Traner trækker til træf i Vejlerne

Af Jan Skriver

Europas højeste fugl, tranen, holder i disse dage sine årlige afdansningsballer på Bygholmengen. Publikum kan opleve op imod et par hundrede traner danse og trompetere på engen, inden fuglene flyver til overnatning i rørskovenes sikre sovegemakker.

En af den danske naturs mest spektakulære forestillinger kan i denne tid opleves to gange dagligt i Vejlerne i Nordvestjylland. Sceneriet byder på en kort morgenforestilling og en længere udgave om eftermiddagen.
Bygholmengen, der er Danmarks største sammenhængende kreaturgræssede engflade, lægger scene til, mens de absolutte hovedroller spilles af traner fra nær og fjern. Scenografien er lagt i hænderne på landet mellem hav og fjord. Vejrliget bestemmer lyssætningen.

”En stor del af de traner, der har ynglet i Nordjylland, samles efter deres yngletid i Vejlerne, som de bruger til danseplads og sovested. De store fugle er her hele oktober og november med, hvis vejrer er mildt uden sne og frost”, siger Niels Dahlin Lisborg, der er driftsleder i Vejlerne for AAGE V. JENSEN NATURFOND.

Kåd og klassisk forestilling

Han anbefaler publikum at spejde efter traner fra publikumscenteret på hovedvej A 11. Her kan tranerne ses på afstand. Hvis man vil lidt tættere på scenekanten, er Kraptårnet øst for Bygholmengen at foretrække. Hvis heldet er ude, trækker flokkene på tæt hold over tårnet på vej mod engens flade, grønne danseplads.

”Det kan også lade sig gøre at se traneflokke flyve ind over rørskovene på vej mod Bygholmengen, hvis man opholder sig i Kærup Holme Skjulet eller ved gangbroen i Han Vejle. De fleste traner bruger de lyse timer på at søge føde i landbrugsområderne øst for Vejlerne og vestpå mod Klim og Fjerritslev. Måske vender fuglene allerede midt på eftermiddagen tilbage til Bygholmengen for at gøre klar til natten. Men i hvert fald sidst på eftermiddagen er alle traner samlet, og så er der for alvor gang i en ofte kåd forestilling, som efterhånden er blevet klassisk i Vejlernes natur”, siger Niels Dahlin Lisborg.

Rekord på 320 traner i flok

Ornitologen og fugletælleren Henrik Haaning Nielsen talte i begyndelsen af september 320 traner til kollektiv overnatning i Vejlerne. Det er det højeste antal, der indtil nu er registreret på tranernes samlingssted i området.
”Det er bedst at opleve sceneriet med tranerne om eftermiddagen, fordi det da strækker sig over længere tid. I daggryet, når tranerne forlader deres sovepladser i de store rørskove, har de mere travlt med at komme afsted for at søge føde. Om eftermiddagen går dansen ofte i flere timer, og fuglenes trompeteren genlyder på stille dage kilometervidt omkring. Det er først omkring skumringstid, at fuglene flyver ind i rørskovene for at sove i sikkerhed for rovdyr”, siger Niels Dahlin Lisborg.

Hvide hejrer på aftentræk

Fugletæller Henrik Haaning Nielsen har på det seneste talt andre store vingefang i Vejlerne end traner. Han har konstateret, at området huser hele 11 havørne, hvoraf de 9 er set på samme tid på Bygholm-engen.
Og nu har et nyt fænomen indfundet sig i det nordjyske naturområde, nemlig aftentræk af sølvhejrer, der ligesom traner overnatter kollektivt. Der er dog ikke trompetlyde med i sølvhejrernes repertoire.
”Det er ganske spektakulært at opleve hvide sølvhejrer i små flokke på vej mod overnatning. Cirka 25 sølvhejrer overnatter sammen i områderne nord på Bygholm Vejle. Deres træk kan ses fra Kraptårnet. Det lader til, at sølvhejrerne flyver til overnatning senere på dagen, end tranerne gør. Det er først i tusmørket, at hejrerne trækker forbi Kraptårnet”, siger Henrik Haaning Nielsen.

Gåsesnak genlyder over engen

Mens de hvide hejrer er tyste, er der andre, som snakker ekstraordinært højlydt på engen i denne tid. Rundt regnet 20.000 kortnæbbede gæs, der netop er ankommet til det nordjyske fra arktiske yngleområder på Svalbard, opholder sig i disse oktoberdage på Bygholm-engen.
Her lægger de arktiske gæs beslag på en del af lydbilledet, der ellers er domineret af tranetrompeter.

FAKTA OM TRANEN:

  • Den danske bestand af traner nærmer sig i disse år 500 ynglepar.
  • Det viser optællinger lavet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
  • Omkring 1980 ynglede formentlig kun et par traner i Danmark, nemlig på klithederne i Thy.
  • Bedre beskyttelse i fuglenes vinterkvarterer og mere ro på ynglelokaliteterne har sammen med mildere vintre og flere foderafgrøder som majs, korn, kartofler og raps gjort det lettere at være trane.
  • I 1800-tallet blev tranen ligesom for eksempel grågåsen og knopsvanen fordrevet i det danske landskab på grund af jagt.
  • Ligesom mange arter af rovfugle forlad tranen Danmark som yngleområde.
  • I dag er tiden en ganske anden, og det spås, at ynglebestanden i Danmark endnu ikke har toppet med de cirka 500 par.
  • Vejlerne har i år huset 14 ynglepar af trane.
  • I Lille Vildmose har en håndfuld par haft rede.
  • Nordpå yngler den for eksempel regelmæssigt i Råbjerg Mose og Hulsig Hede.