne-ungfugle udstyret med en GPS-sender. Den tredje unge har endnu ikke forladt sit redeområde ved Limfjorden.

Kortet vil løbende blive opdateret med ny information om fuglenes ruter.

Kortet samt mere information er tilgængeligt på http://macroecology.ku.dk/goldeneagle

Fakta

GPS-senderen vejer 80 gram og sættes på fuglen som en lille rygsæk. Den oplades af solceller og vil i teorien sende hele fuglens levetid. GPS’en sender signalet over telefonnettet.

Kongeørnenes reder er 12-15 meter over jorden. Kongeørne er totalfredet i Danmark, og rederne er ikke offentlig tilgængelige.

Kortet samt mere information er tilgængeligt på: http://macroecology.ku.dk/goldeneagle

Kontakt information

Anders Tøttrup
Lektor
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mobil: 51826988
Email: aptottrup@snm.ku.dk

Elisabeth Wulffeld
Kommunikationsmedarbejder
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mobil: 21179140
Email: elisabethw@snm.ku.dk