Efterårets og vinterens rekorder af nedbør har forvandlet en af Danmarks største kreaturgræssede engflader, Bygholm Vejle, til en sø.

Derfor står østenvind og lavvande i Limfjorden højt på ønskesedlen, så vandet fra de stride strømme af regn over engen kan løbe væk og ud i fjorden.

”De ekstreme mængder af nedbør de seneste tre-fire måneder har sat 700 hektar eng på Bygholm Vejle under vand. Hele engområdet er inddæmmet, og med en lavere vandstand i Limfjorden, ville det ferske vand fra engen via Østre Landkanal og Centralslusen på Bygholm-dæmningen strømme ud i fjorden. Højvande i Limfjorden har dog længe lukket sluseportene, og så kan vi ikke slippe af med vandet på de ferske enge. Derfor håber vi, at vinden snart vil komme fra øst, Da falder vandstanden i Limfjorden, og så vil de grønne enge igen komme til syne” siger Niels Dahlin Lisborg, der er driftsleder i Vejlerne for Aage V. Jensen Naturfond.

Fra tørke til oversvømmelse

En dag i slutningen af februar faldt der 18 millimeter regn over engen. Det svarer til, at der blev hældt 18 liter vand ud på hver kvadratmeter. Og den slags dage har der været mange af siden oktober 2019.

”De senere år har vi oplevet ekstreme vejrforhold med kontraster fra den ene yderlighed til den anden, så det er blevet vanskeligere for os at opretholde den for fuglene optimale vandstand, der er sat som mål for området. Tænk blot på sommeren 2018, hvor tre måneders tørke ramte Danmark. Dengang måtte vi hver dag på Bygholm Vejle pumpe 20.000 liter drikkevand op til de cirka 500 kreaturer, der græssede på Bygholm-engen. Det er svært at forestille sig i disse dage, da engen er en stor sø”, siger Niels Dahlin Lisborg.

Der er dog endnu ingen grund til panik på engfuglenes vegne, påpeger driftslederen. To uger med tørvejr og østlige vinde vil på ny overlade naturscenen til de grønne enge, der er blandt Danmarks vigtigste yngleområder for engryle, stor kobbersneppe, klyde og vibe.

Pumpe kan supplere østenvinden

For at forebygge fremtidens ekstreme situationer med højvande på engen er der planer om at etablere en pumpefunktion ved centralslusen, så man hurtigere om foråret vil kunne få vandet ud af engen, hvis vinteren har været særligt regnfuld.

”Prognoserne for fremtidens vejr og klima fortæller, at vi efter al sandsynlighed vil komme til at opleve flere perioder med højvande, som på langt sigt risikerer at gøre vilkårene ringere for engens fugle i det tidlige forår. Bygholm Vejle er så vigtig en engfuglelokalitet, at vi skal sikre dem optimale levevilkår. Naturrådet i Vejlerne har anbefalet en strategi med en pumpe, og Jammerbugt Kommune har givet tilladelse til, at vi kan etablere en pumpe, som kan sende 300 liter vand i sekundet fra engområdet og ud i Limfjorden. Vi mangler blot grønt lys fra Miljøstyrelsen”, siger driftslederen, der påpeger, at en pumpe blot er et beskedent supplement til at afhjælpe ekstreme højvandssituationer. Østenvind med lavvande er nummer et.

Højvande, der kommer og går

Ornitologen Henrik Haaning Nielsen har talt ynglefugle i Vejlerne i årtier. Han kender forholdene på Bygholm-engen indgående, og han kan konstatere, at den nuværende situation med en ekstrem høj vandstand på Bygholm-engen i marts er set flere gange før, uden at det har påvirket bestandene af de fåtallige danske engfugle.

”I 1990 var der næsten ligeså høj vandstand på Bygholm Vejle, som den vi oplever her i det tidlige forår 2020. Også i 1995, 1997 og 2002 var engen stort set oversvømmet til et stykke ind i foråret. Men alle årene er det lykkedes klyder, engryler og store kobbersnepper at etablere sig og gennemføre deres ynglesæson. De kan sagtens vente med at bygge rede til langt ind i april. Ingen af Vejlernes vadefuglebestande har endnu måttet opgive en ynglesæson på grund af for høj vandstand. Det kan være svært at forestille sig nu, hvor det hele står under vand”, siger Henrik Haaning Nielsen.

Sene, men ikke forsømte forår

I 2002 skulle man hen til 10. april, før den anbefalede vandstand på Bygholm-engen blev nået efter en lang periode med oversvømmelse på engen. Det er den vandstand, som driften af Vejlerne lægger op til af hensyn til engfuglene.

Alligevel blev ynglesæsonen 2002 en af de bedste for klyde, engryle og stor kobbersneppe på Bygholm Vejle. De tre arter ynglede da med henholdsvis 340, 63 og 189 par. Det er helt efter bogen, at vadefuglene først begynder deres ynglesæson i april, oplyser ornitologen, der minder om, at vadefugle kan blive meget gamle.

De er tilpasset et liv og et miljø, hvor de så at sige har råd til at springe en ynglesæson over, hvis forholdene byder dem at opgive.

”Statistikken fortæller os, at der ikke er grund til nervøsitet på vadefuglenes vegne, selv om deres enge står under vand i marts. I stedet kan vi glæde os over den dynamik, som ekstremvejret giver os i naturen. Selv om mange af engens fugle må stå i venteposition en tid og opholde sig i nabolaget af deres normale ynglesteder, kan vi på samme tid notere, at Vejlerne er Danmarks fjerdevigtigste lokalitet for svømmeænder. Og andefuglene har gode forhold dette forår med ekstraordinært meget vand i terrænet”, siger Henrik Haaning Nielsen.