Status 2020

Projektet har i 2020 fokuseret på at indsamle georefererede lag med informationer om regelsæt med naturbeskyttende virkning og lag med informationer om nuværende græsningsregimer, gennemføre en opdatering af biodiversitetskortet med de seneste data og opdaterede proxyer samt udvikle indikatorer for 1) naturlig kystdynamik  (erosion, deposition, oversvømmelse, sandflugt), 2) naturlig græsningsfunktion og 3) naturlig hydrologi.
Der har ikke tidligere foreligget sådanne nationale lag som viser udbredelsen af naturlige processer og heller ikke styrken i den naturbeskyttende lovgivning. Arbejdet i dette projekt er derfor originalt og bør betragtes som en betaversion eller prototype, som ved offentliggørelsen går ind i en testfase, hvor vi forventer tilbagemeldinger af både faglig og teknisk karakter.

Sammenlignet med det eksisterende biodiversitetskort rummer den nye danske naturindikator langt flere handlemuligheder for lodsejere, fordi det er langt mere operationelt at ændre ved naturbeskyttelsen eller processerne i konkrete landområder, end det er at ændre på forekomsten af truede arter og sjældne levesteder. Det tager 5 minutter at beskytte et gammelt træ for eftertiden, mens det tager 200 år at skabe et gammel træ med hulheder og levesteder for svampe, biller og spætter.
En stor del af motivationen for at inddrage naturbeskyttelse og naturindsats i en beskrivelse af et områdes værdier er, at disse aspekter responderer på ændringer i et kort tidsperspektiv, mens der typisk vil være en forsinkelse på mange årtier før der ses et respons på naturtilstanden af en naturindsats eller en ændring af beskyttelsesgraden. En så lang responstid er uacceptabel for de fleste beslutningstagere, og derfor ønsker vi at synliggøre de naturforbedrende tiltag ved at inddrage indikatorer for beskyttelsesgrad og naturindsats.

Vurderingen af naturtilstand vil bygge på naturkapitalindekset. Metoden og konceptet har allerede vist sin styrke i forhold til formidlingen af natur til beslutningstagere og metoden har bestået flere omganges stress-test og kritik fra vrede kommunaldirektører, forsmåede fynboer og DR-Detektors redaktion. Naturkapitalindekset kan formidles, forklares og forsvares. Og det bygger på Biodiversitetskortet, som der er lagt mange årsværk i udviklingen af. Vi ser dog stadigvæk et behov for at dokumentere, at oversættelsen af bioscoren fra Biodiversitets-kortet til en gennemsnitlig værdi for forskellige arealtyper er retvisende på forskellige rumlige skalaer, lige fra nationalt niveau over kommunalt niveau og til ejendomsniveau. Desuden er der behov for at sikre, at håndteringen af restarealer uden bioscoreberegning – fx befæstede arealer og parker eller ikke kategoriserede arealer – er retvisende.

Status 2019

I 2019 har vi gennemført en omfattende ekspertkonsultation for at kunne udarbejde en robust vurdering af styrken i naturbeskyttelsen – vægtet med alvoren af de trusler som lovgivningen skulle beskytte biodiversiteten imod. Desuden har vi oparbejdet en GIS-database hvor forskellige kategorier af arealer er matchet med den lovgivning som gælder på arealerne og som vi nu kender styrken af. Dermed bliver det for første gang nogensinde muligt at tegne et Danmarkskort over naturbeskyttelsens styrke.

Naturbeskyttelsen skal jo gerne være sammenfaldende med naturværdierne, og derfor arbejder vi i projektet videre med biodiversitetskortets bioscore som mål for arealernes værdi som levesteder for truede arter. Vi vil i projektet validere bioscoren ved at bruge Biowides 130 grundigt inventerede prøveflader som sandhedsvidner.
Det sidste hjørne af naturindikatoren består af de naturlige processer og her har vi i projektet etableret grundlaget for en baseline for naturlig græsning og en række indikatorer for naturlig hydrologi. Desuden er vi begyndt at se på muligheden for at vurdere hvilke kyster som har naturlig kystdynamik.

Både arbejdet med naturlige baselines for store pattedyrs græsning, arbejdet med at validere bioscoren og arbejdet med at måle styrken i naturbeskyttelsen forventes at resultere i videnskabelige artikler.

Status 2018

Formålet i projekt Dansk Naturindikator er at udvikle en samlet indikator, som kan bruges til at måle et vilkårligt landområdes naturværdier og naturforvaltning med henblik på sammenligning med andre landområder eller med henblik på at målrette og dokumentere den aktuelle tilstand og udvikling over tid. Indikatoren baseres på den aktuelle tilstand, på graden af beskyttelse af levestederne og på hvilke rammer de naturlige processer har. Motivationen for at inddrage beskyttelse og rammer i indikatoren er, at disse aspekter responderer på ændringer i et kort tidsperspektiv.

I foråret afholdt vi de første interne workshops med det primære formål at udvikle konceptet omkring naturindikatoren og afdække det umiddelbare databehov. Seniorrådgiver Gregor Levin fra Institut for Miljøvidenskab, Roskilde er blevet tilknyttet projektet for at samarbejde med Jesper Bladt om opbygningen af databasen, der danner grundlag for naturindikatoren. Første fase af dette arbejde er afsluttet, mens arbejdet med at lave kvalitetssikring og beregninger på databasen er fokus i første halvår af 2019.

Pil Birkefeldt Møller Pedersen er i efteråret blevet ansat som videnskabelig assistent på projektet, primært for at arbejde med beskyttelseselementet i naturindikatoren. I december afholder vi workshop om naturbeskyttelse i Danmark. Workshoppen bliver den første af en række workshops med deltagelse fra en række eksterne fagpersoner.

I december afholder vi en workshop om store dyrs rolle i økosystemer med henblik på at få en grundig faglig diskussion, der kan danne grundlag for at inkludere fauna som en naturlig proces under rammer.