Kortlægning, genopretning og forvaltning af grundvandsfødte moser og kildevæld

Baggrund

I store dele af NV-Europa er de naturlige mosestrækninger i ådale og langs kysterne helt eller delvist dannet af udstrømmende grundvand, hvorved der dannes kildevæld, ellesumpe, pilekrat og ikke mindst lysåbne hængesække og rigkær (Jimenez-Alfaro et al 2014). Disse naturtyper er exceptionelt rige på plantearter og mosser og er desuden levested for en række sjældne svampe og hvirvelløse dyr.

For at kunne nyttiggøre de potentielt produktive tørvejorder er moserne i stort omfang blevet udgrøftet og tillige ofte omlagt til næringsrige kulturenge eller dyrkede marker. I takt med at tørvejordene har sat sig er driften mange steder ophørt og moserne er groet til med høje græsser, rørsump og krat.

Som resultat af denne historiske udvikling er naturlige næringsfattige, grundvandsfødte vådområder blevet sjældne og en række habitattyper er derfor blevet medtaget på Habitatdirektivets bilag 1. Det drejer sig eksempelvis om de lysåbne habitattyper klitlavning (2190), rigkær (7230), kildevæld (7220), avneknippemose (7210), hængesæk (7140) og tidvis våd eng (6410) samt skovnaturtypen aske-ellesump
(91E0). De grundvandsfødte terrestriske økosystemer er tillige beskyttet af Vandrammedirektivet og dette direktiv indeholder desuden en forpligtelse til at genoprette disse, hvor det er muligt (Schutten et al. 2011). Data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, indsamlet i perioden 2004-2014, viser at der sker en fortsat forværring af tilstanden i de grundvandsfødte lysåbne habitattyper og medfølgende tab af typiske sårbare plantearter og mosser. Vi kender ikke den direkte årsag til forværringen, men såvel international forskning som analyser af vegetationen i danske rigkær peger på hydrologiske ændringer og deraf følgende næringsstofbelastning som vigtige årsager (Wassen et al. 2005, Andersen et al. 2013, Andersen et al. 2015). Der er derfor behov for at få afklaret hvilke virkemidler, der bedst genopretter grundvandsbetingede mosetyper. Desuden er der behov for en effektiv kommunikation mellem forvaltere og forskere om de vigtigste problemstillinger og spørgsmål der kan opstå i forvaltningen af ådalenes natur, så der sker en effektiv overførsel af viden fra forskningen til forvaltningen.

Projekt info

Projektdeltagere

Medansøgere (forskergruppe):

– Hans Henrik Bruun (KU)
– Bettina Nygaard (AU)
– Jesper Moeslund (KU)
– Annette Baattrup-Pedersen (AU)
– Ole Munch-Johansen (NIRAS).

Projektsamarbejde (forvaltergruppe):

– Annita Svendsen (Naturstyrelsen Fyn)
– Rasmus Fuglsang Frederiksen (Mariagerfjord Kommune)
– Lise Frederiksen (Mariagerfjord Kommune)
– Henriette Bjerregaard (SVANA, Kronjylland)
– Lars Christian Adrados (Thisted Kommune, LIFE RigKilde)
– Allan Eskesen (Jammerbugt Kommune, LIFE RigKilde)
– Erik Vinther (LIFE Kærprojektet).

Kontaktperson

Rasmus Ejrnæs, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

rasmus@bios.au.dk

Projektforløb

2017 – 2019

Tidsplan